Fjerde sæson af Netflix-krimi er den "perfekte sofaserie" til weekenden

Hvordan kommer Mickey Haller (Manuel Garcia-Rulfo) til at håndtere selv at være på anklagebænken?

Det var det altoverskyggende spørgsmål, man sad tilbage med, da sidste afsnit af tredje sæson sluttede. Liget af svindleren Sam Scales (Christopher Thornton) blev fundet i bagagerummet på Mickeys bil, og advokaten blev lagt i håndjern.

Og det er netop retssagen mod Mickey, der fylder mest i fjerde sæson af ’Limousineadvokaten’.

Der er ingen tvivl om, at nogen forsøger at få ham ned med nakken. Men hvem det er, står på ingen måde klart – til stor frustration for den ellers altid cool og rolige advokat.

Har man allerede set de første sæsoner af Netflix’ retssalskrimiserie, vil alt være, som det plejer. Selvom Mickey starter bag tremmer, går der ikke lang tid, før han igen er på fri fod. Ganske vist med en fodlænke på, som skal forhindre ham i at stikke af. Det kommer der selvsagt et par spøjse situationer ud af, da serien altid har haft en fod solidt plantet i komikken med grinagtige øjeblikke, der opvejer de alvorlige drama- og thrillerelementer.

Som det hedder sig og bør i serier i denne genre, er der hele tiden en antydning af en konspiration, der bliver blotlagt, i takt med at sæsonens 10 afsnit forløber. Sideløbende har vi de sager, som firmaet er nødt til at tage for at få det hele til at løbe rundt. De varer typisk et til to afsnit, og lige præcis den disciplin er serieskaber David E. Kelley en mester i at gøre underholdende.

Alt i alt gør det ’Limousineadvokaten’ til mere af den samme gode underholdning, vi har været vant til fra de foregående tre sæsoner.

Perfekt sofaserie

David E. Kelley er blandt andet ophavsmand til advokatserierne ’Forsvarerne’, ’Ally McBeal’ og ’Boston Legal’ samt ’Big Little Lies’ og ’Presumed Innocent’, og han arbejdede selv som advokat i starten af 1980’erne, så der er ingen tvivl om hans indsigt i netop denne profession.

Ikke mindst i, hvordan man gør det underholdende og letfordøjeligt for streamingseere.

Det betyder også, at ’Limousineadvokaten’ ikke slår større et brød op, end der kan bages i den dramaturgiske ovn. Serien er perfekt at have kørende i baggrunden, mens man laver andre gøremål.

Men der er en klar udvikling i hvert afsnit, så man skal som minimum have et halvt øje på skærmen for at kunne følge med. Det er dog sjældent, at der sker de store afsløringer, uden at det er blevet varslet gennem dramatisk musik eller lignende.

Under andre omstændigheder ville den slags lyde negativt, men ’Limousineadvokaten’ slipper af sted med det på grund af kvaliteten af skuespillet.

Fængslende retssalskrimi

Manuel Garcia-Rulfo er fremragende som Mickey Haller og har i denne sæson fået lidt ekstra skægstubbe for at signalere, at advokaten er presset. Han formidler stadig Mickeys store selvtillid, men der er lidt mere usikkerhed at spore i denne omgang. Det er fint karakter- og skuespilarbejde.

Præcis som i de foregående sæsoner er den mest uforglemmelige karakter Mickeys partner i firmaet, Lorna. Udover at det skyldes skuespilleren Becki Newtons uforlignelige powerhouse-præstation, er det også på grund af figurens retskaffenhed og indædthed.

Efter at Lorna bestod sin juraeksamen i forrige sæson, tager hun om muligt nu endnu mere ansvar på sig. Det kræver penge at få virksomheden til at køre rundt, og da Mickey er forsidestof, anklaget for mord, og de har politiet rendende ind og ud af kontoret som følge af diverse ransagninger, er der langt færre kunder i butikken.

Derfor tager hun sager, de ikke normalt ville tage. Der er skruet ned for den store udvikling i Lornas karakter i denne sæson, men til gengæld ser vi, hvad hendes tidligere udvikling har resulteret i. En fin detalje i en sæson, som ellers primært er forankret i Mickey og hans problemer.

Omvendt er fjerde sæsons problem også, at vi nu rammer en formel, der virker lidt for velkendt. Femte sæson er allerede bekræftet, og det ville efterhånden klæde serien med et stort øjeblik, der sender karaktererne rigtigt på glatis.

For selvom Mickey er anklaget for mord, er man heller aldrig i tvivl om, at han nok skal klare den. Men et dødsfald blandt de vigtige personer ville for alvor ryste posen og tvinge noget forandring igennem. Med tanke på, at serien er en adaptation af Michael Connellys ’Bosch’-bøger, og at han bestemt ikke er bleg for at sende sine figurer gennem alverdens pinsler, er der et lille håb om, at der snart kommer til at ske noget i den retning.

Indtil da kan man med god samvittighed nyde fjerde sæson af ’Limousineadvokaten’, der imponerer med sin konstant høje og seværdige kvalitet, hvor humor og alvor skaber en fængslende retssalskrimi, som er svær at lægge fra sig, når først man er gået i gang.