Først da Liv læste sin journal fra barndommen, stod sandheden klart: Hun havde ikke husket forkert

Der bor en pige inde i mig. Hun har en lilla bluse på og gule bukser. Hun er på højde med det dørhåndtag, hun står over for, men jeg ved ikke, hvor gammel hun er. Jeg tror, hun har lyst pagehår, som hun måske selv har klippet, fordi hun syntes, det var sjovt at prøve.

Sådan starter Liv Helms nye selvbiografiske roman, ‘Hvis du er bange, så ryk tættere på’. I romanen arbejder kvinden, der også hedder Liv, og i øvrigt også er teaterinstruktør ligesom forfatteren, sig gennem en over 30 år gammel journal, som hun har fået tilsendt fra den børnepsykiatriske afdeling, hun var tilknyttet i 1993.

Ud af journalens sider træder en 8-årig pige frem.

- Jeg har hele mit voksne liv levet med en fornemmelse af denne her pige inde i mig. Men jeg har ikke vidst, hvor gammel hun var, og jeg kan ikke huske særlig meget. Derfor handler bogen også om forholdet mellem, hvad man kan huske, og hvad man må digte for at skabe et eller andet billede af sig selv og en helhed af, hvad der skete, fortæller Liv Helm.

Vi mødes mellem skybrud og forlagsmøder i baggården til den franske café Beau Marchés i indre by i København. En karamelfarvet baggårdshund i snor lytter interesseret, når Liv fortæller, kun afbrudt af gæster og besøgende, der sporadisk kommer og går.

Hun virker rolig. Fortæller desuden om sin nye teaterforestilling, der netop har haft premiere på Husets Teater, hvor hun også er kunstnerisk chef. Forestillingen har taget en del af hendes opmærksomhed, og dermed fjernet fokus fra bogens udgivelse.

Der er ingen nervøsitet at spore i hverken hendes stemme eller mimik, på trods af at vi skal tale om et emne, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste: seksuelt overgreb begået mod et barn.

I det her tilfælde mod Liv, begået af hendes far.