Da min søster gik ud af min dør, begyndte jeg at tude. Dét hun sagde til mig, var virkelig svært at tage ind

Hej Anna

Jeg har lige haft min storesøster på besøg, og nu her hvor hun er taget afsted, sidder jeg og tuder lidt, fordi hun sagde noget til mig, der er en smule svært at få ned.

Det skal siges, at min søster altid er meget direkte, og det var hun også i går, hvor hun sagde, at jeg skulle se at finde ud af at have det godt i mit liv i stedet for hele tiden at vente på, at der kom en kæreste og reddede mig.

For første gang i mit nu 36-årige liv, er jeg single. Det går mig på, fordi jeg virkelig gerne vil møde en. De længste forhold, jeg har været i, har varet et par år. Jeg drømmer om at finde en mand, som kan være en tryg base for mig. En, som jeg kan slå rødder sammen med og måske nå at stifte familie med.

Men min søster mener, jeg lider af ”kæreste-afhængighed,” fordi jeg ikke tror nok på, hvad jeg selv kan. Hun har ret i, at den ene kæreste har fulgt lige i hælene på den anden… jeg føler mig rædselsslagen for at være alene, særligt i weekender.

Min søster foreslog, at jeg skulle gå i terapi for at finde ud af, hvem jeg selv er, og hvorfor jeg har det så svært med at være alene. Men er det ærlig talt ikke meget naturligt, at man har mest lyst til at være to?

Kærlig hilsen en, som helst vil være to

Kære dig, som helst vil være to

Der er slet ikke noget mærkeligt i at længes efter et menneske at dele livet med. Alligevel tror jeg, at det bedste udgangspunkt for at være to er, at du finder ud af at trives i dit eget selskab. Svaret på alle svære spørgsmål omkring det at være menneske, bliver nemlig ikke besvaret af, at du finder dig en kæreste.

Selv med det skønneste menneske ved din side, vil livet ikke nødvendigvis blive mere ukompliceret. Du skal stadigvæk selv finde ind til dét i dit liv, hvor du kan mærke meningen og glæden pulsere. Alt det kan et andet menneske ikke grave frem for dig. Drømmen, om at en kæreste er svaret på alt, kan aldrig indfries. At dele sit liv med et dejligt menneske fejer nemlig ikke al tvivl og ensomhed af bordet.

Et parforhold handler heller ikke kun om, hvad man selv får ud af det, men i lige så høj grad om, hvad man har at give. Jeg er dog ikke spor i tvivl om, at du har rigtig meget at give en partner af både kærlighed og nærvær. Men jeg tror, at du skal lære at nyde livet, sådan som det tager sig ud, også når du “bare” er dig.

Selv om din søster lyder en smule til den barske side, så er det måske ikke helt hen i vejret, at du giver dig selv mulighed for at reflektere over dig selv, dine valg og dine erfaringer? At gøre det sammen med en dygtig psykolog kan godt anbefales. Det bedste, der kan ske, er vel, at du finder ud af, hvor meget du i virkeligheden kan selv, og hvor trygt og godt du står – også på dine egne ben.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.