Bob Odenkirk er igen i sit es som hårdtslående familiefar i ‘Nobody 2’

I den anmelderroste actionkomedie ‘Nobody’ fra 2021 følger vi den tilsyneladende ordinære ægtemand Hutch, der spilles af en yderst veloplagt Bob Odenkirk. Da han en dag bliver tvunget til at forsvare sig selv og ikke mindst sin familie mod en gruppe russiske gangstere, der bryder ind i hans hus, viser han sig at være meget mere end en kedelig familiefar.

Langsomt bliver det afsløret, at han har en fortid som agent for regeringen, hvor hans job har været at dræbe nogle af de mest hærdede forbrydere. Hans liv har derfor været præget af vold og konstant fare.

Filmen har en perfekt balance mellem det ekstremt voldelige og den tørre humor, vi har set Odenkirk mestre som Saul Goodman i både ‘Breaking Bad’ og ‘Better Call Saul’. Den blanding krydret med et velfortalt familiedrama gør ‘Nobody’ til en noget nær perfekt actionkomedie.

Hutch forsøger at genvinde sin families respekt, men hen mod filmens slutning står det klart, at han ikke uden videre kan slippe sin fortid eller sit sande jeg.

En efterfølger er derfor uundgåelig, og det er en fornøjelse at kunne sige, at den ikke bare lever op til den første film, den er på niveau med den – og er måske endda bedre.

Bob Odenkirk er i sit es

Fire år senere er Hutch faldet tilbage i sit trivielle liv, hvor dagene går med at passe sig selv og sin familie. Det er i hvert fald det indtryk, man får, lige indtil den dag Hutch er på en mission, der er alt andet end kedelig og triviel.

Hvad missionen helt præcist går ud på, ved vi ikke med det samme, men Hutch får brug for alle sine skills, da der pludselig dukker en gruppe korsikanere op med fuldautomatiske våben.

Han får heldigvis uden de store vanskeligheder løst det problem, blot for at opdage et nyt: en gruppe mexicanere med livsfarlige manchetter. Også dem slipper han fra med livet i behold og uden nævneværdige skrammer. Alligevel er det for meget for Hutch – han trænger til ferie.

Han tager derfor konen Becca (Connie Nielsen), sønnen Brady (Cage Munroe), datteren Sammy (Paisley Cadororath) og sin far David (Christopher Lloyd) med til forlystelsesparken Summerville, som hans far tog ham med til som barn.

Bob Odenkirk viser igen, at han er perfekt castet i rollen som Hutch, der vil gøre alt for sin familie og samtidig må erkende, at volden er en indgroet del af hans natur. I samspillet med Connie Nielsen udviser han både sårbarhed og troværdighed, når Hutch skal forsøge at redde sit ægteskab og skabe gode mindeværdige oplevelser for parrets to børn.

Og man under Hutch og familien en rolig uge uden drama og vold. For selvom han ofte viser sig at være i besiddelse af nærmest overmenneskelige superkræfter, er det hans stræben efter at være familiefar, der fylder mest, og dermed er lige så interessant at følge som den eksplicitte vold, man ved ligger og lurer.

Perfekt eskalering

Familien er da også kun lige ankommet til hyggelige Summerville, inden der opstår problemer. Allerede på feriens første aften kommer hans børn i vanskeligheder, og da en relativt harmløs hændelse resulterer i, at en vagt lægger hånd på Hutchs datter, slår det klik, og familieidyllen afbrydes af et slagsmål, der naturligvis falder ud til Hutchs fordel.

Som den ansvarlige familiefar han er (eller gerne vil være), forsøger han efterfølgende at deeskalere situationen. Han ved dog ikke, at han har lagt sig ud med den lokale sherif Harry (Colin Hanks), der arbejder for et forbrydersyndikat, som både handler med våben og stoffer, og er ledet af den nådesløse Lendina (Sharon Stone), der ikke har noget problem med at udslette Hutchs familie bare for at statuere et eksempel.

Og selvom det herfra lynhurtigt eskalerer, sidder man aldrig med en fornemmelse af, at det går for stærkt med at fortælle historien. For instruktør Timo Tjahjanto og filmens manuskriptforfattere har skabt en nærmest perfekt balance mellem det ekstremt voldelige og det underspillede familiedrama med dertilhørende humor.

Afbalanceret underholdning og herlig slutning

Derudover har filmen et æstetisk udtryk i form af ofte urealistiske kampscener, der giver et nærmest symbolsk take på budskabet om, at Hutchs primære drivkraft er hans kærlighed til familien, men når han får nok, får han nok, og så eskalerer det.

Det er med til at gøre ‘Nobody 2’ til en perfekt opfølger, der ganske vist har skruet op for både action og humor, men aldrig forfalder til at gøre det unødigt plat og lårklaskende sjovt. Man har derimod forstået, at humoren ligger i kontrasten mellem det actionfyldte og det underspillede.

Overgiver man sig til den æstetik, keder man sig ikke et øjeblik. Filmens halvanden time flyver afsted fra start og frem til dens herlige slutning, der byder på en forlystelsespark fuld af fantasifulde fælder, afrevne lemmer, blod og masser af humor.