Denne græske ø er de lokales eksklusive tilflugtsted

Den græske ø Kéa har noget eksklusivitet over sig, ikke blot på grund af klientellet, butikkerne og hotellerne, men også fordi, man har øen lidt for sig selv. Her bliver du ikke ramt af et badedyr på strandpromenaden eller overrendt af tjenere, der lokker med alt godt på menuen.

Hotellet Agrikea er et gamle landbrug oppe i Kéas bjerge, der er nænsomt fornyet uden at miste sin landlige charme, bl.a. med en imponerende infinity pool og en udsigt over det dybblå Ægæiske Hav.

Kéa åbnes langsomt. De lokale er som grækerne er flest, venlige og gæstfrie, men man skal lige ind på dem og øen, hvor tiden nogle steder virker til at have stået stille. Men det giver en anden ro, og netop hvis du tager dig tid til at udforske øen til fods og lytte til de historier, der fortælles, kan du komme helt ind til kernen af Kéa.

Hos Kea Retreat kan du dyrke yoga, få massage, meditere, tage ud i en af kajakkerne på stranden, nyde et udendørs bad på din private terrasse. Stedet tilbyder også retreats med forskellige temaer.

Øens identitet er formet af dens isolation, men er som mange steder udfordret af kræfter udefra. Selv om Kéa kan nås blot en time med færge fra fastlandet, er den for det meste et yndet weekend­tilflugtssted for athenienserne og en indgang til øgruppen Kykladerne.

Dog fortjener øen bestemt et længere ophold med dens vilde natur, fantastiske historie og små, intime hoteller, der er lige til at synke ned i.

Lokale delikatesser og folkeminder

Ifølge den mest vedholdende legende om den kæmpe stenløve, der ligger med et såkaldt arkaisk smil om munden og soler sig kort fra hovedbyen Ioulis, blev den i jalousi sendt hertil af guderne for at udrydde de smukke vandnymfer, der dengang beboede Kéa.

I antikken var der en voldsom tørke, som ikke berørte Kéa, men den indtraf ifølge historien på øen, efter løven fordrev de stakkels nymfer. Nu kan kattedyret, der har ligger her siden det 6.-7. århundrede f.Kr. så være vidne til de nutidige tørker og temperaturstigninger, som også her præger landskabet.

Vi har lagt vejen forbi Andreas Mouzakis’ butik Aristaios, en kolonialbutik med traditionelle produkter fra øen. Det meste producerer de selv i etagen under butikken, hvor man også sommetider kan tage et madlavningskursus af Andreas’ kone.

Jorden udenfor har været i familiens eje i generationer, hvor oliven, figner, mandler og meget andet godt dyrkes til varer i butikken foruden en række bistader, der leverer den famøse timianhonning.

Men ikke alt er, som det plejer. Nogle træer er bukket under for heden som følge af klimaforandringerne, og dette år sælges der ikke olivenolie i butikken; høsten var simpelthen for lille sidste år. Og det er en bekymring, der er synlig i Andreas’ ansigt.

De produkter, der er i butikken, er til gengæld udsøgte, fra honning til krydderier, mandelkager, marmelader, tapenader, den dybrøde Mavroudi-vin og forskellige nøddebarer. Der vokser også mange egetræer på øen, der giver særligt store agern, som man bl.a. laver øens berømte småkager af, og som før i tiden blev brugt til garvning af læder.

Et andet forsøg på at bevare øens arvegods findes lidt længere nede af vejen. Man skal bare dukke op i caféen foran, så åbner Andreas’ bror det lille, men indholdsrige folkemindemuseum i et par huse, der har været i familiens eje i generationer. Her kan man bl.a. se, hvor hans bedstefar gemte mad væk for nazisterne under 2. Verdenskrig.

Vandrehistorier

Ikke kun er Kéas landskab smukt og varieret, her kan man også bogstaveligt talt tage på vandretur i historien, da mange af stierne blev brugt af de gamle grækere og romere. Vi følger i deres fodspor med vandreguiden Alexis Sakirishos fra Kéa Terra Active, der også arrangerer cykelture på øen.

