Annonce
Skønhed
10. februar 2026

Hvilken ansigtsolie er bedst - den dyre eller den billige?

Feminas skønhedsekspert tester to ansigtsolier, der begge er økologiske og supergode til at dæmpe rødme.
Af: Rose Maria Behavy
luksus vs budget

Luksus vs. budget - skønhedseksperten deler sine erfaringer med ansigtsolie, der redder tør vinterhud.

Foto: Unsplash

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Der var engang, hvor jeg troede, at en ansigtsolie enten var noget, man købte i helsekosten, eller noget der kun kom frem om vinteren i yderste nødstilfælde. Fejlagtigt troede jeg, at ansigtsolie gjorde huden fedtet og gav urenheder.

Jeg forblev i denne fejlagtige vrangforestilling indtil jeg stødte på rosehip-olien fra The Ordinary. Den var enkel i sin formulering, gjorde slet ikke huden skinnede eller fedtet – og så kostede den næsten ingenting.

Siden da er hybenkerneolie, som det hedder på dansk, blevet en fast del af min hudplejerutine - særligt når jeg har tendens til rødme eller urenheder. Men efterhånden som interessen for plantebaseret og mere kurateret hudpleje er vokset (både for mig og på markedet generelt), er der også kommet nye spillere på banen. En af dem er Rowse, der med sin økologiske og æstetiske tilgang til planteolier har gjort en ren ansigtsolie til noget, man både har lyst til at bruge og have stående fremme som en slags pynt.

Annonce

Og derfor er det oplagt at sammenligne de to. For selvom de i udgangspunktet bygger på den samme ingrediens, er oplevelsen ikke helt den samme.

Budget: The Ordinary ‘100% Organic Cold-Pressed Rose Hip Seed Oil’

The Ordinarys hybenkerneolie til ansigtet ser med sin brune glasflaske og pipette næsten apotekeragtig ud, og jeg er vild med ingredienslisten, der kun består af én ingrediens: Økologisk Rosa Canina Seed Oil. Ligesom med den mad jeg spiser, har jeg det også bedst med så få ingredienser i det, jeg fodrer min hud med, som muligt. Det er pleje i sin reneste form: ingen parfume, ingen tilsætningsstoffer, ingen stabilisatorer.

Annonce

Olien er koldpresset og økologisk, hvilket betyder, at fedtsyrerne og det naturlige A-vitamin bevares. På huden føles den let, men også en smule “rå”. Den absorberes hurtigt, men kan variere lidt i både farve og duft fra batch til batch, som naturprodukter ofte gør.

Det er en olie, der arbejder. Den er særligt god til ar, pigmentering og solskader, og den kan noget, hvis huden er robust nok til det. Det er ikke nødvendigvis den mest luksuriøse oplevelse, men effekten er svær at slå til prisen.

The Ordinary

The Ordinary

Foto: PR

The Ordinary, 104 kr., kan købes her

Luksus: Rowse ‘Organic Rosehip Oil’

Rowse tager udgangspunkt i den samme stjerneingrediens, hybenkerneolie, men fortolker den anderledes. Her spiller rosehip stadig hovedrollen, men den er suppleret med sojaolie og E-vitamin, som gør formuleringen mere stabil og mindre ‘urtet’.

Annonce

Rowse er indbegrebet af plantebaseret luksus, og her får man en olie, der er blød, og absorberes hurtigt og jævnt. Det er den type ansigtsolie, man har lyst til at bruge hver dag – også om morgenen – og som fungerer lige så godt blandet i ansigtscreme som alene på huden.

Hvor The Ordinarys kan føles mere aktiv, er Rowse lidt mildere og særligt god til brug hver dag og til sartere hudtyper.

Rowse

Rowse

Foto: PR

Rowse, 275 kr., kan købes her

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.