Fire danske film, der tør tale om sorgen – og giver plads til håbet

Sorg kan komme i mange former. Der er den stille, der siver ind i hverdagen, den ubærlige, der føles, som om den vælter selve livet omkuld, og den uretfærdige, der kræver svar og handling.

Disse fire nyere danske film går alle tæt på sorgen og ser på tab, kærlighed og det store arbejde, det er at leve videre, når noget uerstatteligt er væk.

Det er film, der formentlig vil få en tåre frem i øjenkrogen hos de fleste, men de kan også være med til at tænde et håb, når det ser allermørkest ud.

Resten af livet (2022)

Hvordan fortsætter man livet, når hele ens verden på et splitsekund bliver vendt på hovedet? Det spørgsmål undersøger Frelle Petersen i ‘Resten af livet’, der er anden del af hans sønderjyske filmtrilogi, som også består af ‘Onkel’ (2019) og ‘Hjem kære hjem’ (2025).

Da Maren (Mette Munk Plum) og Egon (Ole Sørensen) mister deres voksne søn, kastes familien ud i et mørke, hvor ingen rigtig kan finde ud af at navigere. Datteren Line (Jette Søndergaard) står midt i forældrenes sorg og bliver fanget mellem sine egne drømme om at få børn og en familie, der pludselig hænger i laser.

Frelle Petersen mestrer det lavmælte, autentiske familiedrama uden de store armbevægelser, hvor sorgen ofte kommer til udtryk i tavst samvær og anspændte ansigter.

Filmen viser, hvordan alle mennesker bearbejder sorgen forskelligt, og hvordan den langsomt flytter ind i hverdagen. Skridt for skridt genfinder man glæden ved livet – uden dog at svigte den, man har mistet. Det er en klog og dybt rørende film, der skildrer helt almindelige menneskers liv.

‘Resten af livet’ kan ses på Nordisk Film+.

Synkefri (2023)

I 1981 sank en redningsbåd i Hirtshals – på trods af, at den officielt skulle være “synkefri”. Ni mænd omkom, og myndighederne lagde ansvaret for ulykken på bådens styrmand.

I ‘Synkefri’ følger vi styrmandens søn Henrik (Sylvester Byder), der nægter at acceptere forklaringen. Han kaster sig ud i en opslidende kamp for at rense sin fars navn og afdække sandheden om ulykken.

Instruktør og manuskriptforfatter Christian Andersen fortæller historien som et stærkt familiedrama, og Sylvester Byder spiller Henrik med både stædighed og sårbarhed, så man mærker, hvordan han forvandler sorgen til en stærk drivkraft i kampen for retfærdighed.

‘Synkefri’ er en intens og bevægende film, der også indfanger det kollektive chok i lokalsamfundet og den langvarige smerte, en tragedie kan efterlade.

‘Synkefri’ kan ses på Filmstriben og TV 2 Play.

Min evige sommer (2025)

For Fanny (Kaya Toft Loholt) skulle sommeren efter niende klasse have været begyndelsen på noget nyt. I stedet bliver den et stille farvel til hendes mor Karin (Maria Rossing), der er ramt af fremskreden brystkræft. Familien tager i sommerhus for at få en sidste ferie sammen, og mellem badeture og is sniger alvoren sig hele tiden ind.

Sylvia le Fanus debutspillefilm fortæller historien med en sart følsomhed, hvor det er de små detaljer, der afslører både kærligheden og krisen mellem de tre. Fanny pendler mellem teenagehumør, vrede og omsorg, mens hendes forældre kæmper for at bevare normaliteten, selv om alt er ved at gå i opløsning.

‘Min evige sommer’ er en stille og rørende film, som midt i ventesorgen også finder plads til humor og håb. Den skildrer familien med varme og med en fin forståelse for de følelser, der kan være svære at sige højt.

‘Min evige sommer’ kan ses på Filmstriben.

Vejen hjem (2024)

Hvad gør man, når ens søn forsvinder i et krigshærget Syrien? I ‘Vejen hjem’ møder vi Christian (Nikolaj Lie Kaas), der træffer den svære beslutning om at lade sig smugle ind i landet i håbet om at finde sin søn Adam (Albert Rudbeck Lindhardt), som er blevet radikaliseret og har meldt sig frivilligt til Islamisk Stat.

Charlotte Sieling har instrueret en film, der både er nervepirrende og dybt menneskelig. Det er en thriller, fuld af fare og usikkerhed, men kernen i den er en far-søn-historie, der er båret af kærlighed og desperation.

For Christian nægter at give slip og se tragedien i øjnene. Det handler ikke kun om hans frygt for at miste, men også om de grænser, han overskrider, og den selvransagelse, han må gøre sig undervejs.

‘Vejen hjem’ efterlader én med både bankende hjerte og en klump i halsen, for den viser, hvor langt vi er villige til at gå for dem, vi elsker.

‘Vejen hjem’ kan ses på Filmstriben og Netflix.