“Er der krig nu?” ringer de og spørger om. Sådan taler du med dine børn om dronerne over Danmark

“Er dronerne farlige? Har de bomber? Skyder de? Kommer der krig? Er der allerede krig?”.

Det er nogle af de spørgsmål, de hører hos Børns Vilkår i øjeblikket, hvor de gennem den seneste uges tid har oplevet et stigende antal henvendelser fra bekymrede børn på deres rådgivningslinje BørneTelefonen.

Opkaldene og beskederne fra børnene begyndte at tikke ind umiddelbart efter den første droneaktivitet over Københavns Lufthavn mandag den 22. september, hvor flytrafikken stod fuldstændig stille i fire timer.

Siden har flere lufthavne og militære områder løbende været påvirket af anmeldelser om droner i luften, og statsminister Mette Frederiksen (S) sagde torsdag aften, at der er tale om en såkaldt hybridkrig på dansk grund, og at droneaktiviteterne har til formål at skabe “utryghed og splittelse”.

- Siden krigen i Ukraine begyndte, har vi generelt fået flere henvendelser fra børn, som er bekymrede for krig. Droneaktiviteten føjer sig oveni den frygt, fortæller Julie Bek, som er børnepsykolog hos Børns Vilkår.

- Når der sker noget som det her, så bliver børnene bange for, om ’der nu sker noget’. Vi har set en klar stigning i opkald den seneste uge - også over weekenden - hvor børnene ringer specifikt om dronerne.

Julie Bek forklarer, at børnene, der henvender sig, typisk er mellem 10-11 år og opefter. De kan selv gå på nettet, læse overskrifter og høre, hvad klassekammerater med telefoner taler om. De føler sig overvældet af nyhedsstrømmen og har ofte ikke andre voksne at vende det med.

- Når de ser gule bjælker i fjernsynet, forbinder de det med, at noget farligt er på færde. Nogle børn får hovedpine eller ondt i maven. Andre fortæller, at de ikke kan falde i søvn om natten, siger hun.

Hos Børns Vilkår gør de sig derfor umage med at lytte efter, hvad børnene er bekymrede for: Er det noget konkret, de kan hjælpe med at forklare, eller er det en generel bekymring, der vokser?

- Vi taler meget med børnene om, at det er helt almindeligt at blive forskrækket, når noget virker uhyggeligt. Og kan man mærke, at kroppen reagerer, siger vi til dem, at det ikke er farligt - det er helt naturligt, siger Julie Bek.

Det mest hjælpsomme er, at børnene får lov til at dele deres bekymring. Bare det at blive lyttet til og mødt med forståelse virker beroligende. Derfor anbefaler Julie Bek også, at forældre selv tager initiativ til en snak med sine børn om dronerne.

- Sig eksempelvis helt udramatisk: “Jeg ved, der har været meget snak om droner – har du hørt noget om det?”. Nogle børn siger bare ’ja’ og går videre. Så behøver man ikke at forcere samtalen. Andre har konkrete spørgsmål, og nogle fortæller, at de er bekymrede. Det vigtige er at lytte efter, hvad ens eget barn er optaget af.

Er du selv bekymret over sikkerhedssituationen i Danmark, er det dog vigtigt, at du ikke viser dit barn din egen bekymring. For børn ser på de nære voksne for at vurdere, om noget er farligt, forklarer hun.

Snak i stedet med andre voksne eller kontakt eksempelvis Psykiatrifonden. Ligesom Børns Vilkår har de også oplevet et stigende antal henvendelser fra bekymrede danskere i alle aldre den seneste uges tid, fortæller rådgivningsleder Liza Johnson.

- Vi bliver kontaktet af både mennesker, der i forvejen lever med angst og bekymringstanker, og mennesker for hvem det er nyt at blive så ramt af bekymringer – nogle oplever ligefrem symptomer, der minder om angst, forklarer hun.

For nogle har droneaktiviteten forværret deres symptomer. De fortæller, at de tænker meget over Danmarks sikkerhed:

“Kan vi forsvare os selv? Kommer vi i krig?”

- Mange spekulerer også på, hvem der står bag, hvad der egentlig foregår, og hvilke konsekvenser det kan få – både for dem selv som mennesker og for os som nation, siger Liza Johnson.

Psykiatrifondens rådgivere spørger først og fremmest ind til, hvor meget det fylder. For nogle fylder det så meget, at det hæmmer søvn og hverdag.

- Bekymringerne er reelle, men det kan være en idé at prøve at begrænse dem. Man kan ikke tænke sig til en løsning. Vi giver råd om, hvordan man kan håndtere bekymringstankerne: holde dem lidt på afstand, lave vejrtrækningsøvelser, skifte fokus eller begrænse nyhedsstrømmen. Det er naturligt at søge information, men ofte fodrer det angsten mere, end det beroliger.

- Vi anbefaler at vælge sine kilder med omhu og begrænser nyhedstjek til nogle faste tidspunkter på dagen. Mange tjekker konstant, og det gør det svært at lægge bekymringerne fra sig, siger Liza Johnson.

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, sender ifølge TV 2 mandag en klar besked til de danskere, der måtte være bekymrede over den seneste uges hændelser:

- Der er ingen sammenhæng imellem, at der er nogle droner, der flyver rundt med blinklys på, eller at der er en drone, der kommer ind i et luftrum, og så til at krigen starter i morgen, siger han til TV 2.

Ifølge ham er er den seneste uges omtale af "hybrid krigsførelse" blevet "pisket op".

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ - nu om 'Gift ved første blik' - hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.