Skønhedseksperten: Her er de 5 bedste ansigtsolier til den kolde tid

Rudolph Care ‘Facial Oil Delight’ er på listen over ansigtsolier, som feminas skønhedsekspert vil anbefale.
Foto: PR / Rudolph Care
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
I min bog er en god ansigtsolie næsten uundværlig i vintermånederne. Mange oplever øget tendens til rødme, tørhed og irritation i ansigten, når kulden kommer, og det hænger sammen med de konstante store temperatur- og fugtudsving huden udsættes for i løbet af dagen. Vi bevæger os gerne ind og ud af kold frost og måske regn ind i et ultratørt, opvarmet indeklima. Det sætter sine spor i huden.
Derfor er ansigtsolie en fast del af min hudplejerutine i vintermånederne. Ikke nok med, at det har en fundamental, plejende effekt, så ser jeg det som en lille velvære-treat hver aften. Jeg bruger nemlig helst ansigtsolie om aftenen, som det sidste led i min hudplejerutine, hvor olien virkelig kan udøve sin blødgørende og nærende magi i løbet af natten uden forstyrrelser. Man kan dog sagtens også bruge ansigtolie om dagen under sin makeup - der findes flere dejlige formler, der er lette og ikke fedter og som er yderst velegnede til brug, uanset tidspunkt på døgnet.
Ansigtsolie er et trin, mange springer over, da der hersker en lille misforståelse om, at det er noget fedtet stads, der gør huden mere fedtet, end den allerede er, og måske endda giver grobund for urenheder. Sådan forholder det sig slet ikke.
I virkeligheden kan en god ansigtsolie være med til at balancere hudens egen talgproduktion (altså det, der kan skabe urenheder, når det stopper porerne til). Når huden får tilført de nærende, beskyttende olier, den mangler, falder behovet for at overproducere fedt – og resultatet er ofte en mere harmonisk hudoverflade.
fleste moderne ansigtsolier er desuden formuleret med lette, ikke-komedogene ingredienser, der trænger hurtigt ind uden at tilstoppe porerne. Gode ansigtsolier kan altså være med til at styrke hudbarrieren, forebygge udtørring og skabe bedre betingelser for en hud i balance, også hos dem, der normalt kæmper med glans og små udbrud.
Her er mine fem ansigtsoliefavoritter.
Rudolph Care ‘Facial Oil Delight’
Rudolph Cares ansigtsolie er ultralet og fugtgivende, og smelter ind i huden uden at fedte. Den er beriget med økologiske olier, som giver den skønneste glød, og efterlader huden frisk og blød. Den er virkelig god både morgen og aften – som sidste trin i din rutine eller under makeup, hvor den giver en velnæret base.

Rudolph Care
Foto: PR
Rudolph Care, 465 kr., kan købes her
Woods Copenhagen ‘Vitamin Face Oil’
Jeg elsker denne olie fra Woods. Den er silkeblød og fyldt med omega-olier, vitaminer og arktisk kildevand, der reducerer rødme og giver masser af fugt. Den er også virkelig skøn at blandes i din dagcreme for ekstra glød.

Woods Copenhagen
Foto: PR
Woods Copenhagen, 379 kr., kan købes her
Votary ‘Intense Night Oil’
Denne ansigtsolie er bedst til brug om aftenen. Den er federe, men utrolig nærende med blandt andet Retinoid, som er med til at udglatte fine linjer og booste hudens fasthed. Dertil arbejder de nærende planteekstrakter med at genoprette hudens balance, mens du sover. Og så dufter den skønt af rose, som er en drøm at falde i søvn til.

Votary
Foto: PR
Votary, 1.350 kr., kan købes her
Karmameju ‘Face Oil Light’
Karmamejus ansigtsolie er som alle af Karmamejus produkter, som en lille spaoplevelse. Denne lette olie egner sig virkelig godt til brug både morgen og aften, da den er let og slet ikke fedter. Den er ideel til alle hudtyper og kan faktisk bruges året rundt.

Karmameju
Foto: PR
Karmameju, 489 kr., kan købes her
Pudderdåserne ‘Ansigtsolie’
Pudderdåserne har skabt en ansigtsolie, der er et fund til prisen. Den fugter intensivt, plejer i dybden og efterlader huden blød som en barnenumse.

Pudderdåserne
Foto: PR
Pudderdåserne, 200 kr., kan købes her
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Den usynlige skilsmisse: Her er tegnene på, at dit ægteskab er ved at gå i opløsning i stilhed

"Da jeg blev skilt, vidste jeg, at jeg mistede min partner. Men ikke det, vi havde som forældre"
