Jeg burde glæde mig over, at hun klarer sig godt på job. Men lige nu kan jeg dårligt holde ud at være i nærheden af hende

Hej Anna

Jeg har igennem hele mit voksne liv arbejdet som selvstændig i en branche, hvor konkurrencen er benhård, både hvad anerkendelse og økonomi angår. Jeg kan leve af det, jeg tjener. Men selv om jeg efterhånden har vænnet mig til, at vilkårene i branchen nu engang er, som de er, har jeg tiltagende svært ved at takle den misundelse, der bruser op i mig.

Det sker f.eks., når en opgave, jeg har drømt om at få og knoklet for at lande, i stedet går til en anden, eller hvis andre, jeg kender, bliver tildelt et legat, jeg altid selv har søgt forgæves.

Nu er det sådan, at en af mine nærmeste kolleger, som jeg blev uddannet sammen med, har fået virkelig gang i sejlene. Hun lander den ene prestigefyldte opgave efter den anden og bliver rost til skyerne. Jeg burde jo kunne glæde mig på hendes vegne, men lige for tiden kan jeg dårligt holde ud at være i nærheden af hende.

Det er, som om hendes succes er en ild, der fortærer alt det gode ved mit eget arbejde. Alt det, jeg ellers er glad for. Des mere det ærgrer mig, at jeg har det sådan, des værre bliver det også. Jeg kan ligesom slet ikke fordøje min egen skuffelse.

Med venlig hilsen den skuffede

Kære skuffede

Det er min erfaring, at et af de bedste midler mod misundelse er at glæde sig over det gode, man selv har. Jeg ved godt, at det i sig selv kan være en svær øvelse. For misundelse har den egenskab, at den blænder os, så vi ikke længere kan få øje på, hvad vi har, eller hvad der i det hele taget er godt.

Nu fortæller du ikke noget konkret om, hvilken branche du arbejder inden for, men jeg gætter på, at du arbejder med noget kunstnerisk? I så fald er du allerede kommet igennem det magiske nåleøje ved i det hele taget at kunne leve af dit arbejde. Denne erkendelse eliminerer ikke i sig selv misundelsen, det ved jeg godt. Men mit håb er, at den kan flytte dit fokus.

Prøv engang at lave den øvelse at tænke over, hvad misundelsen gør for dig? Rykker den noget et bedre sted hen? Giver den grobund for øget arbejds- og livslyst? Det gør den næppe. Tværtimod graver misundelsen kløfterne imellem os og verden dybere. Vi bliver mere utilfredse, og som en borende prik over i’et forhindrer misundelsen os i at yde vores ypperste. For når vi betragter alting gennem misundelsens slørede øje, så ser vi ikke vores eget værd og alt det, der rent faktisk lykkes for os. Kun det der lykkes bedre eller bare anderledes for andre.

Hold dig selv fast på, at dit arbejde er lige så godt, betydningsfuldt og vigtigt som dine kollegers. For du får jo opgaver, og der må af samme grund sidde mennesker rundt omkring, for hvem lige præcis DIT arbejder betyder kolossalt meget for deres måde at betragte livet og verden på.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.