Vi kalder os “introverte” og “ekstroverte” som aldrig før: Men de fleste af os tager nok fejl, siger ekspert

– Hvem er Amalie?

Sådan spørges der i et af sidste uges afsnit i TV2-datingprogrammet ‘Bachelor’, hvor 16 kvinder kæmper om at vinde de to bachelors hjerter. Spørgsmålet er henvendt til en af de kvindelige bejlere ved navn Amalie.

– Jeg er sindssygt introvert, svarer hun prompte.

For seere af programmet kom denne udmelding nok som lidt af en overraskelse. Ind til videre har Amalie fremstået som en af de deltagere, der er allermest fremme i skoene. Vi har set hende synge foran et publikum, tage teten på dates og virker generelt som en, der trives i sociale sammenhænge.

Det samme gælder en af de to bachelors, Nicklas, der ad flere omgange har kaldt sig selv for introvert og genert. Han fremstår ligeledes som en, der trives i rollen som vært. Han holder taler, konverserer med flere på en gang, griner højlydt og ser ud til hygge sig højlydt på både gruppedates og mingles.

Nuvel. Både Nicklas og Amalie kan naturligvis være introverte mennesker. Men det er nu engang bemærkelsesværdigt, at de to deltagere, der fremstår som de mest udadvendte og ekstroverte, højt og flot erklærer, at de er introverte.

Hersker der en misforståelse omkring, hvad det vil sige at være introvert? Ja og nej, siger forskere. De peger på, at ovenstående eksempler måske er mere udtryk for, at introversion i de senere år har fået en ny og mere ophøjet status i kulturen end tidligere.

En ny social valuta

Men lad os først slå fast, hvad der typisk karakteriserer en introvert person. Psykolog og debattør Jonas Vennike Ditlevsen forklarer, at introverte mennesker som regel foretrækker tryghed i det sociale rum frem for stimuli.

– For en person, der er introvert, er det angstprovokerende at sætte sig selv i spotlys med mennesker. Introverte finder tryghed i at stole på dem, de er sammen med, typisk i mindre grupper eller på tomandshånd. Ekstroverte finder tryghed i samværet med andre og har meget nemmere ved at stille sig op og holde en tale eksempelvis, siger han.

Medierne har ad flere omgange skrevet om, at samfundet er indrettet til de ekstroverte, og at der generelt er mange fordele ved at være ekstrovert. Sådan er det stadig, vurderer Jonas Vennike Ditlevsen – men der er sket noget med brandingen i at være introvert.

– Jeg tror, der er en social valuta i at være introvert. Man kan se det på de personer, der er oppe i tiden. At være introvert kan signalere inderlighed, dybde og måske også, at man er en poetisk og kunstnerisk sjæl. Det er en måde at sige, at man er eftertænksom, at man foretrækker nærvær frem for det hurtige. Det er den sociale kapital, vi stræber efter, siger han.

Han nævner hans psykologkollega Glenn Bech som én, der slår ham som havende en “introvert energi” i det offentlige. Han – og forfattere generelt – kan være et billede på dét at definere sig som meget selvsikker og udadvendt ikke længere er så sejt, siger han.

Denne stemning afspejles på sociale medier, hvor der er sket en stigning af selverklærede ‘introverts’, der laver videoer om at være, ja, introverte til deres følgere. En kritiker af fænomenet vurderer på det australske medie News.com.au, at nogle “selvudnævnte introverte på TikTok taler om introversion som en eksklusiv klub af unikke og dybt tænkende mennesker”.

En grænsesætning

Psykolog Cleoh Søndergaard vil ikke gå så langt som at sige, at det er blevet attraktivt at være introvert. Hun mener, at det i stedet er blevet mere normalt at italesætte ens følelser og grænser.

– Det er en form for grænsesætning. En måde at sige, at man har brug for at lade op eller er udmattet. Jeg lægger mærke til, at vi er meget hurtig til at putte os selv i kasser og forklare, når vi ikke har det godt. Når man sætter labelet ‘introvert’ på, er det en måde at sige, at man har brug for at lade op. Vi har alle brug for pauser, og ubehag, lidelser og negative følelser er helt normalt og menneskeligt at føle, siger hun.

At være introvert og ekstrovert er i øvrigt polariserende begreber, siger Cleoh Søndergaard og fortæller, at langt de fleste mennesker er “ambiverte”, som befinder sig et sted midt imellem. Og at de fleste, der kalder sig for ekstrovert eller introvert, nok tager fejl.

At vi higer efter ord til at beskrive, hvad vi føler – eller måske rettere, hvem vi er, istemmer Jonas Vennike Ditlevsen. Han fortæller, at der i de seneste år er sket en udvikling i kulturen, hvor vi ønsker at defineres med psykologfaglige termer, når vi har “almindelige oplevelser ude i verden”.

– Det er en tid, vi lever i, hvor fagpersoner er med til at definere folks virkelighed. Vi giver folk et sprog – nogle begreber eller diagnoser – og så folk føler noget genkendelse. Altså, føler de, at hvis de genkender dele af de begreber, så føler de pludselig, at de ‘er’ det her. Folk vil gerne definere sig og havde svar på, hvorfor de er, som de er, fortæller han.

Det er ikke nødvendigvis negativt. Faktisk mener Jonas Vennike Ditlevsen, at det er positivt, at det er blevet mere legitimt at tale om ens følelser, også de negative. Han vurderer dog, at samtalen – indtil videre – ikke har bidraget til at give introverte “bedre vilkår”.

– Jeg tror, det er de samme ting, der får én frem i verden. De, der kommer til orde, er dem, der er gode til at stille sig frem og åbne munden. Den introverte har ikke fået bedre vilkår, men er kommet ind i en bredere forståelsesramme, siger han.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.