Annonce
Sundhed
14. oktober 2025

Er det bedst for tænderne at børste inden eller efter morgenmad?

Det er meget forskelligt fra person til person, om tandbørstningen er det første trin i morgenrutinen, eller om det er det sidste, du gør, inden du cykler mod arbejdspladsen.
Af: Selma Abourrida Elkadmiri
Tandbørstning.

Børster du tænder før eller efter morgenmad?

Foto: Unsplash

Hvad er bedst for dine tænder, når det kommer til tandbørstning om morgenen? Det svarer tandpleje-eksperter på i en artikel i The Washington Post.

Men som det oftest er tilfældet, er svaret ikke entydigt: Det viser sig, at der er fordele og ulemper ved begge dele.

To ud af tre af de eksperter, som The Washington Post har talt med, børster tænder både før og efter dagens første måltid. Den tredje gør det inden morgenmaden, og derefter igen om eftermiddagen.

Fordelene inden morgenmad

Hvis du er typen, der børster dine tænder med en fluorholdig tandpasta som det første, når du slår øjnene op, så er der gode nyheder: Du fjerner nemlig alle de bakterier, der har samlet sig i din mund hen over natten, og spytter dem ud med tandpastaen i håndvasken, i stedet for at synke dem sammen med havregrøden eller kaffen.

Steven Katz, der er direktør for American Association of Endodontists, fortæller til den amerikanske avis, at morgenmaden og juicen faktisk ligefrem kan smage bedre, hvis du børster tænder før du spiser, og at dine tænder også er beskyttet mod maden på grund af tandpastaens indhold af fluor samt andre mineraler.

Annonce

Fordelene efter morgenmad

Margherita Fontana, som er professor ved University of Michigan School of Dentistry, fortæller dog at det også er en god idé at børste sine tænder efter man har drukket sin morgenkaffe og spist sin bolle med ost. Madrester sætter sig nemlig som bekendt mellem tænderne, men også langs tandkødet.

Det er måske ikke altid det mest praktiske at børste tænder efter man har spist, hvis man allerede har gjort det inden, men ifølge Fontana er det alligevel en god ide at prioritere det, hvis man er tilbøjelig til at få huller.

Annonce

Margherita Fontana fortæller også, at man i princippet må børste sine tænder så ofte man vil, men at man ikke behøver at bekymre sig, så længe man børster sine tænder mindst to gange om dagen - én gang i starten af dagen, og én gang efter det sidste måltid.

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.