Annonce
Liv
15. december 2025

En Êldre mandlig kollega ville hive Sara op pÄ et bord og danse. SÄ indsÄ hun, at noget er helt galt med firmajulefrokoster

Det skal vÊre slut med at knalde i kopirummet og kaste op i skraldespanden under skrivebordet. Flere virksomheder holder julefrokoster pÄ nye mÄder.
sara_green_femina_dk

Firmaets julefrkost behĂžver ikke at drukne i alkohol, mener Sara Green, der er direktĂžr i konsulentvirksomheden Pico Publish.

Foto: Christian Als

Du kender klicheerne. Snapsene pÄ stribe, Wham, der konkurrerer med Mariah Carey i hÞjtaleren, kollegaen, der startede for tidligt og mÄ hjÊlpes ud i en taxa. Og hÄnden pÄ lÄret, du ikke havde bedt om.

Firmajulefrokosten er en tradition for de fleste, men i flere og flere virksomheder bliver der gjort op med traditionerne – og klicheerne – ikke mindst efter Sofie Linde i 2020 fortalte om sin oplevelse pĂ„ til netop en julefrokost pĂ„ DR.

Det er isÊr alkoholindtaget, der er blevet mindre, hvor flere firmaer enten har droppet stÊrk spiritus, men ogsÄ at flere vÊlger at afholde julefrokosten tidligere eller holde den pÄ alternative mÄder.

Sara Green er direktĂžr i konsulentvirksomheden Pico Publish. Hun bakker som udgangspunkt op om den som en social begivenhed i en virksomhed.

– Jeg ser den primĂŠrt som noget positivt, og jeg bakker op om, at sociale events og traditioner, som man samles om, er lige sĂ„ vigtige i en virksomhed, som de er i en familie. Jeg tror pĂ„, at folk leverer bedre resultater og arbejder bedre sammen, hvis de ogsĂ„ har det sjovt sammen.

Annonce

Men det, som julefrokosten har reprĂŠsenteret i historisk kontekst, er hun mere skeptisk overfor.

– Det er virksomhedernes J-dag. Den har jo altid vĂŠret spydspidsen af dansk drukkultur, og jeg synes, det er ĂŠrgerligt, at druk traditionelt har vĂŠret vilkĂ„ret for at deltage i julefrokosten.

Selv har hun vĂŠret “relativt forskĂ„net”, nĂ„r det kommer til grĂŠnseoverskridende oplevelser til firmajulefrokoster, men nogle oplevelser har gjordt indtryk, som hun ogsĂ„ har fortalt til finans.dk.

Hun har for eksempel oplevet at vÊre den eneste kvindelige ansatte i en IT-virksomhed blandt 25 mÊnd, hvor en meget Êldre mandlig kollega hoppede op pÄ et bord og flere gange forsÞgte at hive hende med derop for at danse pÄ trods af, at hun sagde nej.

– Det er ikke, fordi jeg har ar pĂ„ sjĂŠlen af det, men jeg synes, at det var grĂŠnseoverskridende, og det ĂŠndrede mit syn pĂ„ ham som kollega.

Annonce

Hun har ogsÄ oplevet, at en kollega blev meget fuld og kastede op ud over toiletterne, hvorefter historien forfulgte ham lÊnge efter.

– Jeg har flere gange oplevet nogle kollegaer, der tydeligvis har drukket for meget til, at de har kunnet fastholde deres professionelle personlighed. Jeg synes, at det kan give folk nogle oplevelser som de mĂ„ske ikke havde drĂžmt om skulle vĂŠre forbundet til deres arbejdsliv.

Mindre druk, mere fĂŠllesskab

En ny undersĂžgelse fra fagforeningen Lederne viser, at 32 procent af de adspurgte virksomhedsledere har oplevet uĂžnsket adfĂŠrd eller konflikter til en firmajulefrokost.

Annonce

Samtidig svarer langt de fleste, at de selv begrĂŠnser alkoholindtaget og i Ăžvrigt tilpasser deres adfĂŠrd efter, at de er ledere til en julefrokost.

