Laura fra Carmen Curlers: Det sidder dybt i vores samfund, at kvinder bør høres mindre

Laura Skjoldborg er et af de nye ansigter i tredje sæson af DR-serien Carmen Curlers, der rullede over skærmen fredag.

Serien kredser om iværksætteren Axel Byvang, der opfandt de elektriske papillotter. Laura Skjoldborg spiller hans hustru Hanne med "moderne" ideer om, hvad hendes rolle skal være.

Her deler hun blandt andet, hvad udfordringen er ved at spille en ung kvinde i 1960erne.

Hvad var den største udfordring ved at spille en kvinde fra 60’erne?

– At passe kjolerne fra dengang. Shiiiit nogle af dem har været nogle små damer. Ej det er svært at sige, om der har været noget særligt udfordrende ved, at min karakter er fra 60’erne.

– Jeg synes vi i Carmen Curlers viser ret godt, hvor stor forskel der kan være på, at være en kvinde fra 60’erne. Hanne, som jeg spiller i serien, er udfordret af at skulle passe ind i de kasser kvinder havde dengang, men hun forsøger så godt hun kan at være hausfrau, selvom det ikke falder hende så naturligt.

– Hanne var svær for mig at finde lige i starten, fordi meget af hendes liv er at vente hjemme på sin mand, og sådan en kvinde er Hanne slet ikke. Men så hjalp det at forestille mig, hvad hun laver i alle de timer i et stort hus helt alene.

– Hanne er så fuld af optimisme, og selvom vi er i 60’erne, tror jeg meget det er hendes karakter. Optimismen hjælper hende i en tid, hvor det er manden, der styrer. Når han er trist, er huset trist - når han er glad, er huset glad. Jeg har heldigvis fået lov til at lægge hende et ret dejligt og frit sted, hun er frisat på sin egen måde. Og så har hun god humor.

Er problematikken mellem karrieremæssige ambitioner og privatliv også noget, du kan genkende fra dit eget liv?

–Ja, det synes jeg da absolut. Jeg tror i det hele taget at det er noget rigtig mange mennesker kan genkende i vores tid.

– Den måde jeg arbejder på er tit meget opslugende, hvilket er vidunderligt, men det koster også på den sociale konto. Jeg har ikke nogen børn endnu, så på den måde er der ikke nogen, der lider overlast. Men jeg kan tit savne “bare” at hænge med mine venner, feste i en uge, eller være sammen med min kæreste og min familie.

– Heldigvis har jeg en meget støttende familie, og min kæreste er også skuespiller, så de ved at jeg ofte må melde fra eller gå tidligt hjem. De ringer heldigvis stadig, så de har ikke givet op på mig endnu.

Er der nogle af de problematikker, serien tager op, som vi som kvinder klart har bevæget os videre fra, eller synes du stadig, at der er lang vej til reel ligestilling?

– Jeg synes desværre stadig, der er lang vej at gå. Der er heldigvis sket en del, men min oplevelse er, at det stadig sidder så dybt i vores samfund, at kvinder bør høres mindre.

– Jeg tror det rykker sig så langsomt, fordi vi kun kan rykke os lidt for hver generation. Men jeg tror på det, og lader mig inspirere af kvinder i min omgangskreds og i mit arbejdsliv.

Hvad er den største forskel på at spille med i en tv-serie versus at spille med i en teaterforestilling?

– Den største forskel, for mig er den tid, jeg arbejder med henholdsvis en serie eller teater. Tit laver man en teaterproduktion på tre måneder, hvor den her sæson af "Carmen Curlers" har taget et år at lave.

Som skuespiller bunder arbejdet i det samme for mig. Jeg bruger lang tid på at forberede mig, både når det gælder tv og teater. Det er lidt ligesom at sylte, hvilket jeg aldrig nogensinde har prøvet, men det er sådan, jeg forestiller mig, at man gør.

– Jeg lærer min tekst som noget af det første, så laver jeg spillelister med musik til de karakterer jeg skal spille. Så begynder de over tid at arbejde i mit system, tit uden at jeg sætter det i gang. Det sker sjældent, når jeg sidder på kontoret, men dukker pludselig op i metroen eller på gåture. Så kan det være i en måde at ryge på, ikke en opfordring, men det gjorde man altså bare i 60’erne, eller et grin eller en måde at gå på.

– Min rolle som Hanne i Carmen Curlers har for eksempel sangene ”Lets have a party” med Wanda Jackson, ”You dont own me” med Lesley Gore og ”These boots are made for walkin” med Nancy Sinatra, på sin spilleliste.

– Jeg synes karakterer, både på tv og teater, opstår ved at finde ud af, hvad karakteren indeholder af bevægelser, små særheder, og så selvfølgelig hvad de gerne vil sige med det, de siger. Man kan selvfølgelig sige, at det på teatret tit bliver i større billeder og udtryk, men i begge arbejdssituationer, skal jeg leve mig ind i det narrativ, der er.

Hvad vil være dit bedste råd til andre unge kvinder, som drømmer om at få en karriere i kulturlivet - for eksempel som skuespiller?

- Del dine ideer, de er tit bedre end du selv går og tror, så bliv ved. Forbered dig så godt du kan. Respekter andre. Se en masse kunst, lad dig inspirere og prøv at være i live - også selvom telefonen ikke ringer.

- Husk også at det er okay at gå i baglås, når nogen siger: ”bare vær dig selv”, eller ”vi vil jo bare gerne se hvem du er”. Træk vejret og gå med din første indskydelse, og hvis det er at gi’ spørgsmålet fingeren, gå i panik eller begynde at hoppe, så er du allerede gået i gang.

- Afslag gør ondt lige meget hvor du er i din karriere, så skynd dig at kom videre.