Min svigerfar behandler mig med tavshed og ligegyldighed. Hvad skal jeg gøre?

Kære brevkasse

Jeg har været sammen med min mand i 13 år. Vi er gift og har tre små skolebørn sammen.

løbet af de 13 år, tror jeg nærmest kun min svigerfar har sagt 8 sætninger til mig. Det er meget tydeligt, at han ikke kan lide mig og på ingen måder prøver at forbedre vores relation.

Han siger 'goddag, farvel, tak for mad og tak for gaven'. Skulle han vove sig ud i at sige andet til mig, så plejer det at være noget om, at jeg burde læse Emma Gads 'Takt og tone' eller en kritik af noget, jeg ikke har gjort godt nok. Som regel behandler han mig dog bare med tavshed og tydelig ligegyldighed, hvis jeg selv prøver at bryde den ubehagelige stilhed.

Jeg er vokset op med en voldelig far, så min svigerfars stemning skræmmer mig meget. Han er på ingen måde voldelig, men jeg er bare meget utryg i at være i nærheden af ham.

Min mand har også et anstrengt forhold til sin far og er enig i mine oplevelser omkring ham. Vores børn har et overfladisk forhold til ham, men et meget tæt og kærligt forhold til deres farmor.

Hvad synes I, jeg skal gøre? Skal jeg forsøge at forbedre vores relation, fortsætte med at ignorere ham så vidt muligt - eller noget tredje?

Mvh svigerdatteren

Svar 1

Kære svigerdatter

Det lyder som en virkelig hård og uretfærdig situation, du står i.

Man får jo lyst til at forstå, hvad der er årsagen til din svigerfars mærkværdige opførsel. Ville du havde mulighed for at tage en snak med ham, eller måske bare din svigermor, for at få lidt klarhed?

Hvis du tør italesætte det, synes jeg nemlig, at din svigerfar gerne må få at vide, at hans adfærd påvirker dig, og at du ønsker, at I får et bedre forhold til hinanden. Du skal bare være forberedt på, at han måske hverken kan eller vil se dit synspunkt.

Når det er sagt, synes jeg ikke, du skylder din svigerfar at forsøge at forbedre relationen, hvis han ikke selv er villig til at gøre forsøget. Som jeg ser det, er hensynet til dine børns relation til deres farmor den eneste grund til at bevare freden.

Hvis ikke det er muligt at tale om det med din svigerfar, kan det måske give dig noget fred at acceptere, at relationen er som den er, og undgå at bruge unødig energi på at forbedre den. Det er vigtigt, at du passer på dig selv.

Held og lykke med det hele!

Svar 2

Kære svigerdatter

Det lyder som en svær situation, som også er svær at komme med et godt råd til.

Min erfaring med ældre mennesker, eller mennesker i det hele taget (inklusiv mig selv), er, at de ikke grundlæggende ændrer sig.

Når din svigerfar har et anstrengt forhold til sin egen søn, er det vanskeligt at forestille sig, at du skulle kunne nå igennem til ham og forbedre jeres relation i betragtning af, at jeres bånd jo er mindre stærkt.

Ikke desto mindre er det selvfølgelig trist, at hverken du selv, din mand eller dine børn har et mere nært forhold til ham.

Du nævner, at I har et tæt og kærligt forhold til din svigermor. Måske kunne det være en idé nænsomt at bringe på bane over for hende, at du ønsker en dybere relation til din svigerfar. For hun har muligvis nogle bud på, hvordan det kan lade sig gøre. Et bestemt emne kan måske lirke ham åben? Det kan også være, at spørgsmål om hans barndom får tungen på gled og giver lys i øjnene?

Og hvis ikke, kan din svigermor måske give dig en større forståelse for hans lukkethed. Den har formentlig ikke har noget med hverken din mand eller dig at gøre, men bunder måske i nogle helt andre issues, han bærer rundt på?

Uanset hvad, ville jeg, i dit sted, prøve at acceptere situationen og at holde den ud i strakt arm, også selvom det er udfordrende i kraft af din opvækst.

Ofte handler andre menneskers adfærd mere om noget, der sker i dem, end om hvad andre gør eller ikke gør. Og i en relation er det altid begge parter, der har et ansvar for, at den fungerer. Så trøst dig selv med, at det hverken er dit eller din mands ansvar alene at få et godt forhold til din svigerfar.