Annonce
Brevkasse
17. november 2025

Jeg vil gerne ind på boligmarkedet om et par år. Hvor meget skal jeg prioritere at spare op?

I feminas økonomiske brevkasse svarer eksperterne på dit økonomiske dilemma.
Af: Benedikte Løje Nielsen, Ida Marie Moesby
Benedikte Løje Nielsen, Ida Marie Moesby

Benedikte Løje Nielsen, forperson i Kvindeøkonomien, og Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea, svarer på ugens spørgsmål til den økonomiske brevkasse.

Foto_ Emilie Lærke Henriksen

Kære økonomiske brevkasse,

Jeg har læst flere steder, at man bør spare op mod 40 procent af sin løn, hvis man vil stå stærkt økonomisk. Jeg forstår godt idéen om at have en solid opsparing, men det lyder ret urealistisk i praksis, især når man bor i en storby med høje huslejer og stigende priser på alt fra mad til transport. Hvad er et mere realistisk mål at gå efter, hvis man gerne vil ind på boligmarkedet inden for nogle år? Og hvordan kan man prioritere sin opsparing uden at skulle vende hver en krone?

Send os dit økonomi-spørgsmål 

Bør man betale sine børns lommepenge over Mobilepay, hvad gør du, hvis dine veninder tjener mere end dig og planlægger dyre hangouts, og hvordan er det nu lige med det der fællesøkonomi?

Der er mange spørgsmål, når det kommer til økonomi. Derfor sidder vores to eksperter klar til at besvare dem i feminas økonomiske brevkasse. De to eksperter er:

Benedikte Løje Nielsen, forperson i Kvindeøkonomien, en interesseorganisation der kæmper for økonomisk ligestilling.

Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea med fokus på privatøkonomi.

Send os dit spørgsmål på redaktionen@femina.dk og skriv Økonomisk brevkasse i emnefeltet.

Svar fra Benedikte:

Kære dig,

Lad mig starte med at sige det helt klart: den såkaldte “40 % regel” findes ikke. Jeg har aldrig set et eneste sted, hvor den bliver brugt som rettesnor, og for de fleste ville den være helt urealistisk at leve op til.

Vi spurgte faktisk Kvindeøkonomiens community på Instagram, hvor meget de sparer op hver måned, og svarene spændte fra 0 til 47 procent af deres udbetalte løn. Gennemsnittet endte på 19 procent. Det fortæller meget fint, at der ikke findes ét rigtigt tal. Økonomi skal fungere i den livssituation du er i.

Annonce

Mit bedste råd er at tage udgangspunkt i dit liv og dine drømme. Hvis boligkøb er dit mål, så:

1. Find ud af, hvor meget boligen cirka vil koste, og hvad du skal bruge i udbetaling.
2. Regn baglæns: hvor meget skal du spare op pr. måned for at nå dertil?
3. Tjek, om det er realistisk med dit nuværende forbrug, og justér, hvis det ikke er.

Jeg plejer at sige, at opsparing skal være konkret og meningsfuld. Lav f.eks. flere konti med navne som “Boligdrøm” eller “Ferie 2026”. Det giver struktur og motivation, og du kan følge din egen fremgang.

Annonce

For opsparing handler ikke kun om at lægge til side, men også om at bruge pengene på det, du faktisk sparer op til, når tiden er inde. Selvom det kan være skræmmende at bruge sin opsparing, så skal man huske på, at en opsparing jo “bare” er penge til fremtidig forbrug

Held og lykke med din opsparing!

Kh Benedikte

Svar fra Ida:

Kære du,

Der er ikke noget universelt rigtigt eller forkert opsparingsniveau, da det handler om din økonomi og hvilke drømme, du har. Man kan overordnet set inddele opsparing i tre kategorier, og man kan se det som en slags kommode, man lægger pengene i.

Annonce

Øverste skuffe er opsparing til en økonomisk buffer, det vil sige penge, man kan bruge, hvis der skulle komme en uforudset udgift. En tommelfingerregel er, at den økonomiske buffer skal være 2-3 gange ens udbetalte løn. Den midterste skuffe er opsparing til de drømme, man har på den lidt længere bane. Det kan f.eks. være boligkøb, en rejse eller hvad man nu går og drømmer om. Den nederste skuffe er pensionen, som er den meget langsigtede opsparing.

Hvis du drømmer om at købe en bolig, er det relevant at spare op ”i midterste skuffe”. Hvor meget du kan sætte til side afhænger naturligvis af din indtægt og dine udgifter. Så et godt første sted at starte er at se på, om du har nogle månedlige udgifter, du nemt kan spare væk. Det kan f.eks. være løbende abonnementer, som du betaler til, men reelt set ikke bruger. Det kan også være en anledning til at forhandle din løn op.

Annonce

Derudover vil jeg opfordre dig til at blive lidt mere konkret i forhold til din boligdrøm – det kan også hjælpe dig til at lægge en fornuftig opsparingsplan. Jeg vil anbefale dig at gøre følgende:

  1. Overvej hvilken bolig du drømmer om. Og husk, at jo dyrere bolig, jo færre penge vil du have til fornøjelser i det daglige. Så tænk over, hvor vigtig boligdrømmen er sammenlignet med andre drømme. Måske en mindre bolig også kan gøre det?
  2. Hvornår ønsker du at købe bolig? Er det lige om hjørnet, eller har du mange år at spare op i?
  3. Undersøg, hvad der skal til for, at du kan købe den bolig, du drømmer om. Du kan tage fat i din bank og bede om et boligmøde, hvor I snakker om dit budget og din fremtidige boligøkonomi. Du kan også finde meget information på bankernes hjemmesider, hvor du kan regne på, hvor mange penge du skal have sparet op afhængig af boligens pris – samt hvad det vil koste dig at sidde i boligen.
  4. Se på om du sparer op på en fornuftig måde. Hvis du tidligst skal bruge opsparingen om tre år, er der mange fordele ved at investere. Investering er forbundet med en vis risiko, men ved at investere giver du dine penge mulighed for at vokse sig større over tid.

Jeg håber, at overblikket hjalp.

Venlig hilsen Ida

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.