Mode
21. august 2025

Den velkendte brystkræftsløjfe har fået en makeover: Dronning Marys favorit står bag

Soeren Le Schmidt har givet den velkendte Støt brysterne-sløjfe en luksuriøs makeover.
Af: Maria Hoang
Soeren Le Schmidt.

Soeren Le Schmidt er designeren bag årets brystkræftsløjfe fra Kræftens Bekæmpelse.

Foto: Gregers Overvad

Oktober er international brystkræftmåned, og det ultimative symbol for sagen er den velkendte lyserøde sløjfe.

I år har den lyserøde sløjfe fået en makeover, og det er ingen ringere end Soeren Le Schmidt, der har gentænkt ikonet.

Den 37-årige designer er en favorit hos royale som dronning Mary og svenske prinsesse Sofia, og han har taget sin viden inden for luksuriøs skrædderkunst med over i designet af sløjfen, der kan købes hos Kræftens Bekæmpelse.

Søren Le Schmidt står bag den ikoniske kjole båret af Dronning Mary.

Søren Le Schmidt står bag den ikoniske kjole, som dronning Mary bar på tronskiftedagen.

Foto: Hanne Juul

Sløjfen fås i tre versioner: En limited edition, en lyserød og en trendy bordeaux.

video

– Dets form er designet til at føles både raffineret og udtryksfuldt – et subtilt nik til individualitet og styrke, fortæller Soeren Le Schmidt til Vogue Scandinavia, der også kan bringe de eksklusive kampagnebilleder af ham og Sofie Gråbøl.

Sofie Gråbøl fik selv konstateret brystkræft i 2013, så det er oplagt, at hun er med til at sætte fokus på sagen sammen med Soeren Le Schmidt.

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.