"Der var en spænding i rummet, der var ret vild at opleve. Også i mig selv"

Jeg har lige været i London med min mor og se Anton Tjekhovs “Mågen” med Cate Blanchett på Barbican Centre. Jeg har været fan af hende så længe, så det var sindssygt inspirerende at se hende arbejde på en scene i en virkelig god opsætning. Hver gang, der kom en ny på scenen, kunne man mærke, at publikum blev stille. Skuespillerne skulle gå igennem en lille majsmark for at komme ind på scenen, så man kunne ikke se, hvem de var til at starte med. Alle var helt oppe på tåspidserne for at se, om det nu var Cate, der kom ind. Der var en spænding i rummet, der var ret vild at opleve. Også i mig selv. Hun var helt fantastisk. Mindst lige så fantastisk, som hun er på film.

Haruki Murakamis bøger har sat sig dybt i mig fra jeg begyndte at læse dem første gang, da jeg var stor teenager. Den første, jeg læste, var “Sputnik, min elskede”, og så har jeg læst stort set alt, hvad han har lavet siden. Jeg er virkelig inspireret af hans måde at skrive på og det univers, han skaber. Det der lidt mystiske, magisk realisme, samtidig med at det er blandet med noget simpelt og hverdagsagtigt. De har virkelig gjort et stort indtryk på mig.