
Hvide, midaldrende mænd med dyre adresser sidder stadig på magten, selvom der er kommet flere kvinder til

Der er stadig et stykke vej til fuld ligestilling på samfundets øverste hylde, konkluderer forskerne.
Foto: Marten Bjork/Unsplash
Risikoen for, at Danmarks magtelite bliver for indspist og homogen en gruppe, vokser, når personerne ligner hinanden på flere parametre.
Det skriver en række forskere fra CBS, Roskilde Universitet og Københavns Universitet i en ny analyse af den danske magtelite, som Foreningen for Elite- og Magtstudier står bag.
Selvom der er kommet flere kvinder til i samfundets øverste lag, består magteliten stadig overvejende af midaldrende, hvide mænd, der bor på de dyreste adresser nord for København, fremgår det blandt andet af rapporten, som også Instagram-profilen Søster til Søster har refereret i et opslag.
Når det kommer til køn, er andelen af kvinder i samfundets top vokset fra 19 procent til 31 procent på 12 år fra 2012 til 2024.

Størstedelen af den positive udvikling kommer fra erhvervslivet, og desuden viser rapporten, at der er kommet flere kvinder blandt de bedst forbundne medlemmer af netværket.
Forskerne bag rapporten ser det “som et udtryk for, at det er lykkedes Danmarks magtfulde kvinder at etablere sig på mere centrale poster end tidligere.”
Samtidig er antallet af udvalg, bestyrelser, råd og andre fora, de har kigget på, som udelukkende består af mænd, faldet. Alligevel er det stadigvæk en femtedel af alle fora, der i 2024 slet ikke inkluderer en eneste kvinde.
Overordnet set viser rapporten, at den typiske person i den danske magtelite er en hvid mand på 57 år fra hovedstadsområdet – der er allerstørst chance for at støde på én af dem nær kysten i de dyreste områder nord for København eller i København K.
Alt i alt er der altså stadig et stykke vej til fuld ligestilling på samfundets øverste hylde, konkluderer forskerne.



