Se, lyt & oplev
5. juni 2025

‘EJ EJ EJ!’: Der er poetry slam i studiet og nye rygter om Mai og én af mændene

Vi er nået halvvejs i kærlighedseventyret ‘Bachelorette’, men ‘EJ EJ EJ!’-værterne længes stadig efter mere romantik. I denne uge får ét par gult kort i fællesskab, og Signe Larsen ligger nu til nedrykning for sin egen tynde konspirationsteori efter ugens store chok under roseceremonien.
Af: Redaktionen
ej ej ej podcast

Foto: Kristina Pedersen

- Det er ikke så underligt, at tilliden til de danske journalister er så lav, som den er, når du sidder og fyrer så meget pis af uge efter uge, siger Thomas Balslev kækt til medværten Signe Larsen i denne uges episode af ‘Bachelorette’-podcasten ‘EJ EJ EJ!’.

For sæsonens hidtil største chok stod bejleren Anton for i denne uge, da han under torsdagens roseceremoni smed en bombe og takkede nej til Mais rose for i stedet at gøde Emmas.

Siden uge 1 har Signe Larsen ellers kæmpet en brav kamp i sladdersegmentet ‘rygtebørsen’ for at overbevise både Thomas og lytterne om, at Mai og Anton er sammen i dag.

Men det ser svært ud for hende at nå i mål med den teori nu.

- Men der er kommet mere guf i min indbakke om Mai, siger Signe og løfter sløret for, at der er flere tegn på, at det faktisk er Mai og Nicolaj, der er sammen i dag.

Ugens episode tager dog pludselig en drejning, da producer-Andreas smider en curveball og afslører, at han bag om ryggen på værterne har været i kontakt med én af de tre mænd, der røg ud under torsdagens roseceremoni.

- Jeg synes lige, I skal høre, hvad han har sendt mig her, lyder det fra Andreas.

EJ EJ EJ!

Signe Larsen fra femina og Thomas Balslev fra Heartbeats ser reality-tv, som fodboldfans ser Champions League. Hver uge taler de om de største øjeblikke i tidens hotteste fjernsynsprogram Bachelorette og bedømmer deltagernes præstationer på romantikkens boldbane

Kort efter koger studiet næsten over, da lyden af et personligt poetry slam fra Emil N. brager ud af højttaleren og blæser både Signe og Thomas fuldstændig bagover.

Til sidst skal der uddeles gule kort til dem, der har fortjent en advarsel for dårligt kærlighedsspil i ugens løb, og det ender med intet mindre end ‘fællesgult’ til ét par, der var på solodate.

- Vi vil se, at begge to strammer jer an i næste uge, lyder det efter den hårde dom.

Lyt til ‘EJ EJ EJ!’ nu og hver fredag for at finde ud af, hvem der får advarsler, hvem der får roser, og hvem værterne giver en fidusbamse efter den seneste uge i ’Bachelorette’. Du finder podcasten der, hvor du lytter til dine podcasts - eller herunder.

Værter: Signe Larsen & Thomas Balslev
Producer: Andreas Skøtt Lenstrup
Redaktør: Cecilie Wortziger

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.