Det er uden tvivl årets værste serie – og alligevel har jeg lyst til at se den til ende

Det er ikke, fordi advarselstegnene ikke var der – jeg valgte bare at ignorere dem og håbe på det bedste.

Som en erfaren Ryan Murphy-serie-seer var mine forhåbninger til advokatserien ’All’s Fair’, at den ville lægge sig ud på det underholdende overdrev, som serieskaberen gjorde så glimrende med plastikkirurg-sæbeoperaen ’Nip/Tuck’ og de mest fjollede sæsoner af ’American Horror Story’.

Derude, hvor det hele bliver så grotesk, at det er umuligt ikke at blive charmeret af det opulente kaos.

Og helt ærligt – selv med Kim Kardashian i hovedrollen, hvor dårlig kunne ’All’s Fair’ være, når resten af rollelisten byder på kapaciteter som Naomi Watts, Teyana Taylor, Niecy Nash, Sarah Paulson og Glenn Close?

Ret dårlig, viser det sig, og jeg forstår nu, hvorfor anmelderne ikke har fået stillet screeners til rådighed før premieren. For ’All’s Fair’ er uden tvivl årets værste serie – og alligevel har jeg lyst til at se den til ende.

Serien handler om de to advokater Allura Grant (Kim Kardashian) og Liberty Ronson (Naomi Watts), der sammen med den private efterforsker Emerald Greene (Niecy Nash) har forladt det mandsdominerede og sexistiske advokatfirma, de alle var tilknyttet.

Her, 10 år senere, har de stor succes med at repræsentere kvinder i skilsmissesager – en ret lukrativ forretning, der har indbragt dem alle uhyre stor rigdom.

Derfor er det da også skæbnens ironi, at Alluras mand, den tidligere amerikanske fodboldspiller Chase (Matthew Noszka), pludselig vil skilles. Ikke nok med det – han hyrer også hendes nemesis og tidligere kollega Carrington Lane (Sarah Paulson) til at repræsentere sig.

På papiret lyder det meget godt og slibrigt, især når man også tilføjer, at Chase har knaldet med Alluras receptionist Milan (Teyana Taylor), som han også har gjort gravid. Men i stedet for at gå ned ad den gakkede vej har Ryan Murphy og hans medskabere Jon Robin Baitz og Joe Bakke valgt en semiseriøs tilgang, der totalt ødelægger ’All’s Fair’s’ potentiale.

Fuldstændig håbløs

Lad os bare få det ud af verden med det samme: Kim Kardashian kan ikke spille skuespil og er fuldstændig håbløs i hovedrollen. Replikleveringen er monoton og uden den mindste form for indlevelse, og hun formår selvsagt heller ikke at løfte ordene fra manuskriptsiderne og skabe en levende figur.

Hvordan hun fik rollen, kan man i øvrigt se i hendes realityserie, og det lugter derfor også af, at det mere er for hendes celebrity-status, at Ryan Murphy har kastet sin kærlighed på hende frem for skuespilevnerne.

Men for nu at være helt fair er det ikke ligefrem, fordi resten af ensemblet leverer særligt mindeværdige præstationer.

Den eneste person, som rent faktisk kan være sin præstation bekendt, er Sarah Paulson. Hun giver den fuld gas som en overdreven karikatur på en smålig person, der altid har villet være den bedste og hader dem, der har mere succes end hende. Så når hun nu har mulighed for at få Allura ned med nakken, tager hun den med stor fornøjelse.

Overdrevent og underholdende – præcis som jeg havde ønsket, serien ville være.

Hvert afsnit byder desuden på en gæstestjerne, som skal repræsenteres af Grant, Ronson og Greene. Mest mindeværdig i de tre første afsnit er uden tvivl Jessica Simpson, der spiller en kvinde, som vil skilles fra sin røvhul af en rockstjernemand – spillet med slesk dumt-svin-perfektion af 80’er-flødebollen Rick Springfield, ham med ’Jessie’s Girl’.

Det er ikke, fordi den sidehistorie er særlig sjov eller rørende. Tværtimod er den let frastødende, især når advokaterne skal tale om, hvad man mon kunne have gjort anderledes. Lige dér udstilles det ekspositionstunge og dilettantiske manuskript i al dets ringethed.

Hvorfor se videre?

Det var lige før, jeg fik piskesmæld af alle de gange, jeg kastede voldsomt med hovedet af enten forundring, chok eller ren opgivelse over det, jeg så i ’All’s Fair’.

Så hvorfor har jeg stadig lyst til at se serien til ende?

Det bunder nok i den klassiske ”så dårligt, at det bliver godt”. Her skal det dog justeres til: så dårligt, at jeg ikke kan lade være med at kigge på det. Jeg har brug for at se, hvor dårligt det kan blive. Måske sker der pludselig et eller andet, som ændrer hele serien, så den bliver god? Det tvivler jeg dog stærkt på – men det kunne jo ske.

Og så lever jeg for Sarah Paulsons masterclass i, hvordan man tager en karikatur og bare giver den fuld gas. Det kræver virkelig en skuespiller med selvtilliden i orden at kaste sig så frygtløst ud i en forfærdelig karakter og ende med at gøre den til seriens absolutte højdepunkt.

Forhåbentlig får vi kun denne ene sæson af ’All’s Fair’. At den skulle optage plads og budget for en anden serie ville være dybt uretfærdigt og stupidt. Til gengæld kan denne ene sæson ende som den vildeste kultserie og blive dyrket på samme måde, som folk dyrker verdens værste film ’The Room’.

’All’s Fair’ er årets suverænt dårligste serie, bedømt ud fra tre afsnit – men jeg kommer nok til at se den færdig alligevel.