Anmeldelse: Ny serie har de stilfulde kostumer og venindefrokoster, som vi kender fra ’Sex and the City’

Mange sammenligninger står på spring, når der dukker en serie op om at date i storbyen i 30’erne. Selvom Amanda Romares roman – og Netflix-serien bygget herpå – på mange måder er sin egen, står den samtidig også på skuldrene af adskillige tidligere skildringer om desperate singlekvinder og de vanvittige mænd, som de samler op på deres vej gennem datingjunglen.

’Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig’ har de stilfulde kostumer og venindefrokoster, som vi kender fra ’Sex and the City’. Den har en sårbar og ikke mindst relaterbar hovedkarakter, som vi kender det fra ’Bridget Jones’ dagbog’. Og den har det samme rå og humoristiske blik for akavet sex, som vi kender fra ’Girls’.

’Sex and the Citys’ indledende monolog om, at romantikken er død, og at ingen længere har affairs to remember er også relevant for Malmø anno 2025, hvor man til enhver tid kan blive ghostet uden grund. I øvrigt skal man være glad, hvis man overhovedet får lov til at overnatte efter sex.

En kosmisk skilsmisse

Serien roterer om den 30-årige Amanda (Carla Sehn), der med hjælp fra sin hippiemor er blevet gift med universet, da hun var 10, eftersom mænd alligevel er spild af tid. Et godt eksempel herpå er Amandas egen far, der har fået en søn med en ny kvinde og derfor nærmest har glemt Amanda og hendes søster Adina (Moah Madsen).

Amanda har ved historiens start ikke haft sex i tre år og beslutter sig derfor for at blive skilt fra kosmos og fejre det ved at samle en konsulent i hurtigkneppersko op på en bar. Også selvom han – som Amanda siger – slet ikke er hendes type, idet han sikkert er så voksen, at han både har lagre af tandpasta og toiletpapir derhjemme.

Sådan begynder Amandas nye datingliv, der både tager hende omkring en charmerende og upålidelig bartender, en halvgammel BDSM-dansker og et traume fra folkeskolen. Alt sammen bliver det behandlet, når Amanda mødes med veninderne Lilleman (Malou Marnfeldt), Jabba (Dilan Apak) og Ronja (Zahraa Aldoujaili) samt søsteren Adina og smider sandheder på bordet sammen med pizza og øl.

Stop med at rende efter skiderikker

Serien er bygget på bestsellerbogen af samme navn, og man vil nok kunne sætte pris på, at venindernes bramfri omgangstone og Amandas meget sårbare tilgang til dating er oversat godt til Netflix. Men uden bogens indre monolog, som på mange måder gav den dens særkende, kommer man lidt til at mangle de steder, hvor ’Det halve Malmø’ føltes anderledes.

Amanda er dog en vidunderligt relatérbar karakter. Alene den måde, hvorpå hun er ude af stand til at holde SMS nummer to tilbage, selvom der ikke blev svaret på den forrige. Man har lyst til at ryste hende og skrige, at hun er for god til at rende efter alle de skiderikker på samme måde, som man nogle gange ønsker sig en tidsmaskine, så man kunne ryste sit fortidsjeg ud af en forelskelse i en fyr, der bare ikke var that into you.

Man føler virkelig også med hende, når hun tager til udklædningsfest i et kostume, der er mere sjovt end sexet og efterfølgende fortryder intenst, da hun tror, at det er grunden til, at hendes date ikke møder op.

Vi håber med Amanda hver gang, selvom titlen på alle måder afslører, at vi skal igennem en stor samling nulboner på Amandas tur gennem Malmøs mandlige befolkning.

Lidt ekstra kapow

Malmø er blevet mættet af farver og lækker indretning, når alt fra barer til Amandas lejlighed er smukt indrettet med interessante møbler, kunst og nips. Alle er også skønt klædt, og Amanda selv har i skikkelse af Carla Sehn fået et cute look med hvide strømper i Mary Jane-sko, løst glat lyst hår, røde læber og alt for meget sort øjenskygge, som hun på magisk vis får til at fungere.

Men selvom ’Det halve Malmø’ består af gode ideer og velfungerende scener, mangler den noget kapow, der får den til at føles frisk. Komedier om storbysinglers kvaler er efterhånden en veludbygget genre, hvor man har set det meste.

Selvom der er mange gode bud på både fyre at blive dumpet af og kække veninder, skal man efterhånden langt ned for at hive en kanin op af hatten.

Men point for følsomhed, flot set design og nogle mænd, som man virkelig både kan hade og elske i dette gode svenske bud på, hvordan det kan se ud, når man går i byen med hjertet uden på et veltilrettelagt outfit.