Channing Tatum og Kirsten Dunst er i topform i den veloplagte krimikomedie ’Roofman’

”Det begyndte at gå skævt for to år siden til min datters seksårs fødselsdag,” fortæller den tidligere militærmand Jeffrey Manchester (Channing Tatum) i en voice-over i starten af ’Roofman’.

Jeff er lynende intelligent, nærmest et geni, men også en komplet idiot, som en af de andre beskriver ham. Tiden efter militæret har ikke været god, og til datterens fødselsdag giver han hende noget af sit eget gamle legetøj, da han ikke har råd til at give hende den cykel, hun ellers ønsker sig.

Da han også er separeret fra sin kone, ser han ingen anden udvej for at tjene hurtige penge end at ty til kriminalitet. Specifikt at røve McDonald's-restauranter ved at bryde ind gennem loftet – heraf øgenavnet Roofman – og vente på personalet for så at få pengene fra pengeskabet.

Det går godt, indtil han bliver snuppet. Men den opmærksomme Jeffrey er tålmodig og venter på det helt rigtige øjeblik til at bryde ud. I stedet for at stikke af over hals og hoved, beslutter han sig for at gemme sig i en Toys ’R’ Us.

Her venter han på, at hans gamle militærven kommer tilbage fra en udstationering i Afghanistan. I starten af den seks måneder lange ventetid sidder han bare og kigger på overvågningsvideoer af personalet.

Som tiden går, får han et crush på medarbejderen Leigh (Kirsten Dunst), han vover sig ud, og inden længe har de indledt et forhold. Men hvordan kan det fungere, når han er en eftersøgt forbryder, der er nødt til at flygte ud af landet, hvis han skal undgå at afsone resten af sin 45 år lange dom?

Det er dér, dramaet og dilemmaet ligger i Derek Cianfrances sørgmodige romcom ’Roofman’.

Sympatisk drengerøv

’Roofman’ er baseret på virkelige begivenheder.

Det får vi at vide i starten af filmen, og til slut ser vi mange af virkelighedens personer samt en masse nyhedsklip fra dengang i midt-00'erne, hvor Jeffrey Manchester blev et kendt navn i Charlotte, North Carolina.

Channing Tatum er det perfekte valg til at personificere den klodsede, intelligente og på forunderlig vis sympatiske røver.

Skuespilleren har gjort en god karriere ud af at gestalte alskens slags drengerøve. Hans smittende Matthew McConaughey’ske smil og mutte look, som kun Tatum kan lave, er med til at give selv de mest karikerede roller liv og sjæl.

Og det er præcis den kombination, som Tatum veloplagt bringer til Jeffrey og gør, at man hepper på, at han slipper væk sammen med Leigh og hendes børn. Og når han overvejer at stikke af solo, hader man ham som pesten for at holde hende og børnene for nar.

Overfor Tatum er Kirsten Dunst det lysende fyrtårn, der får Jeffrey til genoverveje planen om at stikke af til et land i Sydamerika. Det er ikke en af hendes helt åbenlyse kraftpræstationer, vi har været vant til de senere år i f.eks. ’Civil War’.

Den er mere afdæmpet, men ikke desto mindre virkningsfuld.

Romcom med tårevækkende kant

Selvom ’Roofman’ har alle ingredienserne til en løssluppen romcom, har den en lidt trist klangbund. Med tanke på at instruktør Derek Cianfrance også stod bag den hjerteknusende HBO-serie ’I Know This Much Is True’ og film som ’Blue Valentine’, er det ikke så overraskende.

Temaer som parforhold, knækkede eksistenser og bittersøde valg er fast inventar i Cianfrances projekter, og ’Roofman’ er ingen undtagelse.

Men filmen er ikke en tåreperser.

Der er masser af humor, f.eks. når Jeffrey klovner rundt i Toys ’R' Us ene og alene efter lukketid. Det er også svært ikke at gnække over, at han efter at have levet af M&M’s med peanuts, ender med 14 huller i tænderne. Og så er uforlignelige Peter Dinklage et komisk geni i rollen som legetøjsbutikkens bestyrer, der får den julehadende Scrooge fra Dickens' ’Et juleeventyr’ til at virke som en munter og medfølende gut.

’Roofman’ minder os om, at vi skal huske at nyde det og dem, vi holder af, mens vi kan. Det hele kan hurtigt være væk igen. Men vigtigst af alt, handler filmen om ikke kun at tænke på sig selv.

Og så er ’Roofman’ en virkelig underholdende film, der samtidig giver stof til eftertanke. En rigtig god feelgood-film, samtidig med at den er rørende. Med en Channing Tatum og Kirsten Dunst i veloplagt topform er der mange gode grunde til at se filmen.