Annonce
Se, lyt & oplev
9. oktober 2025

Den store finale i 'Gift ved første blik' har aldrig været bedre

To ud af tre par sagde ja til hinanden, og det er sensationelt. Alle er i ekstase.
Af: Thomas Balslev
Otto og Amalie i 'Gift ved første blik'. 

Otto og Amalie i 'Gift ved første blik'.

Foto: DR

Var det lige en god sæson eller hvad? Man bliver næsten lidt mundlam, når man sidder og ser en romcom med ægte mennesker, som ender lykkeligt.

I 'Gift ved første blik' er det en kæmpe sejr, at to ud af de oprindelige fem par ender med at fortsætte sammen. Jeg mindes ikke, at det nogensinde har været bedre.

Nu blev plasteret også flået af for Lasse og Dorthe, og det var på sin vis også en forløsning.

Ikke at nogen har spurgt, men her er lige et lille råd: Næste gang du gerne vil pleje dit ægteskab, så tag IKKE til Sverige for at spise rådden mad.

Man får multipliceret kroppens evner til at opbygge æggehørmere alt for mange gange, og det er ikke alle forhold der kan holde til sådan noget.

Hvad der egentlig gik galt for Lasse og Dorthe, ved vi jo stadig ikke, men når folk er hemmelighedsfulde, skyldes det 9 ud til 10 gange noget med maven. Det har jeg læst på Danmarks Statistik.

Annonce

Til finale-terapi ser vi, at Psykolog-Trine kun siger ja på indåndingen.

- Vi skal gøre status på jeres relation, siger hun.

Hvornår begyndte man egentlig at tale om følelser på den måde? Som om det var et årsregnskab. Det er bare et åbent spørgsmål.

Nå, for allersidste gang i år skal vi gennemgå ugens begivenheder her i spalten, og så bliver jeg altså nødt til at reklamere meget kraftigt for vores podcast 'EJ EJ EJ!', hvor vi i dagens anledning har hevet Amalie og Otto med ind i studiet.

Finale-special: Otto og Amalie er med i studiet!

Finale-special: Otto og Amalie er med i studiet!

EJ EJ EJ! | 57 min

Hvis I vil høre, hvordan det går dem i dag, og om de faktisk har knaldet på en reformer-slæde, så lyt med. Det er, tør jeg godt sige, rimelig underholdende. På et tidspunkt græder Amalie også lidt.

Annonce

Lad os se nærmere på, hvad der skete for dem i finalen.

https://imgix.femina.dk/2025-10-09/DR-0880073.jpg

Foto: DR

Otto og Amalie

Vi ser, at Otto er med Amalie til reformer pilates, som hun underviser i. Det er noget med at straffe sig selv på en alternativ romaskine.

- Den her maskine kunne man godt bruge til at knalde på, siger Otto. Og det har manden jo ret i.

Amalie meddeler, at hun glæder sig til weekend.

- Måske skal vi ha' noget nam nam, siger hun.

Det er nu officielt det nye "GUFFILIGUF".

Senere tager de på glamping i regnvejr og skal spise 9 retters, hvor deres humøret er defekt. Det er næsten som at være tilbage i Reykjavik.

Annonce

- Der er dårlig stemning, siger Otto.

Problemet er, at Amalie har været ude med riven over noget vasketøj. Utroligt, som kvinderne i det her program går op i småting. Først opvaskemaskinen, nu det her. Hvad foregår der?

På et tidspunkt siger Otto noget med "begyndelsen på enden", og dér sked mange seere pludselig i buskerne af skræk.

- DET HER MÅ BARE IKKE SKE, skreg min kæreste mig ind i mit hoved, og det er jeg faktisk stadig ikke kommet mig over.

Heldigvis vælger de at hælde en spand med isvand ud over sig, og det løser alt.

Annonce

En klog mand sagde engang, at det er umuligt at være deprimeret, når man vinterbader, og han har nok ret. Nick Cave hedder han, temmelig bizar fyr med høje tindinger.

Bagefter klæder Otto sig ud som en hjemløs Gandalf, og de ser en solnedgang i en kraftig storm, som sagtens kunne hedde Allan. Stormen Allan. Ved ikke, om det navn er taget.

Noget andet stormfuldt sker, da Otto læser et brev, som er eventyr om en sæl.

- Meget rørende, siger Psykolog-Trine.

Og så sker det: De afslører, at de vil blive sammen!

