Annonce
Mode
26. september 2025

Katie Holmes viser den hidsigste farvekombination, vi længe har set – men vi elsker det

Farveforskrækket? Ikke efter dette outfit.
Af: Rose Maria Behavý
Katie Holmes

Katie Holmes

Foto: Ndz/AP/Ritzau Scanpix

Vi forbinder umiddelbart Katie Holmes’ stil med gode, basisfunderede hverdags-looks i neutrale farver. Fra blød, brun cashmere fra Khaite til jordfarvede uldfrakker, denim, hvide skjorter og detaljer i ruskind. Dét er Katie Holmes i en nøddeskal.

Men der er én anden ting, der er definerende for Holmes’ udtryk: Hun elsker at overraske.

Og dét gjorde hun til perfektion, da hun på en spadserertur i New Yorks gader var iført et outfit med langt flere farver, end det vi er vant til at se streetstyledronningen i.

Iført en smørgul skjorte med brede, åbne ærmer, tofarvede cropped barrel-jeans og knaldrøde accessories vakte Katie Holmes virkelig opsigt med sit outfit.

Katie Holmes

Katie Holmes

Foto: Rees Ulra/Backgrid/Ritzau Scanpix

Men selvom der var mange farver i spil i looket, formåede Katie Holmes alligevel at balancere udtrykket, så det fremstod gennemført og ikke rodet.

Hun benyttede sig nemlig af den såkaldte sandwich dressing”-metode – ikke som en dressing til en salat – vel at mærke – hvor man, hvor man lader én bærende farve indkapsle et look - skabe en rød tråd så at sige.

Annonce

Og det var lige netop en rød tråd, i tilfældet Katie Holmes. Her fungerede hendes røde taske og matchende røde ballerinaer som rammen omkring det i øvrigt gul-blå look, og fik hele herligheden til at hænge sammen.

Påklædningsmetoden er altid god at have in mente, når man klæder sig på og gerne vil lege med flere farver på én gang.En rød tråd (eller blå, brun eller grøn) kan få outfittet til at hænge sammen på en måde, som enkeltstående farver sjældent kan.

Så lad (endnu en gang) Katie Holmes være din inspiration til at bryde lidt med din vante påklædning, og hoppe ud i farvekombinationer, du måske tidligere ville have afskrevet som alt for hidsige.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.