
Har du også set tendensen i Netflix’ store produktioner? Lyset er blevet… underligt

Sadie Sink som Max Mayfield og Nell Fisher som Holly Wheeler i 'Stranger Things' sæson 5
Foto: Netflix
Har du lagt mærke til, at flere store film og serier har fået et lidt … fladt lys? Som om kvaliteten næsten er for god, lyset for godt?
Det har amerikanske Robert Tolppi, der i et 20 minutters langt videoessay døber fænomenet Netflix lighting – eller på dansk ’Netflix belysning’.
I videoen beskriver han, hvordan flere moderne film og serier, har et udvasket, udtryksløst og kedeligt lys. En type lys, som står i skarp kontrast til den slags belysning, man så i film fra slutningen af 90’erne og begyndelsen af 00’erne.
Og det er der faktisk en forklaring på, fortæller Cat Pattinama Coleman, der er uddannet filmfotograf og leder af fotografuddannelsen på Den Danske Filmskole (sammen med Kim Hattesen).
En forklaring, der kan koges ned til, at vi har fået virkelig gode kameraer, og det har gjort, at vi ikke behøver tage lige så aktive, intentionelle valg, når vi belyser film.
Og ja, så måske også noget med, at vi ikke kan lide at kigge på ældre kvinder.
Tendensen er alle vegne
Netflix lighting er mest udbredt i de helt store Hollywood-produktioner; i Marvel-film, romcoms, actionfilm og især i Netflix originals – deraf navnet.
– Men det er svært at sætte fingeren på, hvad det lige præcis er, der udgør den her slags lys. Det er en form for meget blød og jævn belysning, hvor ansigter bliver belyst på en flatterende måde, hvor udtrykket bliver enormt poleret og ensartet, og man savner detaljerne som giver billedet karakter, siger Cat Pattinama Coleman om fænomenet.
Som eksempler kan nævnes film som ‘Wicked’ og serier som ‘Emily in Paris’ og de nyeste sæsoner af ‘Stranger Things’.

Foto: Giulia Parmigiani/Netflix ©
Men Cat Pattinama Coleman forklarer, at Netflix lighting efterhånden er alle vegne.
– Jeg kan tydeligt genkende tendensen både i internationale produktioner, men faktisk også i nyere danske film og tv-serier. Det er en helt generel tendens.
En film, der ofte nævnes i forbindelse med Netflix lighting, er ‘The Devil Wears Prada 2’, efterfølgeren til den populære komedie fra 2006.
Den bliver brugt som eksempel, fordi det er tydeligt at se den markante forskel, der er i lyset i etteren og i den kommende toer.
I den første film er lyset dybt, og der er skygger og synlige rynker på karaktererne. Den gamle version har en vis realisme og dramatik i billedet, siger Robert Tolppi blandt andet. Men i toeren er det som om alt det er væk.
Og selvom Anne Hathaway og Meryl Streep er blevet 20 år ældre, har de næsten færre rynker, end de havde dengang.
– Nogle på TikTok har peget på, at det nye look minder mere om noget, man ser i et magasin, end i en film, siger Robert Tolppi.
Det er selvfølgelig ikke nødvendigvis lysets skyld alene (Botox og filler red.), at de ser sådan ud, men Netflix-lyset spiller en afgørende rolle og kan hjælpe med at “fjerne rynker”.
Nutidens kameraer kan se i mørke
For at forstå Netflix Lightning, og måske i særdeleshed kritikken af den, er det, som så ofte før, nødvendigt at tage et kig på tidligere tiders praksis.
I starten af 1900-tallet, da man først begyndte at arbejde med film, fandtes der ikke nogen kunstig lyskilde, som var kraftig nok til at eksponere filmen, hvilket havde den helt naturlige konsekvens, at man var begrænset af døgnets dagslystimer. Man måtte som filmskaber i stedet tænke kreativt, og Robert Tolppi nævner blandt andet den franske filminstruktør George Méliès, som byggede filmsets ud af glas for at lukke naturligt lys ind.
Selvom film fra denne periode nok er korrekt eksponeret, ser de med nutidens øjne rimelig udvaskede og, ja, flade ud.
Takket være store fremskridt inden for lysteknologi fik filmskabere flere værktøjer til rådighed i midten af det 20. århundrede.
Og siden da har tendensen de sidste mange årtier været, at man har brugt lyssætning som et dramatisk virkemiddel og som en del af filmens visuelle fortælling, forklarer Cat Pattinama Coleman.
Lyset understøttede stemninger og selve dramaturgien.

