Jeg sad i en bus og fik et opkald, jeg blev nødt til at besvare. Så skete der noget, der gjorde mig helt paf

Hej Anna

Forleden sad jeg i en landsby-bus, hvor jeg ikke havde set, at der på sæderne i forreste halvdel af bussen var sat ”ro på zone”-mærkater på sædernes nakkestøtter. Jeg plejer slet ikke at tale i telefon, når jeg sidder i offentlige transportmidler, men lige netop den dag fik jeg et opkald, jeg blev nødt til at besvare. Intetanende tog jeg derfor min telefon, talte lavt og i meget kort tid.

Da min telefon så ringede igen, rejste en kvinde sig op, gik hen til mig og puffede ret hårdt til min ene skulder og pegede på mærkaterne. Jeg blev helt paf og afsluttede naturligvis opkaldet med det samme, og så sagde jeg pænt og høfligt undskyld. Forklarede damen, at jeg ikke havde set mærkaterne. Men hun rullede bare øjne, og hele vejen til endestationen satte hun sig, så hun kunne sidde og nedstirre mig nonstop. Det var virkelig ubehageligt og ydmygende.

Her bagefter tænker jeg på, hvad jeg skulle have gjort anderledes i situationen. Føler mig både flov over, at jeg ikke så ”stillezone”-mærkaterne, men er også rasende over at blive behandlet så groft. Nu tør jeg nærmest ikke sætte mig ind i den buslinje igen af frygt for at møde ”skubbe-damen.” Men hvad stiller man op i sådan en situation?

Mange hilsner den rystede buspassager

Kære rystede buspassager

Det var godt nok en voldsom måde at få ro i bussen på. I min optik er det langt over grænsen at puffe hårdt til nogen som helst. Var der slet ikke andre, der reagerede på denne kvindes måde at behandle dig på?

Lige nu tror jeg, det er meget vigtigt, at du ikke lader frygten for at møde hende igen begrænse dig. Vil det ikke være ærgerligt, hvis en vred kvinde i en bus får lov til at bestemme, hvor du skal hen i verden og med hvilket transportmiddel?

Ingen ved, hvad der foregik i denne kvindes liv lige netop den dag. Måske var hun bare vred på hele menneskeheden? Den slags har det med at brede sine mørke vinger ud over alle i ens nærhed. Vær ikke bange for, at hun kaster sig over dig, hvis du møder hende igen. Jeg tror, at hendes opførsel lige netop den dag, handlede mere om hendes egen måde at være i verden på, end den egentlig handlede om dig.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.