Annonce
Se, lyt & oplev
26. januar 2026

Derfor er Sofie Gråbøl tilbage i 'Dag & nat'

Sofie Gråbøl dukker overraskende op i anden sæson af hospitalsdramaet.
Af: Aida Hasic
Sofie Gråbøl er tilbage i Dag & Nat.

Sofie Gråbøl er tilbage i sæson 2 af TV 2-serien 'Dag & Nat'.

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Dag & Nat skildrer hverdagen på et dansk hospital og havde premiere i 2022 med Sofie Gråbøl i hovedrollen som jordemoder.

Derfor havde mange også en forventning om, at Sofie Gråbøl ville fortsætte i sæson 2, men sådan gik det ikke helt. Skuespilleren fortalte nemlig selv, at hun ikke havde en større rolle i den nye sæson, og hendes navn fremgik heller ikke af de første omtaler.

Sofie Gråbøl

Fik debut som 18-årig i 1986 i filmatiseringen af ”Barndommens gade” i rollen som Tove Ditlevsen. Lige siden har hun haft et utal af roller i film og tv-serier – også internationalt - herunder DR-serier som 'Nikolaj & Julie', 'Forbrydelsen' og 'Huset og film som 'Blinkende Lygter', 'Den Sidste Viking', 'Der Kommer En dag' og 'Rose'.

Alligevel blev seerne overraskede, da hun pludselig dukkede op i et af afsnittene til sæson 2, som kører på TV 2 nu. Ifølge seriens hovedforfatter Lone Scherfig havde hun hele tiden haft en idé om at lade Sofie Gråbøls karakter Ella vende tilbage - efter hun i første sæson fik en datter med børnelægen Jerry.

- Det er klart, at det skulle jeg spørge Sofie om også, inden jeg skrev, at hun skulle være med. Hendes holdning er, at hvis jeg spiller en rolle, har jeg rollen, og så må vi på en eller anden måde få det praktiske til at hænge sammen, men det var nemt – og det var simpelthen så dejligt at se hende igen, fortæller Lone Scherfig til BILLED-BLADET.

Annonce

Denne gang har Sofie Gråbøl dog ikke en hovedrolle, men medvirker i en mindre, men betydningsfuld del af historien.

Anden sæson har Ann Eleonora Jørgensen og Anders W. Berthelsen i hovedrollerne og kan ses lige nu på TV 2 Play.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.