Annonce
Krop & velvære
27. oktober 2025

Én overset faktor har betydning for, hvor pressede vi føler os

Du holder øje med budgetkontoen og dine udgifter, men kender du dit energiregnskab? Det peger flere eksperter på er vigtigt for vores velbefindende.
Af: Tine Brødegaard Hansen
Presset kvinde

At få indsigt i vores kropslige overskud kanbruges til at give os selv "lov til" at hvile, mener Sara Maria Franch-Mærkedahl, der er tv-vært, foredragsholder og står bag en mental sundhedsapp.

Foto: Abbie Bernet / Unsplash

Lytter vi til kroppens signaler, får vi ofte svaret på, hvad vi har brug for nu og her.

Men nogle gange er de signaler ikke sådan lige at opfange. Vi kan også opleve en kamp mellem, hvad vi synes vi "bør" gøre, og hvad vi har behov for.

Det er omdrejningspunktet i en ny kampagne fra Garmin, der bl.a. producerer løbeure og andre smart watches. Senest har virksomheden lanceret funktionen "Body Battery", eller kropsbatteri, som kombinerer data om søvn, stress og aktivitet for at give et samlet billede af kroppens energiniveau.

Det fremgår af en pressemeddelelse, hvor budskabet er, at vi ved at blive klogere på kroppens tilstand, kan reducere risikoen for mental eller fysisk overbelastning. For måske er en lang løbetur eller et krævende socialt arrangement ikke svaret, hvis din krops batteri er fladt.

– Hvis batteriet aldrig får lov at lade op, tåler vi dårligere både træning, alkohol, søvnmangel og andre belastninger. Derfor er det afgørende at kende sit eget energiregnskab. Når vi kan tracke kroppens reaktioner på søvn, aktivitet og daglige påvirkninger, får vi et klart billede af, hvad der dræner os, og hvad der giver os energi. Det gør os i stand til at tage bedre valg og skabe et sundere og mere balanceret liv, udtaler Torkil Færø, norsk praktiserende læge og forfatter af bogen Pulskuren, i meddelelsen.

Annonce

Laura Kanadel er søvncoach og stifter af The Sleep Institute. Hun har deltaget i arrangement om den nye Garmin-funktion. Også hun er meget optaget af, at kroppen får tilstrækkelig restitution.

Den opstår især, mens vi sover. Så når vi ønsker at have energi til at træne, eller har brug for at være ovenpå i stressede perioder af vores liv, er søvn et godt sted at sætte ind, mener hun.

Det har Laura Kanadel selv oplevet i forbindelse med en skilsmisse.

– For at jeg i perioder under min skilsmisse havde overskud til at tale ordentligt til min eksmand, havde jeg brug for, at mit batteri var ladet op, så mit humør var godt, fortæller hun.

Annonce

Særligt to stadier af søvnen er vigtige i den forbindelse, ifølge hende.

– Det gælder den dybe søvn, hvor væksthormonet stiger og sikrer reparationer på vores muskler og andet væv, og at hjernen ”vasker” toksiner og affaldstoffer væk. Det stadie sker først på natten. REM-søvnen er et andet vigtigt stadie og kommer kort, før vi vågner. Det bidrager til vores mentale sundhed og humør. Det også her vi drømmer.

Ud over at søvnen påvirker vores overskud, når vi vågner, har vores aktiviteter inden vi lægger os til at sove også betydning for, hvor meget hvile vi har brug for.

Annonce

– Nogle gange kan en anstrengende oplevelse aflade vores batteri fuldstændig, selvom vi fysisk ikke har bevæget os meget. Omvendt kan en dejlig middag med vores venner lade batterierne op, siger Laura Kanadel.

Når det gælder at øge dit energiniveau, bliver vi derfor nødt til at se holistisk på vores liv, og hvad vi bruger det på, mener hun.

Det er også budskabet fra Sara Maria Franch-Mærkedahl, der er tv-vært, foredragsholder og står bag en mental sundhedsapp.

– Allerede for ti år siden, da jeg udgav en løbebog med Gitte Høj, satte vi fokus på, at du skal måske ikke skal løbe en lang tur, hvis du ikke har sovet godt, fordi det tærer på dine ressourcer, siger hun.

Annonce

Presser man sine ressourcer i bund ved for eksempel at tvinge sig selv til at træne, selvom man reelt er drænet - og ikke bare ugidelig - kan det nemlig gøre det sværere at komme ovenpå. Det gælder både fysisk og mentalt.

– Nogle gange tager vi for meget på vores batteri i løbet af dagen, så vi er i nul, når vi når til aftenen. Det gør det sværere at lade op, når man presser sig selv i bund, siger Sara Maria Franch-Mærkedahl.

Hun vil gerne nuancere billedet af, hvad træning og det at være i god form egentlig er.

Annonce

– Min filosofi er, at det handler om mikrohandlinger frem for forkromede planer og vaner, som vi ikke kan holde fast i, fordi de er for krævende.

Sara Maria Franch-Mærkedahl har testet den nye "kropsbatteri"-funktion i Garminuret, og den viser bl.a., at hun sover for lidt.

– Det har betydning for min træningsparathed dagen efter. Selvfølgelig skal vi ikke kun sætte vores lid til elektronisk tracking af, hvordan vi har det, men det kan være med til at gøre det synligt for en, hvor man skal sætte ind.

Annonce

Indsigten i vores kropslige overskud kan også bruges til at give os selv "lov til" at hvile, mener Sara Maria Franch-Mærkedahl.

– Generelt mener jeg, at vi skal simplificere vores syn på sundhed. Det er godt med kosttilskud og sunde vaner, men man skal også huske, at vi ikke behøver, at gøre alle de ting altid. Vi kan godt være bedre til at sige: "Det nåede jeg ikke i dag" eller "det havde jeg ikke overskud til i dag". Sådan er det, og det kan vi godt arbejde på at blive bedre til at acceptere, så vi ikke slår os selv i hovedet, siger hun.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.