Mine forældre vil ikke forny vores familiegravsted. Men det er der, hvor jeg gerne selv vil begraves

Kære Anna

Tusind tak for en fantastisk brevkasse. Mit spørgsmål til dig handler om det familiegravsted, hvor min morfar og mormor ligger begravet. Det skal snart fornyes, men min forældre vil have det slettet, hvilket jeg er meget ked af, da jeg gerne vil begraves der, da min mormor var som en mor for mig.

Det er gratis at forny det, så jeg forstår ikke mine forældre. De mener, jeg skal begraves på de ukendtes gravplads, da jeg ingen familie har selv. Jeg er døbt i kirken, der ligger ved gravstedet. Håber, du har et svar til mig, så jeg får fred i sindet.

Kærlig hilsen Anna

Kære navnesøster

Jeg forstår godt, at du undrer dig over dine forældres beslutning. Især fordi det gravsted betyder så meget for dig. Måske handler det om, at dine forældre ikke selv får set tilstrækkeligt til det? Medmindre man betaler sig fra pasningen af et gravsted, skal man nemlig selv sørge for at få luget og vandet regelmæssigt.

Jeg kender flere, for hvem familiegravstedet er endt som en kronisk dårlig samvittighed, fordi de aldrig rigtig besøger det. Er det en mulighed, at du taler med dine forældre igen? Du kunne jo tilbyde at overtage ansvaret for pasningen af gravstedet. En anden mulighed er at kontakte kirkegården og høre, om ikke du selv kan forny det. Det er jo ikke kun din mors familie, som ligger der – men i høj grad også din.

Det, man i sin tid kaldte ”de ukendtes”, kalder man i dag for ”fællesgraven.” Det har ændret navn i takt med, at vi mennesker er blevet en lille smule klogere. For alle er jo nogen, og ingen er derfor ukendt. Det er slet ikke en mulighed at leve et helt menneskeliv uden at være i berøring med andre. Også selv om man af ulykkelige årsager vælger at brænde broer og kappe alle bånd.

Selv om du føler dig svigtet af dine forældre, så lad det ikke overskygge din glæde over at være til. Du har så meget liv i dig, der skal brede vingerne ud mange år fremover. Måske er den bedste vej til ”fred i sindet”, at du retter blikket et sted hen, hvor der står nogle mennesker, som vil dig det godt?

Husk, at dine forældres mening om, hvad du kan og skal, ikke er nogen dom over, hvem du er, og hvad du betyder. At du ikke har partner og børn er absolut ikke ensbetydende med, at du så ikke fylder en masse i nogle andre menneskers liv. For du er bestemt ikke ukendt! Der findes mange stærke, smukke og vigtige måder at stå i forbindelse til andre mennesker på. Også uden at man nødvendigvis er i familie med hinanden.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.