Jeg har fortrudt, at jeg har sagt ja til en nytårsfest. Er det ok, at lyve og sige, at jeg er syg?

Hej Anna

Det er muligvis lidt af et luksusproblem, men alligevel er det her noget, der går mig på. Igennem de seneste år har jeg haft det rigtig svært med nytårsaften, ved ikke hvad det var, der startede det. Måske har det altid været sådan …

Jeg er 43 år, bor alene, har mange nære venner, en søster og en far, som bor på plejehjem. Hvert år til nytår får jeg invitationer til nytårsfest. Jeg plejer at sige ja til en af dem, slæber mig så afsted, selv om jeg hele aftenen ville ønske, jeg i stedet kunne have siddet hjemme i pyjamas med en kop te og en god bog.

I år er jeg endnu engang i syv sind, er blevet inviteret over til en rigtig god veninde, og vi bliver 15 mennesker, hvoraf jeg kender de otte. Som tiden nærmer sig, får jeg det mere og mere dårligt over, at jeg har sagt ja til denne nytårsfest, men kan vel ikke trække mig nu?

Skal jeg hellere vente til dagen før og så bare sige, jeg er blevet syg? Jeg har det altså ikke generelt sådan med alle fester, tager gerne til fødselsdag og sådan. Kan du hjælpe mig?

Kærlig hilsen ”Den modvillige nytårshat”

Kære ”modvillige nytårshat”

Hvis det kan være til nogen trøst, kan jeg fortælle dig, at du bestemt ikke er den eneste i verden, for hvem nytårsaften ikke er nogen udpræget fornøjelse. ”Årets fest” stiller tit ret specifikke krav til vores humør, samt lysten og evnen til at feste til langt ud på natten.

Det har nok aldrig højnet humøret at skrue sig ned i en nattefest, der klemmer alle vegne på både krop og sjæl. Jeg husker selv et nytår, der var skruet op på de helt høje hæle. Med glimmer i håret og lange kjoler. Men jeg endte med at liste over til en sofa i hjørnet og falde i søvn, mens de andre skålede nytåret ind. Ikke det mest elegante øjeblik i min nytårshistorik

Der er et eller andet over lige netop denne fejring, der trækker noget tungt frem i flere af os. I nogle tilfælde ligefrem noget sorgfuldt. Måske er det fornemmelsen af tiden, der glider fra os, uden at vi fik gjort det, vi satte os for? Eller også handler det bare om selve den ”grundskade” ”Årets Fest” lider under. Den er slidt mør af årelange opskruede forventninger, der stort set aldrig blev indfriet.

At lyve dig syg, er nok den ringeste løsning at ty til. Du risikerer, at din veninde bliver bekymret for dig, og ked af det når hun finder ud af, at du bandt hende en historie på ærmet. Måske er det bare på tide at indvie hende i, hvordan du helt generelt har det med nytårsfester?

Hvis hun meget gerne vil have dig med, så spørg, om det vil være ok, hvis du lister af lidt tidligt. Medmindre hun da har en sofa, hvor du kan få lov at falde i søvn, uden at det vækker alt for meget opsigt ...

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.