Men det er ikke kun lederne selv, der har Êndret adfÊrd. IfÞlge undersÞgelsen mener 34 procent nemlig, at der drikkes mindre alkohol i dag end for fem Är siden.

IfÞlge konsulent hos Lederne, Signe Bilde JÞrgensen, er der i dag et stort fokus pÄ at skabe en mere inkluderende festkultur, hvor alkohol fylder mindre, og bevidsthed om adfÊrd fylder mere.

– Det betyder ikke, at hyggen forsvinder, men at festen i hĂžjere grad handler om fĂŠllesskab frem for promille. Men det betyder, at lederne tager et stort ansvar for kulturen, nĂ„r “musikken starter”.

Annonce

Signe Bilde JÞrgensen bider desuden mÊrke i, at tidspunktet for julefrokosten er flyttet i en del virksomheder, sÄ den starter tidligere.

– NĂ„r den ligger midt i arbejdstiden, bliver det muligt for flere at deltage, fordi det ikke kolliderer med bĂžrnepasning, fritidsaktiviteter, afhentningstider eller andre omsorgsforpligtelser, siger hun.

Derudover tager flere hensyn til inklusion, nĂ„r det handler om dels mad og drikke, der serveres, hvor flere har veganske eller halal-alternativer til menuen, men ogsĂ„ alkoholfrie drikke, og at festen ikke altid kaler julefrokost, men kan hedde â€œĂ„rsfest” eller “vinterfest”.

Annonce

– Der er helt sikkert en stĂžrre opmĂŠrksomhed pĂ„, at vi skal skabe en fest, hvor alle kan vĂŠre med. Og det tror jeg igen er et spejl af arbejdsmarkedet og den tid, vi lever i. Vi ser et et arbejdsmarked, som er mere diverst, og som rummer forskellige typer af prĂŠferencer, kulturelle og religiĂžse forskelle.

Signe Bilde JÞrgensen mener, at det hÊnger sammen med, at arbejdslivet og privatlivet glider mere sammen, og at det smitter af pÄ julefrokosten.

– Julefrokosten bliver i dag i hþjere grad set som en forléngelse af det professionelle miljþ og ikke et sted, hvor normerne midlertidigt séttes ud af kraft.

Annonce

Som direktĂžr kan Sara Green i dag selv sĂŠtte rammerne for virksomhedens julefrokost.

Her forsĂžger hun at imĂždekomme Ăžnsket om en traditionel julefrokost, men uden knald i kopirummet og opkast i potteplanten.

Virksomheden indleder i stedet julefrokosten med en social aktivitet, der ikke har alkohol i centrum.

– Der er stadig Ăžl og vin og festlig stemning, men vi laver som regel noget andet inden. Vi har for eksempel spillet paddletennis, lavet juleklip og spillet julebanko inden middagen, hvor der var fokus pĂ„ hygge, uden at alkoholen er i centrum.

Annonce

Hun oplever, at der generelt er opbakning til at skrue ned for snapsen og flytte fokus til noget andet end at drikke sig fra sans og samling.

– Jeg er jo direktĂžr, sĂ„ selvfĂžlgelig fortĂŠller de mig ikke alt, men vi har meget fĂ„, der melder afbud, sĂ„ langt de fleste dukker op og prioriterer det.

Sara Green tror derimod, at de mere traditionelle julefrokost med hĂžjt alkoholindtag kan afholde nogen fra at deltage.

– Jeg kan jo mest tale for mig selv, og selvom jeg elsker god vin og en kold Ăžl pĂ„ en festival, men jeg er ikke typen, der kan bunde 10 shots i trĂŠk, og derfor har jeg selv tidligere fĂžlt mig lidt presset af forventningen om, at man skal drikke sĂ„ meget til en julefrokost, hvis man ikke vil kaldes kedelig og ukollegial.

Annonce

Ikke lÊngere Ärets hÞjdepunkt

Hun mener, at der er kommet et stÞrre fokus pÄ, at selvom man er sammen mere uformelt, har man stadig et ansvar for sine adfÊrd.

