'Carmen Curlers' får rullet næsten alle sine historier på plads

’Carmen Curlers’ har været en af DR’s mest vellykkede historiske dramaserier i nyere tid, og nu er vi nået til den tredje og sidste sæson. Spørgsmålet er, om serien formår at samle alle trådene og give en værdig afslutning.

Efter at Axel i sidste sæson slog industrispionen Marc og de italienske kopister ud af spillet, har tempoet været højt. Amerikanske Clarice er mere på end nogensinde før og har afgivet en gigantisk ordre til julehandlen.

Faktisk er den desværre også så stor, at fabrikken umuligt kan producere den uden en ordentlig kreditforlængelse og en hel del nye maskiner. Det er et gigantisk sats, og da der mangler penge i foretagendet, må Axel alliere sig med den hårde fru Mosholt (Lane Lind) og hendes svovlmillioner.

Sæsonen begynder dog med Svend og Kirstens bryllup, hvor Birthe (Maria Rossing) og Jørgen (Lars Ranthe) bliver svigerforældre til den unge Mosholt. Jørgen er egentlig godt tilfreds, da han er begyndt at blive gode venner med Vita (Mille Lehfeldt).

Poul (Christian Tafdrup) er både ved at være ude af depression og LSD-bivirkninger, så han er tilbage – og nu ovenikøbet på Carmen Curlers.For hans mor, der på mange måder er Carmen Curlers’ svar på Kaj Holger, har endnu en gang sat sig for at gøre ham til en stor mand ved at kræve, at han får job på fabrikken som vicedirektør mod hendes investering.

Man tror egentlig, at det endelige opgør mellem de to skolefjender, Axel og Poul, nu skal have en interessant konklusion i sidste sæson, men den lange historie om barndomstraumer og tisse-episoder løses desværre både tidligt og utilfredsstillende på en måde, der lugter mere af planlægningsproblemer end manuskriptmagi.

Det er skuffende, for Tafdrup er glimrende som dumt svin, og især efter hans mange nedture er det herligt at se ham spille smart med tyskkundskaber og nærmest prale af, at han mobbede Axel i skoletiden.

Mere Matador end Mad Men

Hvor første sæson af ’Carmen Curlers’ var mere ’Matador’-agtig med sit intrigante provinsbymiljø, mindede sæson to mere om ’Mad Men’ med sin optagethed af the corporate ladder, Birthes oplevelser som kvinde i forretningsverdenen og lækre 60’er-outfits.

Her føles det, som om sæson tre vender lidt tilbage til det provinsielle, hvilket altid var det, som fungerede bedst, da kontrasten mellem den glittede skønhedsindustri og et dansk landområde på tærsklen til velfærdssamfundet gav de kontraster, der gjorde serien interessant.

Apropos ’Matador’ håber jeg virkelig, at man får foldet fru Mosholt helt ud som skurk, da Lane Lind, kendt som kørelærerens Jenny, er herligt uhyggelig som skruppelløs businessmatriark.

I tredje sæson stiger Birthe yderligere i graderne, og ægteskabet med Jørgen, der allerede begyndte at knage med den kuldsejlede svineudvidelse af deres gård, kommer for alvor på prøve nu. Hendes arbejde bliver heller ikke nemmere, for der sker flere og flere arbejdsskader på den stærkt udvidede fabrik.

Det kemikaliebad, trien, som Bo (Paw Henriksen) i sidste sæson ”lurede” var næsten lige så godt som bajere, hvis man tog en ordentlig sniffer, kommer eksempelvis ikke overraskende i spil igen.

Hvem er Hanne og Tove egentlig?

Der er også en ny karakter i skikkelse af modellen Hanne, Axel Byvangs nye kone, som drømmer om, at hendes mand sælger fabrikken og tager hende med til New York. Hanne (Laura Skjoldborg) er en fin tilføjelse til serien, men føles efter de fem første afsnit, der er stillet til rådighed for anmelderne, stadig underfortalt.

Hvor kommer hun eksempelvis fra, og hvorfor er det egentlig så vigtigt for hende at komme til USA? En af ’Carmen Curlers’’ svage sider er, at den ikke for alvor har lavet interessante karakterer ud af de kvinder, som elsker Axel.

Tove (Rosalinde Mynster) er stadig med, men mest for at Hanne kan være jaloux på hende, og man kunne godt drømme om mere passion i Byvangs kærlighedsliv.

De smukke kostumer er der stadig, omend 60’er-stringensen nu er erstattet af psykedeliske mønstre, ruskind og bakkenbarter her i 1968, hvor den nye sæson foregår. De kreative musikscener, hvor realismen lægges til side til fordel for dans og musicalæstetik, er der stadig og bliver brugt ret fint.

Eksempelvis da Frans (Nikolaj Jørgensen), der længe har kedet sig med forretningsarbejdet, får lov til at style en reklamekampagne, som hans elsker Benjamin (Joachim Fjelstrup) skal fotografere, og den tidligere frisør for en gangs skyld får lov til at folde sin kunstneriske side ud, er dette greb godt brugt til at vise begejstringen og kontrasten til hans vanlige arbejde.

Lidt for mange krøller på historien

Vi er kommet langt siden begyndelsen, og ’Carmen Curlers’ vil for mig nok altid have peaket i den første sæson, hvor landbokonen og frisøren tog en chance og fulgte den gale radio- og tv-mand ind i skønhedsindustrien.

Den klare mission med at få curleren på markedet, koste hvad det ville, var en plotmotor, der er svær at genskabe. Sidste sæson mangler ikke gode historier og kryds mellem sine karakterer, men man savner noget fokus, når hovedkonflikten både er insolvens, et muligt salg af fabrikken, flere potentielle skilsmisser, kemikalieskader og nogle tyskere, der har skrevet en alt for fængende jingle, som er svær at få ud af hovedet.

’Carmen Curlers’ ligner i sin tredje sæson dog en værdig afslutning på serien, og man fornemmer, at serieskaber Mette Heeno har haft en plan fra start. Det er altid en kæmpe fornøjelse, for man vil gerne se de karakterer, man efterhånden har tilbragt meget tid med, lande godt.

Fem afsnit inde er der desværre også tegn på, at ikke alt får lov til at ende lige så spændende, som det er begyndt, men modsat curlerkongen Byvang kan vi andre jo ikke få det hele.