
Sundhedsbrevkasse: "Jeg er 56 og føler mig konstant træt"

Føler du dig træt hele tiden, selv når du har sovet nok? Læs, hvad lægen anbefaler, du får tjekket – fra stofskifte til stress og vitaminmangel.
Foto: Ahmed Eylem Misirligül, Colourbox
Kære brevkasse
Jeg er 56 og føler mig konstant træt – ikke bare søvnig, men sådan en tung træthed, der følger mig hele dagen, selv når jeg har sovet ud. Jeg drikker kaffe, spiser nogenlunde sundt og bevæger mig hver dag. Kan det være noget med stofskiftet, vitaminmangel eller noget andet, der er værd at få undersøgt? Jeg vil nødig overreagere, men det går ud over både mit arbejde og mit humør.
Svar
Træthed er et af de symptomer, vi ofte ser i vores klinik. Det er, som du selv så fint beskriver ikke at være søvnig, men mere en følelse af at være konstant udmattet og energiløs.
Du skal afgjort tale med din læge om det, da nogle fysiske sygdomme kan medvirke til denne følelse af træthed, og fordi du er så påvirket af det i hverdagen. Nedsat stofskifte medfører træthed og uoverkommelighed, det kan behandles, selv om trætheden kan vare måneder efter, man har fået behandling.
Blodmangel, mangel på jern eller B- vitamin kan også give de symptomer, du beskriver. Mange mennesker har også problemer med deres søvn, f.eks. søvnapnø, som er pauser i vejrtrækningen om natten. Det påvirker personen dagen efter, fordi kvaliteten af søvnen er dårlig, og man vil være træt og uoplagt som følge af dette.
Det kan behandles med ilttilførsel om natten via en speciel maskine, og selvom man kan have lidt problemer i starten med at vænne sig til behandlingen, virker den generelt godt. Der er også en mulighed for, at denne træthed er udløst af psykisk belastning.
Det er nok det, vi oftest ser, selv om man i nogle tilfælde ikke selv, har været opmærksom på det. Stress på arbejde og i familielivet er ofte grunden til det. Tal med din læge, så du kan komme tættere på en forklaring.
Om Anne Klint
Anne W. Ravn er diætist.
Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 40/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Udvalgt indhold

Freja løb hjem for at amme midt i politisk møde: “Det var meget hektisk, men det fungerede”

Hun stod på scenen foran barndomsidolet Brad Pitt, da erkendelsen ramte hende: "Jeg havde levet i overhalingsbanen i 20 år"

