Jeg er lige 71 år og har et dejligt liv. Men jeg kan ikke slippe frygten for min alderdom

Kære Anna

Jeg er lige blevet 71. Er frisk og rask, har gode venner og naboer, god kontakt med børn og børnebørn. Alligevel frygter jeg min alderdom. Det er kommet snigende de sidste par år, så snart jeg ser en rollator eller en kvinde i el-kørestol, der suser afsted. Jeg er bange for at blive hjælpeløs, miste min førlighed og ende i en seng med ble og tudkop og være afhængig af andre.

Jeg gør, hvad jeg kan for at holde mig i gang – både mentalt og fysisk. Jeg læser, spiser sundt og fornuftigt og jeg har aldrig røget. Der er således ingen fare på færde, andet end min frygt. Har du et godt råd til, hvordan jeg kan dæmpe frygten og blive bedre til at nyde livet, mens jeg lever?

Kærlig hilsen Jytte

Kære Jytte

En af mine veninder begyndte at frygte sin alderdom, allerede før hun fyldte 40. Men det ændrede sig, da vi til en julefrokost lavede den lidt bizarre øvelse at drøfte, hvad der skulle stå på vores gravsten engang. Noget, der indkredsede det liv, vi havde levet.

Én ønskede indskriften: ”Og i øvrigt medvirkede… ” og så alle navnene på hendes venner. Men da turen kom til min veninde, sagde hun med et skævt smil: ”På min skal der vist stå – at så blev det da endelig overstået. For hver morgen står jeg op i frygt for, hvad dagen bringer, og når jeg går i seng, er det med et lettelsens suk over, at jeg alligevel overlevede.” Det udsagn bragte julefrokosten et ganske andet sted hen. Rundt om bordet blev der ikke længere talt om gravstene, men om alt det vi hver især fyldte vores liv med.

Samtalens tydelige røde tråd var, at så længe man de fleste dage stadigvæk vågnede med lysten til at dykke ned i en af tilværelsens mange gåder, var der håb. Den bedste kur mod frygt, er nemlig nysgerrighed. For så længe vi har lyst til at gå på opdagelse i livets og verdens kringelkroge, får frygten langt mindre plads.

Jeg ved godt, at der er så rigeligt at være bekymret for. Problemet er bare det, at vi hverken gør fremtiden mere lys eller mindre besværlig ved at bekymre nutiden i stykker. Jeg får også jævnligt skruet mig selv ned i mørke tanker om, hvad fremtiden mon byder på af besværligheder. Men det er efterhånden min velafprøvede erfaring, at det hjælper at spørge sig selv, om frygten egentlig gør noget godt for en? Bidrager den med noget konstruktivt? Gør den noget som helst bedre? Og hvad vil der egentlig ske, hvis vi slipper den?

Fremtiden bliver jo hverken værre eller bedre af, at vi frygter den. Så kære Jytte: Fordyb dig inderligt i noget af det, du interesserer dig for. Hold frygten på afstand ved at standse op, se og nyde det forunderlige i – at du er her. Livet er smukt, og hver dag er fyldt med muligheden for at opdage nye, spændende sider af det.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.