Annonce

-The real yes, siger Amalie, og det er frygtelig smukt. Hænderne over hovedet, de krammer og snaver og kan ikke holde fingrene fra hinanden. Det her powercouple er det bedste, der er sket for 'Gift ved første blik' i lang tid. Hvis Novo virkelig vil tjene penge, så skal de lave en pille med deres kemi. Den vil alle have.

https://imgix.femina.dk/2025-10-09/DR-0880069.jpg

Foto: DR

Lasse og Dorthe

Lasse og Dorthe skal på knaldetur i Sverige, hvilket er vildt, når vi husker på, at var det 5. klip på Lasses klippekort.

På den anden side: De kunne virkelig godt trænge til en stor korv med rekesalat, hvilket IKKE skal forstås i overført betydning.

Annonce

Hun siger undskyld for "emotionel rutsjebanetur", og pludselig er det hele meget positivt.

- Nu er der en krilren, siger hun.

I Sverige bruger de tiden helt forkert. De skal på Worlds' most disgusting food museum. Det er et fucked museum, hvor man kan opleve klam mad. Hvorfor nogensinde tage derind? Dybt godnat beskæftigelse.

Lasse og Dorthe lugter til nogle ting, som en hårløs mand med store biceps finder frem.

- Det er tofu, siger Lasse. Hvilket er synonym med affald for De Konservative.

Dagen slutter ikke med hanky panky, men med en tur tilbage over Øresundsbroen, og det er der som bekendt aldrig nogen, der har fået en ejakulation af.

Annonce

I dagene op til den endelig beslutning får Lasse et opkald fra Dorthe, som han kalder "prinsessen".

- Halløj lille muffi, siger han.

Folk er i vildrede. Hvordan skal det gå?

Til eksamen hos Trine og Eivind læser Lasse og Dorthe nogle breve op for hinanden. De græder som pisket. Dorthe er ovre i en pisket søløve faktisk.

Dorthe siger noget med et lyn fra en klar himmel, og at hun gerne vil lade sig skille.

Det vil Lasse ikke, fordi han er stålsat og aldrig har været i tvivl. Jeg ved ikke, hvad det her brud fortæller os om noget. Lasse er virkelig en fin fyr, og Dorthe er pludselig blevet konfronteret med, at hun måske slet ikke vil ha' en mand alligevel. Vi krydser alt for, at kærligheden finder dem i fremtiden.

https://imgix.femina.dk/2025-10-09/DR-0880062.jpg

Foto: DR

Mette og Thomas

Årets mindst pinlige par Mette og Thomas har det fuldstændig KANON. Thomas er glad i låget. Han har blazer på i biffen og alt muligt. Sker kun for folk, der har mistet jordforbindelsen.

Annonce

Mette sidder derhjemme og snakker i en cardigan i størrelse XXXL, fordi hun hygger.

Det kommer dog frem, at Mette er bange for at belemre Thomas med sit liv.

- Fordi jeg holder af ham, siger hun.

Alle får ondt i hjertet.

- Det er et hensyn, du ikke skal påtage dig, siger Thomas, der synes, det ville være hårdere ikke at være en del af. Stemningen er alt for romantisk og perfekt, slap venligst lidt af!

Det kommer frem, at de i al hemmelighed har de fået en tattoo af et hjerte, som symboliserer deres kærlighed.

Annonce

Det var ikke lige det, Psykolog-Trine og Eivind havde forestillet sig, siger de.

Ifølge et hemmeligt notat fra DR prøvede Mette oprindeligt at få Thomas med på at blive tatoveret fuldstændig som en leopard, medmindre han viste hende sin kælder.

Den slags afpresning finder sted i mange heteroseksuelle forhold.

Det er altsammen lige meget, for det her par er forelskede og siger, de ikke kan forestille sig andet end at forblive gift. At de siger ja til hinanden nu er inspirerende, og hallo, hvor var de gode til at gå i terapi. Nul forsvarsmekanismer eller korslagte arme. Bare åbenhed, og mange singler sidder derude og tænker, at de gerne vil være med i 'Gift ved første blik' nu.

Skål for dem! Og nu skal jeg osse ha' en drink efter at have skrevet om det her svulstige program hver eneste uge i hundrede år. Adieu, venner!

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ nu for at høre mere om Otto og Amalies femårsplan, deres konflikter og tvivl om hinanden undervejs i eksperimentet - og find ud af hvem fra programmet de synes fortjener advarsler og sæsonens ultimative fidusbamse.

Du finder podcasten der, hvor du normalt lytter til podcasts - eller herunder.

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.