Annonce
Se, lyt & oplev
27. januar 2026

Zelma Lewerissa fra 'Dag og Nat' følger i sine forældres fodspor

Zelma Lewerissa er lige nu aktuel i 'Dag & Nat' sæson 2 og Fear Factor.
Af: Aida Hasic
I ”Dag & nat 2” spiller Zelma Lewerissa rollen som Tara.

I ”Dag & nat 2” spiller Zelma Lewerissa rollen som Tara.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Zelma Lewerissa er 29 år og har allerede mange titler: skuespiller, model, podcastvært og til tider tv-vært. Lige nu kan man se hende i anden sæson af TV 2-serien 'Dag & Nat , i rollen som rengøringsassistenten Tara.

Zelma Lewerissa

Zelma Lewerissa er 29 år og arbejder som skuespiller, model, podcastvært og tv-vært.

Hun medvirker lige nu i TV 2-serien 'Dag & Nat' sæson 2 og deltager også i Fear Factor på TV 2 Play.

Tidligere har hun medvirket i filmen 'Jomfruer fra rummet', '24 Stjerners Julekalender' og 'Shaolin', og hendes tv-værtsdebut var i 'Se mig, hør mig, elsk mig'.

Zelma er født og opvokset på Nørrebro og har en kandidat i antropologi med speciale i palæstinensisk-israelske par.

Zelmas far, Runi Lewerissa, er også skuespiller, og hendes mor er antropolog og underviser på læreruddannelsen i Roskilde. Zelma har på mange måder fulgt i deres fodspor, både hvad angår kunstneriske og akademiske interesser.

- Min far er uddannet skuespiller. Min mor underviser på læreruddannelsen i Roskilde, og så er hun faktisk også uddannet antropolog. Så jeg har ikke rigtig brudt den sociale arv på nogen måde. Jeg har hevet lidt i begge ender. De har aldrig sagt, at det var det, jeg skulle. Jeg tror bare, at det helt sikkert har været noget af der, jeg har fundet interessant. Det er ikke tilfældigt, når det har været noget af det, man har været eksponeret for, fortæller hun til BILLED-BLADET.

Hun forklarer, at hendes forældres baggrund har inspireret hende, men ikke styret hendes valg. Kombinationen af skuespil og antropologi har givet hende en særlig forståelse for mennesker og kultur – noget hun trækker på både i sin karriere og i rollen som Tara.

Lige nu er Zelma aktuel både i Dag & nat 2 og Fear Factor på TV 2 Play.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.