Annonce
Underholdning
30. september 2025

Helt i kage: Husker du disse dramatiske øjeblikke i 'Den store bagedyst'?

De trofaste 'Den store bagedyst'-seere har været vidne til lidt af hvert gennem tiden. Vi samler her de mest dramatiske øjeblikke i programmets historie.
Af: Aviaya Valdivia Hansen, Line Lei Mohrsen Jensen
Fra croquembouche-bunker til saltede tærter – se de mest uheldige og dramatiske øjeblikke i Bagedystens historie.

Fra croquembouche-bunker til saltede tærter – se de mest uheldige og dramatiske øjeblikke i Bagedystens historie.

Foto: DR

Ingen bagedyst uden drama.

Det er snarere reglen end undtagelsen, at noget går helt i kage, når Timm Vladimir har sluppet de håbefulde amatørbagere løs i bageteltet med de famøse ord ”klar, parat, bag”.

Gennem tiden har flere bagedyst-deltagere således oplevet, at det er gået helt galt i køkkenet.

I sidste sæson gjorde Emil Møller sig blandt andet uheldig bemærket, da fire af hans kager rutsjede ned af de hjemmelavede keramikfade og smadrede kort før bedømmelsen.

Emil er dog langt fra alene om at have oplevet kagekatastrofen på egen krop i bedste sendetid.

Det store othellokollaps

I sæson 7 var bagedystseerne vidne til et vaskeægte kollaps, da Albert Hangaard Emtofts kagecreme ikke tyknede tilstrækkeligt.

Det resulterede i den fladeste lagkage i dansk tv-historie.

https://imgix.femina.dk/2025-09-29/kage_0.jpg

Den fladeste lagkage i dansk tv-historie.

Foto: DR

– Der er drama med mig hver gang, fortalte en grinende Albert dengang til SE og HØR.

Annonce

Splintrede drømme

Der var drama for alle pengene i semifinalen i 2017, da Tobias Hamman-Pedersen besøgte teltet for at stille amatørbagerne en vild udfordring: De skulle bage en kage inspireret af Edvard Munchs ikoniske maleri "Skriget".

Den kunstneriske kage skulle indkapsles i en glasmontre lavet af isomalt, og det fik Kirsten Thur i enorme problemer.

https://imgix.femina.dk/2025-09-29/kage1.jpg

Kirstens isomalt-kasse gik i stykker og ødelagde hendes kage

Foto: DR

Da hun skulle bære kagen op til bedømmelse, kollapsede montren og smadredes i tusind stykker.

– Jeg tænkte, at nu var det sikkert, at jeg måtte ryge ud. Jeg havde virkelig mine tvivl, fortalte Kirsten til SE og HØR efter det dramatiske afsnit.

https://imgix.femina.dk/2025-09-29/kage5.jpg

Kirsten var overbevist om, at hun ville ryge ud, efter at hendes kage blev ødelagt

Foto: DR

Kirsten klarede dog skærene og gik hele vejen til finalen.

Annonce

Croquembouche-bunken

En af de sværeste udfordringer i kageteltet er den berømte og berygtede franske klassiker croquembouche.

https://imgix.femina.dk/2025-09-29/katharina_-_bagedyst.jpg

Det så lovende ud, da Katharina da Costa byggede sit franske vandbakkelsestårn op

Foto: DR

Små vandbakkelser, som ved hjælp af karamel skal bygges op og serveres som et tårn.

Der er så meget i den proces, som kan gå galt. Og galt gik det da også for Katharina da Costa i jubilæumssæsonen i 2021.

https://imgix.femina.dk/2025-09-29/taarn_2_0.jpg

Croquembouchetårnet blev ikke, som Katharina da Costa havde håbet.

Foto: DR

Hun endte med at servere sine vandbakkelserne i en bunke snarere end et tårn. Det kostede hende da også pladsen i teltet.

Saltchokket

Mange husker nok, hvordan udtrykkene i Markus og Katrines ansigter skiftede på et splitsekund, da de i syvende sæson smagte på Marianne Bjerring Hansens frugttærter.

https://imgix.femina.dk/2025-09-29/bagedyst1.jpg

Markus havde netop kaldt Mariannes frugttærter for et mesterværk, da han og Katrine smagte på kagerne og fik sig nogle pudsige udtryk i ansigterne

Foto: DR

De lige dele overraskede og frastødte ansigtsudtryk gjorde forvirringen i bageteltet total, indtil Katrine brød tavsheden og sagde: ”Jeg tror, du er kommet til at bytte om på sukker og salt”.

Annonce

Marianne smagte efterfølgende selv på tærterne og måtte give dommerne ret.

– Den smagte forfærdeligt. Helt forfærdeligt. Den smagte mærkeligt, for den smagte jo ikke af saltdej eller trylledej. Der var jo også så meget sødt i den og citron, den smagte bare helt forfærdeligt. Den var uspiselig. Den kunne være kommet på museum, den ville have stået lige så fint endnu, sagde hun til SE og HØR.

https://imgix.femina.dk/2025-09-29/bagedysten2.jpg

De andre amatørbagere klappede og trøstede Marianne efter salt-katastrofen.

Foto: DR

Det samme er desuden sket for Luna Richardt i 2016, og sidste år var det Tharsiny Thanendran bedre kendt som Thas, som lavede den katastrofale forbytning.

Annonce

Saboteret af DR

Emil Obel har prøvet en lige så katastrofal forbytning. I hans tilfælde var det dog DR, som utilsigtet spændte ben.

Emil Obel, den store bagedyst 2018 afsnit 4 fra DR pressebilleder.

Det var denne roulade, der endte med at afføde en masse ballade

Foto: DR

Forud for den hemmelige udfordring havde produktionen vejet ingredienserne af og stillet klar til deltagerne.

Emil afleverede derfor intetanende en flot roulade, hvor smagen ikke just sad i skabet. For da dommerne smagte på hans bagværk, kunne de konstatere, at flormelis var blevet byttet ud med kartoffelmel:

– Emil, der er sket en fejl, da vi skulle afveje tingene til dig. Du har fået kartoffelmel i stedet for flormelis, og det er det, vi kan smage, der er ingen sukker i din roulade, og det er IKKE din skyld, men det er vores skyld, forklarede 'Bagedyst'-dommeren over for Emil.

Annonce

Førstehjælp af dommerne

I sæson seks ​kom sæsonens yngste deltager, Anton Dahl Grue, på glatis: Hans ni lag høje kage kunne ikke klare presset og var tæt på at kollapse. Derfor måtte dommerne for første gang i programmets historie træde til og yde førstehjælp.

Anton Dahl Grue fra Den store bagedyst 2017 på DR

Anton Dahl Grue fra 'Den store bagedyst' 2017 på DR

Foto: DR

Katrine og Markus afstivede det nederste af Antons kage med en kagering, så kagen ikke kollapsede, inden de skulle smage og bedømme den.

https://imgix.femina.dk/2025-09-29/anton_1.jpg

Ni lag er måske lige et lag for meget. Medmindre opgaven lyder på gengivelse af det skæve tårn i pisa

Foto: DR

Teltet evakueret

Der opstod røg i køkkenet, da Kathja Krestina Holm skulle riste noget chili af til en pizza. Hun brændte nemlig det stærke krydderi på, og en tåregas-lignende røg bredte sig i bageteltet, som måtte evakueres.

https://imgix.femina.dk/2025-09-29/kathja.jpg

Der var røg i køkkenet, da Kathja ristede chili af på en brandvarm stegepande

Foto: DR

Mon dog det sidste uheld er sket i DR's bagetelt.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ - nu om 'Gift ved første blik' - hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.