
Denne seje jakke er tilbage som aldrig før

Der var særligt én jakke, der var at spotte overalt til modeugen i København.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Hvis der var én ting, der kendetegnede modeugen i København denne februar (ud over den bidende kulde, vanvittige vind og snestorm), ja, så var det en særlig jakke, der ikke var til at overse.
Læderjakken.
Uanset om man kiggede på modellerne på catwalken eller modeugens gæster på gaden, så var læderjakken næsten overrepræsenteret. Og det er faktisk en god nyhed.

Street style
Foto: Copenhagen Fashion Week

Herskind AW26
Foto: James Cochrane / Copenhagen Fashion Week
Læderjakker var sidst rigtig populære i årene omkring 2010, hvor korte, stramme og rå jakker var en fast bestanddel af stort set alle outfits, uanset om det var over en blomstret kjole, skinny jeans og ankelstøvler, shorts eller alt derimellem. Læderjakken var det, der bandt alle looks sammen på godt og ondt.
Siden da har læderjakker været hensat til bænkevarmerposition i garderoben. Jovist, vi har set elementer af læder dukke op hist og her på blazere, bomberjakker og så videre, men rigtige læderjakker, som vi kender dem fra 00’erne og 10’erne, har altså været mere eller mindre væk. Indtil nu.
I 2026 vender læderjakken tilbage - sjovt nok samtidig med, at vi ser en renæssance for smalle jeans og leggings i stedet for bukser. Der er måske noget om den 2026 vs. 2016-trend alligevel?

Street Style
Foto: Copenhagen Fashion Week

The Garment AW26
Foto: James Cochrane / Copenhagen Fashion Week
Læderjakken anno 2026 er dog mere defineret end dens 10 år gamle storesøster. Her er leget med silhuetter og proportioner i form af høje kraver, indsnævring over hofterne, volumen og detaljer omkring lommer.
Læderjakken bidrager både med kant og tekstur til et outfit, og 2026-versionen med sin detaljerigdom og de bemærkelsesværdige silhuetter er lige netop dét, der kan løfte et look. Dertil er læderjakker skønne, da de er slidstærke og også skærmer lidt for vind og vejr, hvilket jo kun er en fordel, når man bor på vores breddegrader.

Street Style
Foto: Copenhagen Fashion Week

Gestuz AW26
Foto: James Cochrane / Copenhagen Fashion Week
Her er et lille udpluk af de læderjakker, der findes i butikkerne allerede nu.

H&M
Foto: PR
H&M, 499 kr., kan købes her

Remain
Foto: PR
Remain, 3.850 kr., kan købes her

Pieces
Foto: PR
Pieces, 650 kr., kan købes her

Læs mere om:


