Tørshampoo er et produkt som mange af os er afhængige af og bruger hvis ikke dagligt så i hvert fald flere gange om ugen – alt for at slippe for at vaske håret for ofte.
Men nogle gange kan man føle, at tørshampooen ikke fungerer som den skal, og at håret fortsætter med at se fedtet ud uanset hvor meget tørshampoo, du sprayer i.
Hudlægen Lindsey Zubritsky har delt en video med sine 1,5 millioner følgere på Instagram, hvor hun viser forskellige tricks for at få tørshampooen til at nå sin fulde effekt.
Hun begynder med at pointere, at det er vigtigt at applicere tørshampooen på mellem 15 og 30 centimeters afstand fra hårrødderne, og spraye en sektion af håret ad gangen.
Hav tålmodighed med tørshampooen
Men den største fejl, som mange laver, er, at de har for lidt tålmodighed – så snart tørshampooens er sprayet i håret, ryster man det ud, så det ikke får tid til at virke.
– Direkte efter at have sprayet tørshampooen i, så ryster du det ud sådan her, og tager bogstaveligt talt alt tørshampooen væk, og du giver det ikke chancen for at få lov til at arbejde. Allermindst skal du lade det være mellem 30 sekunder og to minutter, men jo længere des bedre, siger Lindsey Zubritsky i videoen.
Det allerbedste er at spraye tørshampooens ind i begyndelsen af din morgenrutine og derefter børste gennem håret, når du er færdig med at gøre dig klar og har spist morgenmad.
– Giv tørshampooen tid til faktisk at fungere og suge fedtet op fra hovedbunden.
Hvis tørshampooen mod forventning stadig ikke giver den ønskede effekt, findes der et andet trick at tage til – nemlig at du sover med det.
– Hvis du gør alt dette, og det stadig ikke fungerer for dig, så lover jeg, at det kommer til at ændre sig, hvis du bruger det om aftenen. Det kommer til at suge fedtet op hele natten, siger hudlægen.
Denne artikel blev første gang bragt hos femina.se, der også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.
Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ - nu om 'Gift ved første blik' - hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.