Foto: Mary Evans / AF Archive / HBO
– Selvom Sex and the City er belyst som en klassisk tv-serie, rummer lyset stadig tydelig kontrast og dybde. I de første sæsoner, som blev optaget på 16mm, var korrekt eksponering en teknisk nødvendighed og det gør også, at der automatisk er taget valg omkring lyset.
I rigtig mange år har hver eneste filmoptagelse altså krævet omhyggelig planlægning i forhold til lyssætningen.
Lige indtil nu. For de sidste par årtier har vores kamerateknologi udviklet sig helt vildt.
– Digitale kameraer har i dag meget høj lysfølsomhed, som gør, at man kan optage i langt mørkere miljøer, end man tidligere kunne, samtidig med at man bevarer detaljer i både højlys og skygger, siger Cat Pattinama Coleman.
Hvor lys tidligere var en nødvendighed for overhovedet at eksponere korrekt, er det i dag i højere grad et valg, hvordan man vil bruge det.
– Produktionsmæssigt handler det selvfølgelig også om at være effektiv og fleksibel, og derfor bliver det bløde, ensartede lys attraktivt, fordi det er hurtigt at arbejde med og mere tilgivende i klipningen.
Nutidens kameraer kan altså praktisk talt se i mørke, og i dag kan man, helt ligesom i 1900-tallet, mener Robert Tolppi, faktisk optage film uden nærmest at tænde et eneste lys.
Bortset fra, at de altså nu kan optage hvor som helst og når som helst og ikke kun i et drivhus midt på dagen.
Hollywood kan ikke lide rynker på kvinder
En del af kritikken kan koges ned til den simple opfattelse, at film begyndte at se dårligere ud, så snart kameraerne begyndte at kunne se i mørke.
Men det er nu alligevel en forsimpling bare at give de veludviklede kameraer skylden, hvis man spørger Cat Pattinama Coleman.
For det er også et kreativt valg, som ganske vist handler om økonomi og effektivitet, men som formentlig også handler om noget andet.
I sit videoessay nævner Robert Tolppi, at de skuespillere, som oftest bliver ramt af Netflix lighting, er ældre kvinder. Det har højst sandsynligt noget at gøre med, at Hollywood ikke er glade for ældre, rynkede kvinder, mener han.
Og den tese er Cat Pattinama Coleman enig i.
– Der ligger en grundlæggende modvilje i filmbranchen mod at vise kvinder, der ældes. Derfor bliver rynker ofte jævnet ud, så ansigterne fremstår mere ‘lækre’ på skærmen. Netflix lighting er endnu et symptom på den udvikling.
Men, nævner hun, generelt har Netflix lighting også noget at gøre med ønsket om et rent, pænt og let aflæseligt billede, hvor ansigter ser næsten perfekte ud, og hvor der ikke er noget, der støjer. Det er der helt klart et stort publikum for.
Lys fortæller historier
Cat Pattinama Coleman ser ikke udelukkende Netflix lighting som en negativ tendens, men hun håber nu alligevel, at fremtidens filmskabere husker vigtigheden af god, omhyggelig belysning.
– Lys former filmens visualitet og dramaturgi, og det ville være ærgerligt, hvis en ensartet lysstil blev standarden. Når effektivitet og komfort overskygger visuelle valg, så går noget af fortællingen tabt.
For at slå sin pointe fast, fortæller hun om sin otte kilometer lange cykeltur på vej på arbejde kl. 07.30 i morges. Først var himlen mørk, så kom der et rødt lys, ti minutter senere blev det orange og blåt, og ti minutter senere igen var alt lyserødt.
Da hun nåede frem på arbejde, var himlen helt ferskenfarvet.
For hvert lysskift tog hun et billede og tænkte på, hvordan lyset sagde forskellige ting til hende.
– Som filmfotograf og underviser på Filmskolen ønsker jeg, at vi arbejder med en større fotografisk bevidsthed. Jeg vil hellere opfordre instruktører og andre til at se lys som et aktivt, fortællende element, ikke bare noget, der skal sikre, at alt kan ses. For lys skal ikke kun gøre historien synlig, men også være med til at fortælle den.

Læs mere om:
Udvalgt indhold

For Soleima er særligt én ting svær at tale højt om, når man er nogens mor: "Jeg tror, at mange kan genkende det"

Er du overforbrugeren eller superspareren? Sådan finder du din pengetype
