Mange mennesker forveksler denne tilstand med udbrændthed

Du har sikkert hørt om udbrændthed, som kan opstå, når dit job kræver for meget, men vidste du, at der findes en modsat tilstand, der kan være lige så stressende?

Forestil dig at sidde på dit kontor og tælle minutterne, indtil din arbejdsdag er slut. Du føler, at du ikke bidrager til noget vigtigt, og uanset hvor udhvilet du er, forsvinder den kedelige tomhed ikke. Opgaver føles repetitive, og intet overrasker dig længere.

Symptomerne ligner udbrændthed, og det er nemt at forveksle dem, men dette fænomen kaldes "boreout" - en variant af det engelske udtryk for udbrændthed, "burnout". Det handler simpelthen om at kede sig så meget på arbejdet, at arbejdsdagen føles meningsløs.

En britisk undersøgelse viste, at 25 procent af kontoransatte lider af kronisk kedsomhed på arbejdet. Kedsomhed var også forbundet med øget snacks og alkoholforbrug efter arbejdsdagen. Den samme undersøgelse viste også, at omkring 80 procent oplevede, at kedsomhed førte til reduceret koncentration, og over 50 procent sagde, at det førte til flere fejl på arbejdet.

Ifølge norske eksperter er kedsomhed en voksende udfordring, men hvad er årsagen til, at vi keder os på arbejdet?

Aktuelt igen

Kedsomhed var tidligere et stort problem i industrisamfundet, hvor folk udførte simple job uden megen mulighed for at påvirke deres egen hverdag. I videnssamfundet har vi troet, at job er mere udfordrende og meningsfulde. Alligevel ser vi nu, at kedsomhed bliver relevant igen.

- Det er interessant, at fænomenet ser ud til at få ny relevans. Job, der både er krævende og giver frihed og medbestemmelse, skaber engagement og udvikling. Det modsatte, simple opgaver uden mulighed for indflydelse, øger risikoen for kedsomhed og lavt engagement. Dette kan også smitte af på privatlivet.

Det fortæller Ståle Valvatne Einarsen, der er professor i arbejds- og organisationspsykologi ved Universitetet i Bergen.

Kedsomhed kan komme af at have for lidt at lave, og af at have for simple og lette arbejdsopgaver, der ikke opleves som passende udfordrende og meningsfulde.

- Det er ikke farligt at kede sig lidt fra tid til anden. Men hvis kedsomhed bliver en permanent tilstand, kan det påvirke både den mentale sundhed og trivsel på arbejdet og derhjemme. Kedsomhed kan give grobund for konflikter og destruktiv adfærd. Når folk keder sig, kan de begynde at skabe problemer for sig selv og andre. Så kan det blive et arbejdsmiljøproblem, forklarer Einarsen.

Mister gnisten

- Nogle mennesker brænder lyset i begge ender og brænder ud. Andre mister gnisten og ruster langsomt. Jeg kalder det "rustout", men mange andre kalder det "boreout". Det handler ikke om travle dage, men om stagnation.

Det fortæller Erica Grunnevoll, coach og ledertræner hos CoachTeam.

Hun siger, at det er meget vigtigt at tale højt om "boreout".

- Det er mere almindeligt, end vi tror, og jeg hører om det i samtaler med ledere, medarbejdere og mellemledere. De er droppet ud, fordi de ikke får brugt det bedste i sig selv, og fordi jobbet er for forudsigeligt. Det handler om at blive underudnyttet, forklarer Erica Grunnevoll.

Hun mener, at en del af problemet ligger i den tid, vi lever i. Vi er blevet vant til, at alt er spændende. Når jobbet ikke leverer underholdning, motivation og anerkendelse kontinuerligt, tror vi, at der er noget galt.

Almindelige symptomer

Ifølge Erica Grunnevoll minder symptomerne på boreout om udbrændthed, men har den stik modsatte årsag.

Almindelige symptomer er:

Psykisk: En følelse af tomhed, rastløshed, lavt selvværd og kynisme.

Fysisk: Søvnproblemer, hovedpine og lavt energiniveau.

Adfærd: Man bliver distret, begynder at lave så lidt som muligt og mister initiativet.

- Over tid kan "boreout" føre til en øget risiko for angst og depression, højere sygefravær og lavere arbejdsglæde. Det er direkte usundt at komme ind i en tilstand af konstant kedsomhed på arbejdet. Derfor er det vigtigt, at man tager ansvar, synes jeg, siger Erica Grunnevoll.

Årsager til "boreout"

Ifølge Erica Grunnevoll er det blandt andet organisatoriske årsager som for lidt ansvar eller udfordringer, monotone opgaver, der ikke udvikler dig, en følelse af fravær af mening og helhed, som gør, at du ikke føler dig set for det, du rent faktisk kan bidrage med.

Hun har også observeret følgende personlige årsager. For eksempel at du ikke ved, hvad du vil, og at det er svært at føle sig engageret, når man ikke har en retning.

Derudover kan det handle om, at mange af os er blevet afhængige af ydre stimuli. Når jobbet ikke giver det samme "dopamin-kick" som skærme, doom-scrolling og sociale medier, opleves det som fladt.

Endelig kan det handle om, a du har mistet ejerskabet over din hverdag på arbejdspladsen. Du føler dig som passager i stedet for chauffør, og så er det nemt at slukke for dine følelser.

Denne artikel blev først bragt hos KK.no, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.