Æbleskiver med æbler
Mad

Æbleskiver med rigtige æbler

25. november 2014
af Louise Dandanell Ørsted
Foto: Bjørn Jakobsen
Hjemmelavede æbleskiver med rigtige æbler i smager af jul. Og så smager de mange gange bedre end de æbleskiver, der ligger i supermarkedets fryser

Æbleskiver er en klassisker, når julen er over os. Mange får serveret varme æbleskiver sammen med et glas gloende hedt gløgg og så er der naturligvis syltetøj, sukker og flormelis som man kan dyppe sine æbleskiver i.

Ingen æbleskiver uden gløgg. Her får du opskriften på den klassiske røde gløgg og opskriften på en lækker hvid gløgg

Her får du opskriften på julens bedste æbleskiver, hvor der rent faktisk er æbler i.

God fornøjelse!

Ingredienser til æbleskiver

25 g gær
½ dl lunt vand
2 dl kærnemælk
2 æg
125 g hvedemel
1 spsk sukker
2 tsk kardemomme
½ tsk salt
50 g smør til stegning
Flormelis tilservering

Fyld:
1 æble
2 spsk sukker
1 spsk kanel

Jul er lig med masser af lækre småkager. Her får du 10 opskrifter på julens bedste småkager

Sådan laver du julens bedste æbleskiver

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt kærnemælk og rør æggene ud i væsken.

Bland mel, sukker, kardemomme og salt i en skål og pisk det i væsken. Lad dejen hvile overdækket i 45 min.

Vask og tør æblet og skær det i små terninger. Bland sukker og kanel sammen og vend æbleterningerne heri.

Smelt smørret i en lille gryde.

Varm en æbleskivepande op. Fordel lidt smeltet smør i pandens huller og fyld det halvt op med dej, læg æble i og steg dine æbleskiver lysebrune på den ene side, vend og steg den anden side.

Drys flormelis over og servér evt. med æbleblomme-marmelade, anden marmelade eller is.

PRØV OGSÅ: Risengrød med ristede æbler og mandler

Læs også