https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/09/38/blomkaalssuppe/blomkaalssuppe-prim.jpg
Mad

Opskrift: Blomkålssuppe

20. september 2013
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Bjørn Jakobsen
Denne skønne blomkålssuppe serveres med en frisk krydderurtesalat og sprøde rugbrødschips. Få opskriften her

Blomkålssuppe kan nydes på alle årstider. Blomkålssuppe er en varm suppe og derfor gør den sig ekstra godt om efteråret og vinteren. Det er sjældent man bliver inviteret på blomkålssuppe, og det er en skam - for det smager fantastisk! Desuden er blomkålssuppe noget af det mest sunde der findes.

Opskrift på blomkålssuppe

Tid: 40 min

Det skal du bruge til blomkålssuppe
400 g blomkål
2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk rapsolie
5 dl sødmælk
Salt, friskkværnet peber

Krydderurtesalat
1 skalotteløg
4 stilke dild
4 stilke kørvel
1 tsk æbleeddike
1 spsk rapsolie

Rugbrødschips
4 skiver brød
2 spsk olivenolie
1 tsk havsalt

Efterår er suppertid. Her får du 10 skønne supper til efteråret

Sådan laver du blomkålssuppe
Skær blomkålen i mindre stykker. Skær løg og hvidløg i fine terninger og klar dem i olie ved svag varme i en gryde. Tilsæt blomkål, vend den godt rundt, og hæld mælk på. Lad din blomkålssuppe simre, til blomkålen er mør - det tager ca. 25 min.
Blend det hele til en glat blomkålssuppesuppe, hæld den i en ren gryde og smag din blomkålssuppe til med salt og peber.

Krydderurtesalat
Skær løget i tynde ringe, pluk buketter af dild og kørvel. Vend det hele forsigtigt i en skål med eddike og olie, smag til med salt og peber.

Rugbrødschips
Skær 4 supertynde skiver rugbrød - brug daggammelt brød, det er nemmere at skære tyndt. Del skiverne i kvarter, dryp med olie og krydr med salt. Bag dem sprøde på rist i en 200 grader varm i 5-7 min.

Anret lidt krydderurtesalat på hver portion blomkålssuppe og server sprøde rugbrødschips til.

Tip:
Hvis du ikke er til rugbrød så kom evt. bacontern i din blomkålssuppe. Bacontern smager godt i alle tykke supper og blomkålssuppe er ikke nogen undtagelse.

11 opskrifter på lækre forretter

Læs også