Ekspert: Grooming kan få "enormt store konsekvenser"

Jonathan Spang er tilsyneladende blevet fyret som vært på satireprogrammet ”Tæt på sandheden” på DR. Det skyldes, at DR er blevet bekendt med ”anklager om grooming og seksuelt overgreb mod en 15-årig pige”, skriver Berlingske. DR bekræfter opsigelsen men ikke, hvad årsagen er.

Bag anklagerne står en i dag 32-årige kvinde, der anonymt deler sin fortælling med Berlingske.

Selv erkender Jonathan Spang over for mediet og i et opslag på Instagram, at han ”burde have handlet mere ansvarligt og aldrig indledt en relation med så ungt et menneske”. Jonathan Spang skriver også i opslaget, at han ikke kan genkende kvindens udlægning og beskyldninger”. Her tilføjer han også, at han ikke har flere kommentarer til sagen.

Hændelsen fandt sted i 2009, da Jonathan Spang var 31 år. Han kalder forholdet til den dengang 15-årige pige for et ”venskabeligt forhold” og en ”kortvarig intim relation”.

Det er ikke sådan, kvinden selv husker det, fremgår det af Berlingskes artikel.

Hun henvendte sig i sommer til DR og delte sin udlægning af sagen i et referat, som Berlingske citerer fra, efter at han var begyndt at kontakte hende igen.

Ifølge referatet udviklede en kontakt via Facebook sig til kontakt per sms og mail. Den førte til, at den dengang 15-årige pige besøger Jonathan Spang en dag efter skole. I den forbindelse blev hun udsat for et overgreb, der involverer kvælertag, og at Jonathan Spang bl.a. skulle have tvunget flere fingre op i hendes skede.

Et opkald til en veninde samme dag bakker ifølge Berlingske op om kvindens udlægning af sagen.

Professor emerita Anette Borchorst fra Aalborg Universitet, der er ekspert i overgreb og seksuelle krænkelser, kalder sagen for et klart eksempel på grooming, der ender i et overgreb, ud fra de oplysninger, hun er blevet forelagt af Berlingske, skriver mediet.

Grooming blev pr. 1 juli 2023 kriminaliseret i Straffeloven. Det betyder, at grooming er anerkendt som ulovlig udnyttelse af børn.

I organisationen Børns Vilkår, hvor man bl.a. rådgiver børn, som er ofre for grooming, ønsker Melissa Vardy, digital medieekspert, ikke at forholde sig til den konkrete sag.

Men her svarer hun på, hvor udbredt grooming er, og hvad der kan gøres ved fænomenet.

– Vi har ikke noget tal på det, og det tror jeg ikke, at nogen har, fordi der uden tvivl er et stort skyggetal. Det skyldes, at det langt fra er alle børn, der går til voksne og myndigheder med deres oplevelser af grooming, bl.a. fordi de måske har delt noget indhold, som blive brugt imod dem af den voksne.

Hvor alvorligt er grooming for dem, det rammer?

– Der er en grund til, at grooming er blevet kriminelt. Det kan have enormt store konsekvenser for børn i form af skyld, skam og mistillid, der kan sætte sig i voksenlivet. Det kan have lige så store konsekvenser at være udsat for grooming som for mange andre typer overgreb, og grooming, der foregår digitalt, kan have lige så store konsekvenser som den fysiske.

Vil vi se færre sager om grooming som følge af lovgivningen – eller skal der mere til?

– Vi er glade for, at der er kommet lovgivning, som gør det tydeligere at identificere, når der er tale om grooming. Nu er det ikke kun overgrebet, der er kriminelt, men også vejen derhen. Når det er sagt, ønsker vi, at politiet har ressourcer til at efterforske sagerne, så det bliver tydeligt for ofrene, at nytter at fortælle om det.

Et andet sted at sætte ind er over for techplatformene, mener man i Børns Vilkår:

– De er ofte med til at facilitere kontakten, fordi det er muligt for mindre børn at udgive sig for at være ældre, og for en voksen at udgive sig for at være et barn. Så aldersverificering ville være et godt skridt på vejen.

Medieomtaler af grooming – og de konsekvenser det kan få for dem, der udøver det, kan også have en gavnlig effekt, mener Melissa Vardy.

– Det kan vække tillid til systemet og give nogle modet til at tale højt om deres oplevelser, når man læser om konsekvenserne af grooming i medierne. Det kan også give anledning til, at man taler om emnet i skoler og derhjemme.