Da jeg sagde, jeg ikke ville bo i hans hus, fik jeg en straks-skilsmissebegæring i e-boks. Nu vil han have mig tilbage, men tør jeg?

Kære Anna

Jeg blev skilt fra min mand for to år siden. Det var udelukkende hans ønske og beslutning, som jeg følte mig presset til at imødekomme, og det var svært, for jeg elskede ham, og det gør jeg faktisk stadig.

Vi mødtes i en moden alder, var gift i knap 5 år og har ikke børn sammen. Min oplevelse af skilsmissen var, at det skete meget pludseligt, og at min mand agerede ret koldt i mine øjne. Jeg er stadig ikke helt sikker på den reelle årsag, men jeg tror, det handlede om, at vi ikke kunne enes om, hvor vi skulle bo.

Mens jeg ønskede, at vi købte noget sammen, ønskede han, at vi skulle flytte tilbage til hans hus, som han havde haft lejet ud det år, hvor vi begge boede og arbejdede i Norge. Da jeg sagde, at jeg ikke ville bo i hans hus igen, fordi jeg hverken bryder mig om området eller selve huset, som han i sin tid byggede sammen med sin ekskone, fik jeg ugen efter en straks-skilsmissebegæring i min e-boks.

Jeg græd og græd og ringede til ham for at få ham til at trække den tilbage eller i det mindste give mig en ordentlig forklaring. Men han ville ikke tale. Nu er han så begyndt at skrive til mig her flere år efter. Han siger, at han fortryder. At han savner mig og stadig elsker mig. Jeg er sådan i tvivl om, hvad jeg skal gøre.

Er jeg naiv, hvis jeg tager ham på ordet og inviterer ham ind i mit liv og hjerte igen? Jamen tør jeg overhovedet det? Har du nogen erfaring med, om det rent faktisk kan lade sig gøre, at et menneske på så relativt kort tid ændrer sig så meget, som det lyder til, at min eksmand har gjort?

Mange hilsner ekskonen

Kære ekskone

At tage hinanden på ordet er ikke naivt. Det er det heller ikke at give et menneske en chance mere. Min erfaring er dog den, at tilliden imellem os ikke nødvendigvis kommer af sig selv. Derimod bygges den op i fællesskab og over længere tid. Vi skal have mulighed for at se, at de ord, der højt og flot siges eller skrives, også kommer konkret til udtryk i handling.

Er din eksmand villig til at fortælle dig ærligt, hvad der fik ham til at tage så voldsom en beslutning for et par år siden? Som minimum bliver du jo nødt til at finde ud af, om årsagen til den stadig rumsterer i baggrunden. Han kan jo sagtens savne og elske dig, uden nødvendigvis at være villig til at indgå de kompromiser, der skal til, for at du trives i et samliv med ham.

Jeg tror på, at det er muligt at ændre de mønstre, man har en tendens til at hænge fast i. Handler det derimod om ens grundlæggende personlighed, er det nok langt mere kompliceret. Tror du på – ikke blot, hvad han siger – men på HAM som en omsorgsfuld og kærlig partner? Selv om du stadig elsker din eksmand, og han dig, er det ikke sikkert, at jeres kærlighed er nok til at få et liv sammen til at fungere.

Det er meget vigtigt, at du føler dig tryg i, at I også deler samme værdier. Dem, I hver især bringer med ind i jeres relation. Din eksmand har givet dig en følelsesmæssig hudafskrabning. Den slags kan godt hele, men det kræver, at han er villig til at vise dig, at han besidder en omhu, der kan give dig grund til at stole på ham igen.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.