Har din chef fået en datter? Det kan være gode nyheder for kvindelige ansatte

Økonom og professor Nina Smith havde overhovedet ikke regnet med, at det kunne have betydning.

Men det har betydning for kvinders ansættelser, forfremmelser og løn, hvis deres mandlige chefs førstefødte barn er en datter.

Det viser ny forskning, som Nina Smith har været med til at lave på baggrund af dansk registerdata. Der har før været forskning, der viser, at det ændrer noget for mænd generelt, når deres voksne døtre træder ind på arbejdsmarkedet, fortæller Nina Smith.

– Men jeg troede ikke på, at selve det, at man fik en pige sammenlignet med at få en dreng, ville have nogle effekter overhovedet, siger hun.

Når Nina Smith skal pege på årsagerne til, at det forholder sig sådan, peger hun på, at det næppe handler om, at de mandlige chefer tror, at de kan forbedre forholdene for deres egen datter.

– Det kan ikke handle om at gavne ens egen datter, når hun er nyfødt, så det kan ikke være ud fra egoistiske grunde. Mekanismerne må være, at du simpelthen får påvirket dit syn på kvinder, når du bliver far til en datter, siger Nina Smith.

Forskningsprojektet, som Nina Smith har lavet sammen med en italiensk ph.d.-studerende, har undersøgt virksomhedsledere i små og mellemstore virksomheder i Danmark. De har fulgt ledere i virksomheder, hvor der typisk er under 100 ansatte, og hvor lederen også er HR-ansvarlig, og som får sit første barn.

Derefter undersøgte de blandt andet, hvem der i de følgende år bliver ansat i virksomheden, og hvordan det går med løngabet mellem kvinder og mænd.

Projektet viser konkret, at kvinders beskæftigelse og indkomst stiger med henholdsvis cirka 3 procent og 4,4 procent i de undersøgte virksomheder, hvis deres mandlige chef får en datter frem for en søn.

– Det gør, at man simpelthen begynder at se dygtige kvinder, og begynder at ansætte dem i virksomheden, eller forfremmer de kvinder, der er, forklarer Nina Smith.

På LinkedIn, hvor hun har skrevet et opslag om forskningen, skriver flere - særligt mænd, siger Nina Smith -, at de simpelthen ikke tror på sammenhængen.

– Til det svarer jeg, at det må de selv om. Det her er fakta, for det er den faktiske adfærd, som vi har kortlagt.

Nina Smith påpeger, at hun ikke ser resultaterne som et udtryk for almindelig diskrimination. I stedet handler det om en ubevidst bias eller forudindtagethed - noget som både mænd og kvinder har, forklarer hun.

– Det ligger dybt i os alle sammen. Jeg synes, vi skal bruge forskningen til at erkende, at man bliver nødt til hele tiden at være meget bevidst om sin bias i de beslutninger, man sidder med som leder.

Mange større virksomheder arbejder allerede med at blive opmærksom på bias i for eksempel ansættelsesprocesser, fortæller Nina Smith.

– Jeg håber, vores studie kan være med til at skubbe på for, at det er noget, de bliver ved med, for det er vigtigt.

Hun understreger, at der er tale om en fordeling og et gennemsnit, og at der derfor er virksomheder, hvor der er en mindre eller større bias. Forskerne har ligeledes undersøgt en masse andre mulige forklaringer på udviklingen, som viste sig ikke at have betydning.

Samtidig viser forskningen, at effekten bliver større, jo ældre den pågældende chefs datter bliver.