– Jeg tror uden tvivl, at Metoo har véret med til at skérpe opmérksomheden omkring adférd i sociale sammenhénge. Det har haft den effekt, at flere arbejdspladser er blevet bevidste om grénser og omgangstone.

Men Signe Bilde JÞrgensen tror, at den primÊre forklaring er, at der generelt er kommet en stÞrre bevidsthed om inklusion og tryghed pÄ arbejdspladsen.

Annonce

Samtidig er hun enig i, at julefrokosten ogsÄ kan vÊre en kilde til ikke bare seksuel, grÊnseoverskridende adfÊrd, men konflikter i det hele taget.

– NĂ„r lidt over 30 procent af lederne har oplevet uĂžnsket adfĂŠrd og konflikter i forbindelse med en julefrokost, er det et tal, man skal tage alvorligt. Det peger pĂ„, at det er et sted, hvor bĂ„de ledere og medarbejdere skal vĂŠre opmĂŠrksomme pĂ„ rammerne.

Men det understreger ifÞlge Signe Bilde JÞrgensen ogsÄ, at der netop kan vÊre en risiko for, at et stort alkoholindtag kan skabe uÞnskede situationer til en julefrokost.

– De sociale arrangementer kan vĂŠre sĂ„rbare, hvis forventninger og rammer ikke er tydelige nok. Derfor er det ogsĂ„ rigtig vigtigt, at alle sammen bidrager til en god kultur. SĂ„ jeg synes, at det er rigtig godt, at vi gĂ„r i den retning.

IfÞlge undersÞgelsen svarer 42 procent, at det ikke er Ärets fest, og det er ifÞlge Signe Bilde JÞrgensen, fordi virksomhederne i dag i hÞjere grad laver sociale arrangementer lÞbende.

– Julefrokosten er stadig en vigtig tradition i dansk arbejdsliv, og vi kan se, at rigtig mange stadig holder dem, og at opbakningen er stor. Men det er ikke nĂždvendigvis Ă„rets sociale hĂžjdepunkt, som den tidligere har vĂŠret.

Tryghed i fokus

Sara Greens holdning til firmajulefrokosten er den samme, hun har haft i 10 Är.

Det er derfor ikke udsprunget som fÞlge af Metoo-bÞlgen i et forsÞg pÄ at

forsÞge at forebygge potentielle sager om grÊnseoverskridende adfÊrd, der kunne opstÄ ved, at ansatte og ledere slipper hÊmningerne ved stort alkoholforbrug.

Men hun oplever alligevel en stor forskel i dag.

– Jeg oplever helt klart, at min holdning opfattes som mindre rabiat end tidligere, og at der er bedre plads til at have det standpunkt, jeg har, end der var tidligere.

Hun mener, at det dels handler om Metoo, men at det isÊr handler om, at mange i dag generelt har et stÞrre fokus pÄ diversitet generelt.

– Det handler ikke kun om kĂžn, men ogsĂ„ diversitet i Ăžvrigt, hvor der er plads til neurodivegente, introverte og forskelige kulturer. Og herunder oplever jeg, at der er kommet langt mere fokus pĂ„, at vi skal tage hensyn til hinanden, og at folk skal fĂžle sig trygge – ogsĂ„ til julefrokosten – uanset om det handler om seksuelle krĂŠnkelser eller et hensyn til, at man ikke spiser kĂžd.

Hun hilser derfor tendensen med at holde julefrokost pÄ alternative mÄder mere end velkommen. Men nÄr det er sagt, vil hun alligevel gerne slÄ et slag for, at vi ikke gÄr i den helt anden retning.

– Jeg synes, at vi skal passe pĂ„, at det ikke bliver alt for reguleret og kontrolleret. Der skal ogsĂ„ vĂŠre plads til dem, der gerne vil drikke Ăžl, og for nogle betyder det virkelig meget med en julebuffet med snaps til. Det tror jeg sagtens kan kombineres med at brede fĂŠllesskabet ud, sĂ„ alle kan vĂŠre med.

Annonce

LĂŠs mere om:

Annonce

LÊs ogsÄ

Bliv medlem af femina+

Du skal vÊre medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrÊnset adgang til alt indhold.