Hvis man kan overgive sig til vanviddet, er der nok at grine af i ny TV 2-serie

Sverige har ABBA, IKEA og H&M, mens vi i Danmark mest kan bryste os af Aqua – hvor den ene forsanger i parentes bemærket jo er nordmand.

Den slags drillerier mellem i virkeligheden meget ens folkefærd er hørt et utal af gange. De bliver også gentaget i forskellige versioner i komedieserien ’Grænseløs’, men heldigvis føles vittighederne friske.

Der er kort afstand mellem dem, men grænsebetjentene Rasmus og Johan er som nat og dag. Danske Rasmus (Martin Høgsted) er med base i Helsingør godt tilfreds med sit stille liv med kæresten Camilla, mens svenske Johan (Jesper Rönndahl) fra Helsingborg dagdrømmer om at blive en del af FBI og redde liv i Chicago og Detroit.

Deres veje krydser hinanden, da Rasmus ser en mand med en pistol på færgen og modvilligt må hjælpe Johan med at pågribe ham. Det umage makkerpar havner i en situation langt uden for deres kontrol, da de vikles ind i et undercoverplot for at stoppe en af Europas største narkobagmænd.

Det lyder dramatisk og er det sådan set også, men mest af alt byder ’Grænseløs’ på totalt gennemført gakkethed. Serien blev i sin tid pitchet som en sjov udgave af ’Broen’ med dumme betjente, og den beskrivelse passer vældig godt.

Tragisk morsomme mandebørn

Serien fik tidligere i år premiere på svenske SVT under titlen ’Gränsfall’ og blev i den forbindelse herhjemme kaldt ’Grænseland’. Derfor er det en anelse forvirrende, at den nu kommer på TV 2 som ’Grænseløs’, men det skal ikke ligge serien til last.

Danske Martin Høgsted og svenske Jesper Rönndahl er som både serieskabere og hovedrolleindehavere de helt rette til en morsom dissektion af det komplekse forhold mellem landene. Mens danskeren er svensk gift og bosat i Stockholm, har svenskeren en dansk mor og har tidligere boet i København. De komplementerer hinanden godt i serien, hvor de på hver sin måde skildrer et par tragiske mandebørn.

Rasmus vil i første afsnit – der med en spilletid på omkring tre kvarter er dobbelt så langt som de resterende seks – bare gerne hjem, så han kan fri til Camilla (Lærke Winther). Hun er øjensynligt mere interesseret i hans ellers ikke videre sexede lejlighed og brænder i hvert fald ikke for at blive gift.

Endnu værre står det til for Johan, der ikke bare har et forvrænget selvbillede som en fandens karl, men også er aldeles venne-, familie- og kærlighedsløs. Han er patetisk i et omfang, så det ville være sørgeligt, hvis ikke det var så sjovt.

Dedikeret galskab

’Grænseløs’ tager slet ikke sig selv seriøst, men hviler charmerende i at være gak og løjer tilsat en god portion action.

Serien leger kløgtigt med fordommen om, at danskere bare vil provokere, mens svenskere er bange for at træde folk over tæerne. Det er nemlig Rasmus, der er en omvandrende undskyldning for sig selv og konstant beklager sin blotte tilstedeværelse. Imens er Johan fuldstændig ligeglad med andres følelser og almindelig pli, når han brager hovedløst gennem tilværelsen.

Løjerne er sat i en genkendelig verden, men i et komplet urealistisk univers, hvor Rasmus’ svenske mor pludselig kaster sig ind i en livsfarlig redningsmission for at komme sønnen til undsætning. Det giver heller ingen mening, at Rasmus pludselig skal tisse siddende midt i det afgørende showdown, men netop dedikationen til galskaben gør serien underholdende.

Martin Høgsted slog igennem sammen med Magnus Millang i satireprogrammet ’Danish Dynamite’, hvor de i ånden fra ’Casper & Mandrilaftalen’ skabte et hav af uforglemmelige figurer. Millang har siden udforsket det mere seriøse skuespil for Thomas Vinterberg og skabt den fremragende familiekomedieserie ’De bedste år’, mens Høgsted med ’Grænseløs’ holder fjollefanen højt.

Det er akavet skøn levering, når Rasmus i et supermarked går op til kassen og siger: ”Der er ikke mere toiletpapir på handicaptoilettet – altså, der var lige nok til, at jeg kunne tørre mig.” Og når han inde i et fængsel spørger sine barske medfanger, om de kunne tænke sig noget af den hindbærsaft, han lige har blandet.

Ned i toilettet

Man skal have et svagt punkt for den slags humor, der lugter af prut og lort, for rigtigt at se det sjove ved ’Grænseløs’. Her glider en person ikke i en bananskræl, men i opkast, som er havnet på gulvet, fordi Rasmus har fået stukket hovedet ned i en toiletkumme.

I et afsnit får Johan pruttemave, fordi Rasmus har lavet pandekager med laktoseholdig mælk, mens Anders Grau dukker op som Rasmus’ tidligere bedste ven, der har et lige lovligt intimt forhold til vennens mor og begynder at nyse, når han bliver seksuelt opstemt.

Det gennemironiske univers bliver, som titlen antyder, presset helt ud til grænsen, men hvis man kan overgive sig til vanviddet, er der nok at grine af.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.