“Mænd skal aldrig præstere, mens de styrtbløder. Men det er et scenarie, kvinder kan opleve hver måned”

Om formiddagen, inden Lea Hellmann Midtgaard skulle på scenen og holde et to timers langt foredrag, sad hun i sin sofa iført en sweater med en kop te i hånden og en dyne over sig. Hun var helt tung i kroppen – og især i underlivet.

Foredraget faldt nemlig sammen med den første dag i hendes menstruation. Derfor vidste hun også, at det ville blive lidt hårdere end normalt at gå på scenen og performe lige netop dén dag, hvor kroppen føles allermest drænet for energi, og underlivet styrtbløder.

– I situationen tænkte jeg over mit lod i forhold til, hvis jeg havde været en mand. Mænd skal aldrig præstere, mens de styrtbløder. Men det er et scenarie, kvinder kan opleve hver måned, skriver Lea i et skriftligt interview og fortsætter:

– Det er jo egentlig paradoksalt, at vi ikke taler højere om, hvilket lod i livet kvinder har – hver måned. Ikke fordi det nødvendigvis skulle ændre, hvorvidt jeg gik på scenen eller ej den dag, men fordi det ville skabe en anden overbærenhed og en anden samtale – og en anden forudsætning for trivsel på den lange bane.

Cykliske væsner i et lineært samfund

Lea er udover at være selvstændig foredragsholder også stifteren af den mentale sundhedsplatform ‘Mind Care Collective’. Her deler hun ud af råd og redskaber, der relaterer sig til at trives bedst muligt i det moderne, travle liv. Derudover er hun også podcastvært og forfatter, og til januar er hun aktuelt med bogen ‘Mentalt overskud - 7 ting at huske før du glemmer dig selv’.

Én af de ting, hun opfordrer til, at vi skal blive bedre til er at leve efter vores cyklus og anerkende os selv som det, hun kalder “cykliske væsner” – hvilket også gælder mænd, forklarer hun.

– På samme måde som naturen har brug for et efterår og en vinter i dvale, før det kan spire igen til forår og sommer, har mennesker brug for perioder med forskellige gear. Det glemmer vi bare nogle gange i vores samfund, hvor vi bliver rost for at bevæge os hurtigt, fremad, opad. Helst hele tiden.

Ifølge Lea lever vi i et samfund, der roser og anerkender maskuline værdier. Vi roser præstationerne, resultaterne, farten og den lineære udvikling i livet, mener hun. Men vi roser ikke processerne, relationerne, kreativiteten og intuitionen på samme måde. Alt det, der ikke er lineært.

– Vi roser ikke folk, når de tager tingene i et roligt tempo, eller når de nogle gange står stille, selvom det kan være det, de har brug for. Selvom det er noget, der faktisk kan gavne vores trivsel og præstation på den lange bane – hvis vi passer på os selv i vores cyklus' vinter, så er det jo grundlag for bedre trivsel og performance i de andre faser af vores cyklus også.

- Det er 100 procent naturligt

Da Lea delte sin oplevelse af at holde foredrag styrtblødende på scenen på mediet LinkedIn, blev opslaget overdynget af likes og kommentarer. Hun har tidligere skrevet om menstruation på mediet – og det lærte hende, at kun ved at tale højt om tingene kan vi lære af og hjælpe hinanden.

Men vigtigst af alt delte hun det, fordi det er 100 procent naturligt, fortæller hun:

– Det har vi bare glemt i vores samfund, der bliver mere og mere unaturligt. Jeg peger ikke fingre ad nogen, og der er ikke én ting, jeg synes er “synderen”.

Hun uddyber:

– Det er mere en mangel på samtale i samfundet. En mangel på overbærenhed. En mangel på fleksibilitet, som måske kunne give kvinder mulighed for at arbejde hjemme de dage, de er ramt af menstruationssymptomer, ligesom det er helt legitimt at gøre, hvis man har migræne eller en anden smerte eller drænende tilstand i kroppen.

Den perfekte første menstruationsdag?

Ifølge Lea ville den perfekte første menstruationsdag være en hjemmearbejdsdag i joggingtøj, med et tæppe svøbt om kroppen og en kop te ved sin side. I en anden verden ville hun faktisk slet ikke arbejde på dag et, men bare gå en tur, putte sig i sofaen og læse en bog.

Hendes mission er dog ikke at fortælle andre mennesker, at de ikke burde arbejde under menstruationen - eller at menstruation gør dem i mindre stand til at udføre et arbejde.

Det handler om noget helt andet, noget vigtigere: Forståelse og anerkendelse af at halvdelen af den danske, voksne befolkning har menstruation.

– For mig handler det om, at man, hvis man døjer med smerter eller gener eller drænes mentalt i nogle dage i sin cyklus, uden skam kan tale højt om det, og at man på arbejde eksempelvis kan bede om en hjemmearbejdsdag eller to. Ikke for at man ikke skal arbejde, men for at man kan gøre det i rolige rammer og måske med et andet tempo end i storrumskontoret.

– Tænk hvis man kunne sige det på samme måde, som hvis man havde ondt i maven. Som om det var helt naturligt og skamfrit – som det jo er og burde være.