Annonce
Popkultur
28. august 2025

Megan Markle deler hidtil usete bryllupsbilleder

Udover de indtil nu private fotos afslører Meghan Markle også, at hun og Harry fik skabt en særlig ret til natmad
Af: Benedikte Brix
Harry og Meghan blev gift tilbage i maj 2018.

Harry og Meghan blev gift tilbage i maj 2018.

Foto: Ritzau Scanpix

Meghan Markle har delt nye, hidtil usete billeder fra sit og prins Harrys bryllup i 2018.

I den nyeste episode af hendes Netflix-serie "With Love, Meghan" inviterer hertuginden af Sussex den verdensberømte kok Clare Smyth ind i køkkenet. Smyth, der står bag den Michelin-stjernede restaurant 'Core by Clare Smyth' i London, har en særlig plads i parrets historie, skriver People.

For det var netop hende, der stod for både bryllupsmiddagen og maden ved parrets papirbryllup.

Mens de to kvinder i programmet diskuterer mad og råvarer, deler Meghan pludselig nogle personlige detaljer fra bryllupsdagen - og viser aldrig-før-sete billeder fra den store dag.

De nye billeder fra "With Love, Meghan" viser blandt andet intime øjeblikke fra aftenreceptionen på Frogmore House, hvor Meghan havde skiftet til en åbenrygget Stella McCartney-kjole.

Det afsløres også, at kokken nu serverer en hemmelig ret fra brylluppet på sin restaurant. Men den står ikke på menukortet.

Annonce

Det var en særlig anmodning fra brudeparret, der skabte retten. Meghan og Harry bad om natmad til festen, og det fik kokken til at eksperimentere.

- Det er ikke rigtig noget, jeg typisk laver, så vi måtte prøve at skabe en opskrift på friteret kylling, fortæller Smyth i programmet.

- Åh, jeg elsker, at vi har skabt noget uden for menuen, og at vores hemmelige ret er den friterede kylling på Core, udbryder Meghan begejstret.

Se billederne her:

Det er første gang, disse billeder fra Harry og Meghans bryllup ser dagens lys.

Det er første gang, disse billeder fra Harry og Meghans bryllup ser dagens lys.

Foto: Netflix

Denne artikel blev først bragt hos Se og hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.