Anmeldelse: 'Smukkere' er den sjældne 2’er, der faktisk er… ja, smukkere

Der havde ligget mange tarvelige ordspil lige til højrebenet, hvis 'Smukkere' ikke havde levet op til sit navn. Men helt stille og roligt må man bare konstatere, at den nye film faktisk er en del smukkere og så sandelig mere medrivende end sin forgænger, ’Smuk’.

Karoline Hamms karakter Selma fra den første film er denne gang i centrum for historien, og efter bruddet med Frida er hun blevet indlemmet i en lille venindegruppe, der udover hende selv består af den rapkæftede Jas (Flora Ofelia Hofmann Lindahl) og den søde Birdie (Anna Munch).

En aften på Søpavillonen møder hun den lidt ældre Johan, der taler om det musikalske rum indeni og gør noget så bedstefar-agtigt som at spørge efter hendes telefonnummer i stedet for bare at slide ind i hendes DM’s.

Første dag i 2.g kan Selma til sin store skræk konstatere, at hun har kysset sin nye musiklærer. Johan er endnu mere chokeret og forsøger af al magt at holde forholdet professionelt og lærer-elev-venligt, men det kommer igen til at slå gnister, da de mødes over musikken og magien ved det forbudte.

Styrer elegant udenom klichéerne

Det, der ikke umiddelbart fungerede for 'Smuk' fra 2022, var, at den føltes en kende patroniserende i sin behandling af puttemiddage, hævnporno og ungdomslivet i det hele taget.

Selvom man på ingen måde har kastet sig over et lettere emne i 'Smukkere', virker den langt mere ubesværet, fordi alle karakterer føles mere afrundede, og man derfor ikke sidder tilbage med en følelse af, at det på forhånd er blevet besluttet, hvem man må holde med.

Filmen balancerer en masse karakterer og situationer, der så let som ingenting kunne blive stygge klichéer, men som bliver vidunderligt relaterbare takket være en del fine skuespilpræstationer.

Man forbinder Flora Ofelia Hofmann Lindahl med mere lavmælte roller i 'Ulven kommer' og 'Du som er i himlen', så det er herligt at se hende som venindegruppens hersker og bare generelt grænseoverskridende teenagepige med en kæk bemærkning til alt.

Anna Munch er også virkelig charmerende som Birdie, som man fra starten fornemmer, kommer til at redde Selma fra konfrontationer med Jas. Hun har fået den lidt utaknemmelige opgave at skulle være sådan en, der kludrer rundt i ord, hvilket er en temmelig overbrugt gimmick, men som man næsten slipper afsted med her i og med, at man ikke har gjort Birdie til et ”total airhead”, som det hed i 'Clueless' engang i 90’erne.

Hepper lidt på romancen

Tue Lunding får på imponerende vis portrætteret en gymnasielærer, der indleder et forhold til en elev, uden at man hader ham. Det havde været så let som ingenting at gøre ham til en småklam forfører, men ’Smukkere’ bliver så sandelig også hans film, hvor man ofte føler med den der lettere jagtede gymnasielærer, der er udråbt til at være “lækker” af pigerne.

Kemien mellem ham og Karoline Hamm er unægtelig til at få øje på, og hvor hendes rolle i 'Smuk' stod i skyggen af Andrea Heick Gadebergs, får hun så sandelig i opfølgeren vist, at hun kan bære en hovedrolle.

Hendes bud på Selma er flot afrundet og føles som en realistisk, mangefacetteret teenagepige, der hverken er skrevet eller spillet som en kliché. I forholdet til Johan er Selmas rolle også godt balanceret, så hun hverken føles som en uskyldig stakkel eller en uautentisk teenageforførerske.

Selvom man ikke er glad for at indrømme det, holder man faktisk til tider lidt med den umulige romance, som – uden at der skal spoiles – også får en meget tilfredsstillende konklusion.

Perfekt amatøragtigt

Ligesom i den første film leges der med billederne, og der er blevet plads til, at 'Smukkere' kan arbejde med poetiske skud af trappeopgange og ekspressive indklip af Johan ved en søbred i tusmørke, der giver følelsen af, at vi kommer med ind i Selmas hoved.

I flere scener skal der desuden spilles musik, og man har faktisk gjort noget ud af at få dem til at lyde som et musikhold på et gymnasium i stedet for et professionelt band. Det gør også, at Selmas kamp for at komme til at mestre den saxofon, som hun ikke har rørt siden sin fars død, bliver reelt rørende, fordi udviklingen er realistisk inden for filmens tid.

Som de fleste danske filmanmeldere er undertegnede vitterligt født i det forkerte årtusinde til at afgøre, om en ungdomsfilm er realistisk og i sync med nutidens teenz. 'Smukkere' kan dog det der med at finde ind til nogle følelser, som også er relaterbare, selvom man sidst navigerede på Lectio i Obamas første præsidentperiode eller måske tilhører den fuldstændig blæste del af befolkningen, der kan finde på at spørge om nogens telefonnummer.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.