Han er en passioneret og vidende mand, der fortæller, at dette er hans bidrag til at vise det ægte Kéa og hjælpe med til at bevare øen, som den er. Han sikrer, at vi kommer den rigtige vej, og fortæller om øens historie, flora og fauna imens.

Stierne er en del af et gammelt vejnet, der i det 6.-7. århundrede f.Kr. forbandt de fire bystater på øen. Mange af ruterne på netværket af de i dag 12 afmærkede vandrestier på samlet set 81 kilometer fører til arkæologiske udgravninger, der giver et indblik i øens rige historie.

Den mest signifikante af de antikke bystater er Karthea, som havde sin storhedstid i den arkaiske periode og var beboet i 1.400 år. Før i tiden var det farligt at bosætte sig tæt på havet, da der var stor risiko for angreb fra pirater. Men dette var en vigtig handelshavn, og området var på det tidspunkt beskyttet af Alexander den Store.

Stedet kan kun nås til fods eller via båd, og det kræver omkring en times vandring af den gamle sti fra Stavroudaki at nå frem til stedet, men det er strabadserne værd. De særlige fund fra Karthea er udstillet på det arkæologiske museum i Ioulis, og dem må man ikke snyde sig selv for at se bagefter.

Ved foden af Karthea ligger et græsk teater, og ud i vandet strækker sig dele af den antikke havn. Ovenover knejser bl.a. resterne af templerne for Athena og Apollo, og det er svært ikke at føle sig ramt af historiens vingesus her. Men også af solen, så det kan anbefales at tage et dyk i det krystalklare vand inden det går op igen.

De azurblå strande på Kéa er smukke og rene. Øen er også et hotspot for dykkere med flere interessante vrag på havbunden, bl.a. Titanics søsterskib, Britannic.

Ioulis og Vourkari

En anden god vandrerute går fra Ioulis – der også oprindeligt var en af bystaterne, men nu er den største beboede by på øen – til havnen i Otzias.

Byen ligger smukt på bjergskråningen og herfra kan man gå en behagelig og flot tur på lidt over fem kilometer ad den antikke rute, der før blev brugt til at transportere varer til og fra den gamle havn. På vejen kommer man forbi øens største berømthed, den førnævnte og sagnomspundne løve, som er hugget ud i klippen.

Men Ioulis er i sig selv værd at tilbringe noget tid i. Fortab dig i de snoede gader, hvor svalerne har bygget reder i snævre passager, hvor du stadig kan støde på et æsel (da biler ikke kan køre ind i byen) og alle de små, nulevende kattedyr.

Nyd udsigterne, butikkerne og spisestederne, og kig forbi det neoklassiske rådhus fra 1902 – på samme torv ligger en god restaurant.

I starten af Ioulis ligger den lille familiedrevne butik Argilos Keas, hvor du kan gøre et godt fund.

Fra havnefronten i fiskerlejet Vourkari kan du tage en kort gåtur op til det første fungerende fyrtårn i Kykladerne, som deler sin placering på første række med en lille kirke.

Og på tavernerne Enea Kores og Strofi tou Mimi i fiskerlejet Vourkari kan du spise frisk fisk på stranden. Her ligger yachter og både til, og grækerne mødes til en sen middag, mens solen går ned.

Her er en flot udsigt over bugten, og i nærheden finder du den forhistoriske bosættelse Agia Irini fra 3300 f.Kr. Her fandt man 50 for verden helt unikke, dansende, kvindestatuetter i ler, som også kan ses på det arkæologiske museum i Ioulis.

Andre interessante ting på øen er det hellenistiske vagttårn Agia Marina og det forhistoriske Korissia, en arkaisk bosættelse med rester af huse og templer. Bygget på klippeskrænt over havet er der en storslået udsigt fra klostret Panagia Kastriani 12 kilometer fra Ioulis.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 20/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.