
Min mand ved ikke, at jeg har det sådan, og jeg vil ikke give ham dårlig samvittighed. Hvad kan jeg gøre?

Findes der noget, jeg kan gøre for at vænne mig til at være alene?
Foto: Mew
Kære Anna
Min mand har fået nyt job, hvor han flere gange om måneden er bortrejst. Vi har boet sammen, siden jeg var 21 år, og jeg har stort set ikke sovet alene, siden vi mødtes. Jeg er 54 år i dag.
Mit problem er, at jeg hader de aftener og nætter, han ikke er hjemme. Vores hus er stort, og der er så mange lyde. Der er dog ikke noget konkret, jeg er bange for. Ingen jeg kender, har samme problem, og jeg tør ikke tale med dem om det.
Findes der noget, jeg kan gøre for at vænne mig til at være alene? Min mand ved ikke, at jeg har det sådan, og jeg vil ikke give ham dårlig samvittighed. Han elsker sit nye job.
Mange hilsner den utrygge

Kære utrygge
Du er på ingen måde den eneste i verden, der kæmper med at være alene hjemme. Mange finder det rart at fylde rummene med en form for baggrundslyd. Også når de skal sove. Måske er det radioen, der får lov at summe, eller en podcast du godt kan lide?
Jeg taler jævnligt med mennesker, som har svært ved at holde den larmende stilhed ud, der ellers kan opstå. For det kræver øvelse at vænne sig til at være alene. Men des bedre du efterhånden bliver til det, des mere tryg bliver du også. Det er en god erkendelse at vide, at man kan lide sit eget selskab i en grad, så man også har lyst til at være ene i det. Når først du finder din egen rytme i dagene, hvor din mand er væk, så tror jeg, at du vil opdage, hvor skøn du egentlig er at være sammen med.
Du er jo ikke kun noget i kraft af et VI, men også noget særligt helt i dig selv. Prøv at fylde noget hyggeligt på de aftener, hvor din mand er bortrejst. Hvad enten det er besøg af venner, fordybelse i en god bog, en film eller andet du interesserer dig for. Benyt dig af, at du lige præcis disse dage kan lave nøjagtig, hvad der passer dig. Noget DU har lyst til helt uden at behøve tage hensyn til, at I skal være to om at vælge.
Kærlig hilsen Anna

Når jeg besøger min datter i København, tager jeg toget. Men hun tilbyder ikke at hente mig på stationen, selvom min kuffert er meget tung
Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk
Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.
Artiklen blev første gang udgivet i SØNDAG.