Annonce
Se, lyt & oplev
13. december 2025

Et historisk godt DR-tilbageblik på julen

Gad vide, hvad 70’ernes antikapitalister ville sige til Ønskeskyens indtog?
Af: Sigrid Conradsen Nielsen
Et historisk godt DR-tilbageblik på julen

Gensynsglæde med DR’s nostalgiske julespecial fra 2005

Foto: DR

– Hvad fanden har man egentlig julen for?

Det og mange andre spørgsmål bliver rejst i dagens decemberanbefaling: En gave af et gensynsprogram, nemlig julespecial-udsendelsen af DR2-dokumentarserien ‘Husker du…’ fra 2005.

Julen er traditionernes fest. Og netop derfor er der noget umiddelbart beroligende – og overraskende underholdende – ved at se et program, der i sig selv er en tradition i tilbageblik.

DRs ‘Husker du… Julespecial’ samler julen, som den har lydt og set ud i danskernes liv gennem 50 år med flæskesteg og rødkål, nisser og både julesure som juleglade sjæle. Det er public service i sin mest samlende form, hvor alle har en mening, og ingen helt får ret.

Vi møder en gnaven Dan Turèll, en veloplagt Magnus Tagmus og 70’er-hippiernes antikapitalistiske julekritik – og det er umuligt ikke at smile lidt, uanset om man genkender synspunkterne eller ej. Det er et program, der fungerer på tværs af generationer: Forældre vil huske, børn vil undre sig, og alle vil have noget at sige bagefter.

Annonce

Det sjove er selvfølgelig også, at programmet fra 2005 i dag selv er et stykke nostalgi. Tilbageblikket er lavet længe før ønskeskyernes tid, og før ring lights, TikTok-makeup og Shein-bikinier fandt vej ind under juletræet. Det føles næsten som at se julen fra et andet tempo, fra et andet medie-Danmark. Så læn dig godt tilbage, find brunkagedåsen frem og nyd en times virkelig god underholdning, der lægger op til både grin og refleksion.

Det er svært ikke at komme i julestemning af et program, som er et kærligt tilbageblik på en højtid, vi bliver ved med at opfinde igen og igen.

Annonce

‘Husker du… Julespecial’ kan streames på DR TV – udløber den 25. december 2025.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ og få et tilbageblik på reality-året der gik. Find den hver søndag i advent dér, hvor du normalt finder dine podcasts – eller herunder.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.